Man får respekt for naturen

Grønland. Mere tid til familien, ro og adgang til en fantastisk natur. Det var grundene til, at sygeplejerske Kenneth Vith og hans familie skiftede en tryg tilværelse ud i Aarhus med et arktisk eventyr i Grønlands hovedstad. En beslutning, familien ikke har fortrudt.
Kenneth Vith glæder sig over, at hans to børn ikke er bange for den grønlandske natur, men samtidig har fået respekt for den, ikke mindst den kolde vinter.
Foto: Christian Klindt Sølbeck

Øjnene stråler af glæde, kinderne er røde, mens de råber i kor: "Se, far og mor!", samtidig med de suser ned ad den interimistiske kælkebakke i deres farverige heldragter, der matcher godt med det sneklædte vinterlandskab og den orangefarvede sol i horisonten.

"Grønland er den perfekte ramme for småbørnsfamilier," mener Kenneth Vith, der siden 2016 har boet og arbejdet i Grønlands hovedstad, Nuuk, sammen med sin kone og deres to aktive og sneglade sønner, der i dag er fem og syv år gamle. Han uddyber:

"Den grønlandske natur kan noget helt specielt, og vi har virkelig taget den til os."

Som sygeplejerske og småbørnsfar er han glad for at iagttage, hvordan hans to krudtugler ikke er bange for at opholde sig i naturen, men har fået respekt for den, ikke mindst den kolde vinter.

"Det er tydeligt, at det hærder dem på en god måde. Og som forældre er vi glade for, at vi giver dem den oplevelse," tilføjer han og supplerer, at når muligheden byder sig, opholder de sig i naturen, enkelte gange en hel weekend ad gangen og overnatter i en simpel træhytte.

Mere tid sammen som familie

Netop ønsket om at være mere sammen som familie og mindre af den typiske danske hverdags stress og jag var nogle af grundene til, at de forlod deres trygge base i Aarhus – og at han tog orlov som sygeplejerske på Skejby Sygehus. Men det var nemmere sagt end gjort. De fandt hurtigt ud af, at den ønskede tid til samvær ikke kom automatisk i deres relativt nye grønlandske tilværelse.

"Man skal ville det. Det skal prioriteres ind i kalenderen, fordi man lynhurtigt får et stort netværk som småbørnsfamilie i en by som Nuuk," kommer det lettere overraskende fra Kenneth Vith. Forældrene til børnenes kammerater fra børnehaven og skolen bliver ens egne venner og bekendte, og derefter bliver ens weekender meget hurtig optaget med børnefødselsdage. En begivenhed, der bliver fejret på grønlandsk maner, den berømte kaffemik, hvor alle er velkomne, og man behøver ikke at melde tilbage, om man kommer eller ej.

"Det er ikke negativt ment, men bare en konstatering," tilføjer han og supplerer, at der også er et afsavn ved at være væk fra Danmark. Særligt i forhold til sine forældre, og at de ikke oplever deres børnebørns opvækst. Men Skype eller Messenger bliver brugt flittigt og afhjælper heldigvis en del af problemet.

Storheden i naturen er fantastisk

I Danmark var Kenneth Vith ikke interesseret i hverken jagt eller fiskeri, men begge discipliner blev hurtigt nye hobbyer, da han flyttede til Menneskenes Land, som Grønland også kaldes. Hans nye naturinteresser bliver luftet, når den stramme familiekalender tillader det – og han får et "lift" med dem, han kender, der har en båd.

Det er den eneste måde at trænge ind i Nuuks dybe fjordsystem, hvor de gode fiskemuligheder findes – og mulighederne for at skyde et rensdyr, eller, hvis sigtekornet er særligt skarpt indstillet, at skyde den velsmagende, lille fugl, rypen.

"Jeg har allerede skudt mit første rensdyr og parteret det ude i naturen. Det var hårdt, men en fantastisk oplevelse," siger han lettere stolt og glæder sig allerede til august 2019, hvor en ny rensdyrsæson begynder. Modsat i Danmark behøver man ikke i Grønland at have et jagttegn for at få adgang til at skyde en af julemandens hjælpere. Når du har boet i landet i to år, er du automatisk berettiget til en jagtlicens.

Selv når han kommer tomhændet hjem fra Naturens Store Madkammer, har turen været en succes:

"Jeg lader virkelig op derude. Det er bare skønt at vandre i sit eget tempo og stirre op på de markante fjeldtinder, mens man går langs floden og lytter til vandets lette rislen. Det kommer jeg virkelig til at savne, den dag vi tager tilbage til Danmark," slutter sygeplejersken.

Læs også:

Emneord: