Brug for flere sygeplejersker i almen praksis

Opgaveflytning. Det nære sundhedsvæsen står over for stor vækst og udvikling i de næste 10 år. Men der bliver brug for uddannelse af flere sygeplejersker som kan arbejde selvstændigt med nye opgaver i almen praksis, siger formanden for Praktiserende Lægers Organisation.

Op mod 100.000 borgere med KOL og type 2-diabetes skal i fremtiden ikke på sygehus for at blive behandlet eller tjekket. De skal hjælpes i det nære sundhedsvæsen. Det slog sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) fast i sensommeren sidste år. Få uger senere indgik regionerne en ny treårig overenskomst med de praktiserende læger, som varsler flere besøg af kronisk syge hos familielægen. De praktiserende læger skal også yde bedre hjælp til kræftpatienter, tage på flere hjemmebesøg og følge tættere op på patienter, der udskrives fra sygehuset. Det kan være til gavn for patienterne at få samlet så meget behandling og kontrol som muligt tæt på hjemmet. Men forandringerne får konsekvenser for sygeplejerskernes arbejde i almen praksis, siger formanden for de Praktiserende Lægers Organisation, Christian Freitag.

spl3-2018_opgaver_christianfreitag
Christian Freitag er formand for Praktiserende Lægers Organisation og læge i Holte Lægehus.
Foto: Nikolai Linares
"Omlægningen af kontrollen med KOL og diabetes betyder, at vi får brug for flere sygeplejersker i almen praksis til at varetage nogle gode kronikerforløb. Vi har allerede sygeplejersker, der er gode til det, og vi skal formentlig bruge flere," siger han.

Der er stor forskel fra praksis til praksis på, hvordan læger og sygeplejersker fordeler arbejdet med de kroniske patienter. Men lægernes nye overenskomst lægger ifølge Freitag op til, at sygeplejersker kan varetage ikke bare de løbende kontroller, men også årskontrol, hvor behandlingsplan og medicin evalueres.

I det hele taget mener PLO-formanden, at sygeplejersker kan være gode til at varetage flere opgaver i forhold til borgere med mange diagnoser og psykisk syge. Hvis klinikkerne lykkes med at tilbyde disse patienter forebyggelse og behandling ud fra et helhedssyn, vil praksis komme til at fungere som en "stærk buffer" mod indlæggelse for de udsatte borgere.

Brug for "Almen Praksis Pakke 1"

"Jeg er slet ikke i tvivl om, at der er et politisk ønske om, at vi i de næste 10 år skal opleve en stor udvikling og vækst af det nære sundhedsvæsen. Det er oplagt, at det er den vej, det går, og det betyder, at vi får brug for mere personale i almen praksis i de næste seks til 10 år, forhåbentlig op mod 3.000 flere personer – både sygeplejersker og andre faggrupper," mener Christian Freitag.

Den udvikling vil lægerne gerne. Men forandringerne er udfordrende og kræver et særligt initiativ på tværs af sektorer og interesser, siger Freitag. Han efterlyser politisk opbakning fra regering, kommune og regioner til en "Almen Praksis Pakke 1" i stil med de kræftpakker, som er rullet ud de seneste år. En sådan "pakke" er en forudsætning for, at der skabes de nødvendige nye rammer for det nære sundhedsvæsen – herunder økonomiske muligheder for lægerne til at indrette nye lokaler og ansætte mere personale. I dag har lægerne et loft for, hvor stor økonomisk omsætning de må have. Det begrænser dem i at investere i fornyelse.

Rift om erfarne sygeplejersker

En anden udfordring bliver at skaffe kompetent personale.

"Der er rift om de sygeplejersker, der har erfaring fra praksis. Når vi rekrutterer fra et hospital eller en kommune, tager det ofte omkring to år, før sygeplejerskerne falder til og oplever, at nu kan de stoffet og fagområdet. Der stilles store krav om selvstændighed i almen praksis. Du bliver jo ikke "assisterende sygeplejerske", der ser patienten før og efter lægebesøget. Du varetager selvstændige konsultationer," siger Christian Freitag.

"Vi har chefer, der giver os frirum"

I dag løses opkvalificeringen i praksis i høj grad som "mesterlære" i kombination med korte kurser. Men der er store individuelle forskelle klinikkerne imellem, og derfor går PLO med tanker om at udvikle et mere formaliseret kursusforløb, der giver kursisten indblik i "det vigtigste i almen praksis". Med mulighed for at vælge moduler til og fra.

"Det skal være attraktivt for klinikkerne at sende personalet afsted, og det skal passe ind i hverdagen," siger Christian Freitag, der forventer, at PLO’s efteruddannelsesafdeling også taler med DSR om mulighederne.

PLO-formanden følger med interesse den nye specialuddannelse i "borgernær sygepleje", der er på vej i Sundhedsstyrelsen. Men hvis uddannelsen bliver et års fuldtidsstudie, som indebærer meget fravær fra praksis, så "bliver det svært" at sende personale afsted; "det har vi hverken tid eller penge til," siger Christian Freitag.

Emneord: