Skru op for hygiejnen!

Antibiotikaresistente mikroorganismer er ifølge WHO den største udfordring for sundhedsvæsenet, men på professionshøjskolerne er undervisningen i infektionshygiejne skåret ned, og det vækker bekymring blandt hygiejneansvarlige.
Foto: Nikolai Linares

Hver dag er patienter og borgere i risiko for at blive smittet med bakterier i sundhedsvæsenet, som kan give dem infektioner. Det sker, når patienter går til operationslejet og trækker snavs og støv fra gulvet med op på lejet og derefter ligger med fødderne tæt på udstyr, som håndteres af personalet. Og det sker, når hjemmesygeplejersken hænger sin brugte uniform i nærheden af kollegernes overtøj. En ny national retningslinje for infektionsforebyggelse, NIR, om generelle forholdsregler i sundhedssektoren oplister en lang række smitteveje.

2017-9-hygiejne2
Der skal udføres hånd- hygiejne efter hver opgave og kontakt med patienter. Her på Nordsjællands Hospital i Hillerød.
Foto: Nikolai Linares
Samtidig sætter en kvalitativ undersøgelse af professionshøjskolernes tilrettelæggelse og undervisning i infektionshygiejne spørgsmålstegn ved, om faget bliver vægtet højt nok. Hygiejnesygeplejerske på Statens Serum Institut, Jette Holt, er en af initiativtagerne til undersøgelsen, som for nylig blev præsenteret på en temadag i Central Enhed for Infektionshygiejne.

”Antibiotikaresistente mikroorganismer er ifølge WHO (verdenssundhedsorganisationen, red.) den største udfordring, vi overhovedet har i sundhedsvæsenet, og så er det jo bekymrende, hvis størsteparten af dem, som har kontakt med patienterne, ikke bliver undervist tilstrækkeligt i infektionsforebyggende foranstaltninger,” siger Jette Holt. 

Resultaterne af undersøgelsen viser, at undervisning i infektionshygiejne i langt de fleste tilfælde indgår i faget ”mikrobiologi”, og kun på tre skoler hedder undervisningen i hygiejne noget med ordet ”hygiejne”. Undervisningen i infektionshygiejne foregår typisk på første del af uddannelsen, og kun lidt over halvdelen af skolerne siger, at der eksamineres i faget som en del af en case. En søgning viser, at det kun var tre sygeplejestuderende, som i 2016 skrev bachelorprojekter med infektionshygiejne som bærende emne. 

”Som hygiejnesygeplejersker får det os til at reflektere over, hvad der mon sker med sygeplejerskers forståelse af infektionshygiejne, hvis man ikke kan finde navnet på faget i sin uddannelse. Og når der ikke eksamineres i viden om infektionshygiejne, betyder det jo, at det ikke får den opmærksomhed, som det skal have. Nogle skoler siger, at hvis de studerende kan nævne hygiejne, så trækker det karakteren op – men skal det ligefrem være en belønning? Jeg mener, at en hygiejnisk forståelse og viden er en grundlæggende faglig kompetence, der skal læres på skolerne og væves ind i alt, hvad du overhovedet foretager dig derude,” siger Jette Holt.

Læs også: Europamestre i håndhygiejne

Hendes holdning til vigtigheden af viden om infektionshygiejne understøttes af fakta, der viser, at 100.000 danskere hvert år får en sygehusinfektion, der ender med at koste 3.000 livet. 

Forebyggelse skal forhindre epidemier

Ifølge Jette Holt er det et problem, hvis nye sygeplejersker og andre sundhedsprofessioner ikke får den nødvendige grundviden, som gør dem i stand til at implementere og efterleve de nationale retningslinjer for infektionshygiejne.

Om undersøgelsen

Infektionshygiejne indgår i emnet ”Mikrobiologi”, som står for 5 ETCS-point på sygeplejerskeuddannelsen, men skolerne vægter selv undervisningen i infektionshygiejne. En gruppe hygiejnesygeplejersker og undervisere har undersøgt, hvordan der undervises i infektionshygiejne. Der blev sendt invitationer om at medvirke til 21 uddannelsesinstitutioner, 15 takkede ja til at deltage, og der blev gennemført telefoninterviews efter spørgeguide i december 2016 og januar 2017.
Følgende blev undersøgt:

  • Hvad kaldes faget, og hvor er det placeret?
  • Hvem underviser i faget?
  • Hvor meget og hvordan undervises der i faget?
  • Eksamineres der i faget?
  • Er der nogle, som skriver bachelor om infektionshygiejne?

Læs mere om undersøgelsen

”Hvis de ikke har den grundviden, så får det nogle konsekvenser for det forebyggende arbejde, for vi kan jo ikke uddanne folk gennem retningslinjer. Der er epidemisk spredning af antibiotikaresistente mikroorganismer på mange sygehuse og i primær sektor. Tidligere kunne man behandle sig ud af spredningen, men i dag er udfordringen de resistente bakterier. Det er forebyggelse, der skal gøre, at situationen ikke kommer helt ud af kontrol,” siger Jette Holt. 

Hun oplever, at mange sygeplejersker ringer ind til Statens Serum Institut med spørgsmål, som viser, at de mangler den grundlæggende viden om infektionsforebyggelse. Det kan være spørgsmål om håndtering af isolationspatienter eller om, i hvilken rækkefølge man skal afføre sig isolationstøjet.

Det undrer ikke hygiejnesygeplejerske og underviser, Sonja Bek, fra Professionshøjskolen Metropol, at sygeplejersker stiller spørgsmål ved noget, der burde være grundviden, for efter hendes mening fylder undervisning i infektionshygiejne alt for lidt på uddannelsen, og med den nye studieordning på Metropol er lektionerne endda skåret ned.  

”Tidligere fik de studerende seks lektioner i infektionshygiejne, men nu er undervisningen skåret ned til fire lektioner. Her lærer de om nosokomielle infektioner, SEI (infektioner erhvervet i sundhedsvæsenet, red.), håndhygiejne, blodbåren smitte, isolation og affaldsproblematikker. Det, der hedder desinfektion og sterilisation, er gået over til dem, som underviser i mikrobiologi, og de har typisk ikke prøvet at passe en patient, fordi de ikke er sygeplejersker. Sygeplejersker har f.eks. brug for at lære, hvordan de skal undgå krydssmitte fra den ene person til den anden f.eks. med resistente mikroorganismer som VRE, Clostridium difficile og MRSA,” siger Sonja Bek.

Infektionshygiejne kan puttes ind i mange fag

Professionshøjskolerne kan selv bestemme, hvordan undervisningen i infektionshygiejne skal tilrettelægges ud fra nogle læringsmål. På UC SYD har underviserne gode erfaringer med at få infektionshygiejne integreret i andre fag.

Patienterne bliver syge af behandling

Hvert år får over 13.000 patienter på danske sygehuse en sygehuserhvervet urinvejsinfektion, ca. 2.500 bliver smittet med bakteriæmier og Clostridium difficile. De præcise tal kan man finde i Hospital-Acquired Infection DataBAsen, HAIBA, som er Statens Serum Instituts database over hospitalserhvervede infektioner. 

”Vi inddrager undervisning i infektionshygiejne i projekter, færdighedstræning og simulation. I undervisningen i innovation skal de studerende f.eks. komme med bud på løsning af en hygiejneudfordring, og i vores simulationsrum lærer de at vaske hænder, udføre hånddesinfektion, og hvordan de afbryder smitteveje. Vi har også været ude i børnehaver og lave et sundhedspædagogisk teaterstykke om at afbryde smitteveje i en institution, og vi forsøger i det hele taget at koble undervisningen med cases og problemstillinger,” fortæller underviser på UC SYD i Esbjerg, Marie Toftdahl Sørensen.

Hendes kollega på UC Syd i Sønderborg, undervisende sygeplejerske, Pia Lysdal Veje, er en af dem, som har rejst spørgsmålet om de manglende krav til undervisningen i infektionshygiejne, og som har været med til at gennemføre den kvalitative undersøgelse af undervisningen på skolerne. 

Hun mener især, der er brug for at højne sygeplejestuderendes viden på den sidste del af uddannelsen, så de er godt forberedt på, hvordan de skal arbejde efter infektionshygiejniske retningslinjer, når de kommer ud i klinikken.

Diarré og opkast i kommunerne koster millioner

På en tilfældig dag i en kommune vil der være 1.100 personer, som har akut infektion med diarré og/eller opkastning.
Der vil forekomme 70.000 tilfælde af infektion med diarré og/eller opkastninger om året.
Børn under fem år har ca. 7.000 tilfælde af infektion med diarré og/eller opkastning årligt, som medfører 40 hospitalsindlæggelser.
Det skønnes, at korrekt håndhygiejne i daginstitutionerne kan spare samfundet for et trecifret millionbeløb.

Kilde: ”Forebyggelsespakke – Hygiejne”, Sundhedsstyrelsen 2012.

”En del skoler svarer i undersøgelsen, at de mener, infektionshygiejne er noget, de studerende skal lære i klinikken. Men vi oplever, at de studerende kommer tilbage til skolen og har brug for undervisning i forhold til det infektionshygiejniske forebyggende arbejde for at være bedre klædt på til det kliniske arbejde,” siger Pia Lysdal Veje, som argumenterer for, at professionshøjskolerne har et stort ansvar for at undervise i infektionshygiejne.

”Skolerne skal i den grad medvirke til at højne forståelsen for det at arbejde i klinikken. De studerende skal lære at forstå, hvilke retningslinjer der er gældende, og hvem der har det overordnede ansvar. F.eks. er det altid det enkelte sygehus’ retningslinjer, som er gældende, mens det i hjemmeplejen er kommunens. Men i sidste ende handler det om borgerne og patienterne, og derfor har skolerne f.eks. et ansvar for at lære de studerende at vaske hænder. Målet er ikke, at de studerende skal lære alle procedurer, for der er mange, og de revideres løbende. Men de skal lære principperne at kende, og de skal kunne vurdere, hvad de skal arbejde efter,” siger Pia Lysdal Veje.  

Med undersøgelsen har initiativtagerne ønsket at sætte undervisningen i infektionshygiejne til debat, og som Jette Holt fra Statens Serum Institut formulerer det: 

”Vi bestemmer ikke, hvad skolerne skal. Men vi kan fremstille fakta fra undersøgelsen og spørge aktører og beslutningstagere, om det er godt nok.” 

Typiske fejl i hygiejnen

Forkert: Gulvet bruges som fralægningsplads, når der skal fyldes op i et skab.
Rigtigt: Brug et rullebord eller andet bord som fralægningsplads. Infektionshygiejnisk er gulvet altid snavset.

Forkert: Blå plastikfutter bruges som skoovertræk.
Rigtigt: Generelt anbefales skoovertræk ikke. En undtagelse kan være ved brusebadning af patient, men husk håndhygiejne efter på- og aftagning.

Forkert: Plasticforklædet rulles op foran uniformen, hvis man lige skal hente noget.
Rigtigt: Man skal planlægge sine arbejdsopgaver, så man har lagt alt klar. Alternativt skal forklædet skiftes, hvis opgaven afbrydes. 

Forkert: At sætte sig i sengen, når man skal undersøge eller tale med en patient. 
Rigtigt: Sundhedspersonale skal stå ved siden af sengen eller sidde på en stol, så forurening af arbejdstøjet undgås og dermed risikoen for krydssmitte af den næste patient. 

Forkert: ”En ren hånd” er et begreb, der bruges i klinikken, f.eks. når man scanner. Den rene hånd rører kun ved apparaturet, og derfor undlades rengøring af apparaturet mellem hver patient. 
Rigtigt: Alle instrumenter og apparater skal rengøres mellem hver patient, og der skal udføres håndhygiejne efter hver opgave. 

Kilde: Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer, NIR, om generelle forholdsregler i sundhedssektoren side 63-64. Statens Serum Institut, www.ssi.dk.