Europamestre i håndhygiejne

Nordsjællands Hospital i Hillerød har modtaget ”European Hand Hygiene Excellence Award 2017”, der tildeles ud fra kriterierne kreativitet, innovation og ledelsesforankring. Arbejdet med at forbedre håndhygiejnen er lykkedes så godt, at de ligger lavere end de fleste andre hospitaler i forekomsten af de mest almindelige hospitalsinfektioner.

2017-9-helene-gyrup
Sygeplejerske Helene Gyrup forklarer, at personalet for længst har vænnet sig til at afspritte hænderne efter kontakt med patienterne.
Foto: Nikolai Linares
Når personalet vasker hænder eller spritter dem af på Nordsjællands Hospital i Hillerød, ved de aldrig, hvem der kigger med over skulderen og noterer, om de gør det korrekt. Monitorering er et af de vigtigste våben i kampen for bedre håndhygiejne og færre hospitalsinfektioner. 

Hver måned laver nøglepersoner oplært af hygiejnesygeplejerskerne observationer af håndhygiejne på deres afsnit og noterer i et skema. De indsamlede data bliver derefter sendt samlet ud til afdelingerne, og alle følger med venlig konkurrenceånd i hinandens resultater.

”Vi har opbakning fra hospitalsdirektøren til portørerne, fordi de ved, hvor vigtigt god håndhygiejne er for patientsikkerheden,” fortæller hygiejnesygeplejerske Helene Gyrup.
Netop den koordinerede indsats er central for arbejdet på Nordsjællands Hospital, hvor de spiller på fire heste: Antibiotikapolitik, isolation, håndhygiejne og rengøring. Det betyder, at Nordsjællands Hospital i 2017 ligger bedre end øvrige hospitaler for tre ud af de fire hyppigste hospitalsinfektioner.

Prisen ”European Hand Hygiene Excellence Award 2017” får dog ikke Nordsjællands Hospital til at stille sig tilfredse, for arbejdet med god håndhygiejne slutter aldrig.

”En kulturændring kræver et kontinuerligt og vedholdende arbejde, hvor man hele tiden laver observationer, giver feedback og italesætter, hvor vigtig håndhygiejne er,” siger Helene Gyrup.

Ambitiøse planer kræver opbakning

Bente Olesen, overlæge og formand for hygiejnekomitéen på Nordsjællands Hospital har været en af hovedarkitekterne på planen for øget fokus på håndhygiejne. For hende gav det sig selv, at det var håndhygiejnen, de skulle fokusere på.

”Håndhygiejne er den allervigtigste måde at bryde smitteveje på. Vi er ambitiøse og satser ikke bare på compliance af håndhygiejne, men at teknikken er korrekt. Håndhygiejne skal udføres i de relevante situationer, tilstrækkelig længe, og vi lægger vægt på, at håndvask altid vælges i kombination med sprit i de rette situationer,” forklarer Bente Olesen.

Læs også: Skru op for hygiejnen!

Det var fra starten tydeligt, at et så ambitiøst projekt krævede ledelsesmæssig opbakning, men for at det virkelig skulle rykke, var det vigtigt, at andre personalegrupper end sygeplejersker og læger blev involveret i processen.

”Vi har haft et fænomenalt samarbejde med rengøringspersonalet fra Facility management. De gør bl.a. rent med klor på alle kontaktpunkter en gang om ugen på alle kliniske afdelinger. Det er også dem, der træder til med hurtig desinfektion, når vi har et udbrud,” siger Bente Olesen.

Undervisningen stopper aldrig

Hygiejnesygeplejerske Helene Gyrup forudsætter, at man som uddannet sygeplejerske har basisviden om håndhygiejne, men erkender, at der er stor forskel på, hvordan der bliver undervist på de forskellige uddannelser.

”Pensum i infektionshygiejne bliver, i hvert fald på sygeplejerskeuddannelsen, mere og mere reduceret. Det er rigtig ærgerligt, når man tager i betragtning, hvor vigtigt det er at forebygge hospitalserhvervede infektioner,” siger hun.

Udover at forholde sig til regionale og nationale retningslinjer bliver alt nyt personale på Nordsjællands Hospital først præsenteret for 20 minutters fællesintroduktion og får dernæst introduktion til specialet på det enkelte afsnit af nøglepersonerne.

Skulle der opstå tvivl, snakkes om nye arbejdsgange, eller hvis nogen har brug for en genopfriskning, så står Helene Gyrup og hendes kollega til rådighed i hverdagen, f.eks. med en UV-boks, der med sit blå UV-lys afslører de mørke områder, hvor spritten ikke har været forbi, eller med helt simple idéer til, hvordan håndhygiejne kan indarbejdes i en daglig rutine.

”Måske synes personalet ikke, at de har 30 sekunder til at stå og spritte hænder af. Men de 30 sekunder bruger de alligevel på at gå fra den ene patient til den anden, og så kan de spritte hænder af undervejs,” siger Helene Gyrup.

Korrekt håndhygiejne skal sidde på rygraden

For nogle er det svært at huske at tage vielsesringen af, når den har siddet der i 25 år, for andre er det sværere at inkorporere håndsprit naturligt i den daglige patientkontakt.

”Nogle synes, der ligger et etisk dilemma i at give hånd til en patient for straks derefter at spritte hænderne af. Men alle kan jo forstå, hvis man italesætter, at det handler om patientsikkerhed og at afbryde smitteveje,” siger Helene Gyrup.

På Nordsjællands Hospital har personalet for længst vænnet sig til at afspritte hænder efter hver patientkontakt.

”Patienterne reagerer slet ikke på det, for de er blevet vant til det. Det handler om, at man som sundhedspersonale reagerer på noget, man tror, patienten tænker, i stedet for at holde fast i god håndhygiejne,” fortæller Helene Gyrup.

Målet på Nordsjællands Hospital er at tale så meget om håndhygiejne, at det bliver en lige så fast del af den daglige rutine, som det er at tage uniformen på. 

Hver tredje måned bliver et afsnit, der har gjort det godt i længere tid eller har gjort en særlig indsats, fejret. Så kommer hospitalsdirektøren forbi med en stor lagkage og holder en tale, hvor indsatsen bliver anerkendt. 

Ny National Infektionsmedicinsk Retningslinje, NIR

I 2017 har Central Enhed for Infektionshygiejne under Statens Serum Institut udgivet den første Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer, NIR, om generelle forholdsregler i sundhedssektoren. Den handler om, hvordan man kan forebygge smitte og afbryde smitteveje for patienter, borgere, personale og andre personer med kontakt til det danske sundhedsvæsen. Den nye NIR er en overordnet retningslinje i forhold til alle de mere specifikke retningslinjer om f.eks. desinfektion, brug af intravaskulære katetre og forebyggelse af urinvejsinfektion.

Se retningslinjerne