"Vi har chefer, der giver os frirum"

Opgaveflytning. En lægepraksis i Køge udfordrer de gængse grænser for, hvilke opgaver sygeplejersker kan løse. De to sygeplejersker varetager i dag et væld af selvstændige konsultationer, operationer og undersøgelser.
Louise Bay Hansen og Jytte Hylleberg er på deltid (25 og 30 timer). De to sygeplejersker når tilsammen at se mellem 50 og 60 patienter på en almindelig dag.
Foto: Nikolai Linares

Det er en almindelig onsdag, og venteværelset hos lægerne "Rasmussen og Jensen" er her midt på dagen fyldt pænt op af seks til otte patienter og pårørende. Men selvom dette er et lægehus, skal nogle af dem om lidt ind til en sygeplejerske. Klinikkens to sygeplejersker, Jytte Hylleberg og Louise Bay Hansen, ser hver dag tilsammen mellem 50 og 60 patienter.

"Vi er heldige, at vi har chefer, der giver os frirum og bakker os op. Hvis vi er i tvivl om noget under en konsultation, kan vi altid hente dem. Og det kan vi også, hvis der er en patient, som gerne vil have en vurdering af lægen," siger sygeplejerske Louise Bay Hansen.

Brug for flere sygeplejersker i almen praksis

Listen over opgaver, som sygeplejerskerne varetager selvstændigt her i klinikken, er lang (se boks), og der kommer løbende nye funktioner til, som sygeplejerskerne overtager fra lægerne. Sådan er det, fordi læger og sygeplejersker har et fælles ønske om det. De oplever, at det kan lade sig gøre fagligt forsvarligt. Samtidig er der et politisk pres på almen praksis om at tage hånd om mere – herunder forebyggelse, kontrol og regulering af flere patienter med kronisk sygdom som type 2-diabetes og KOL.

"Vi trives med at have patientkontakt og møde udfordringer, og vi løser mange opgaver, som kun lægen tager sig af i andre lægehuse. Når det kan lade sig gøre, er det fordi, vi begge har "meget i rygsækken". Vi holder på vores faglighed, men vi kan også se, når vi ikke har kompetencerne længere og enten lige skal sparre med hinanden eller have en læge ind over," siger sygeplejerske Jytte Hylleberg.

Topeffektiv praksis

Hun og Louise Bay Hansen har årtiers erfaring og en hel del videreuddannelse bag sig. De mødte oprindeligt hinanden som sygeplejersker i en akutmodtagelse. Siden har de arbejdet i hver sin almene praksis, indtil de sidste efterår blev kolleger i lægehuset i Køge. "Rasmussen og Jensen" er ejet af to læger, der åbnede den fælles praksis i nye lokaler i januar 2017. Ud over sygeplejerskerne arbejder de to indehavere, en ansat læge, en uddannelseslæge og to sekretærer her, og som besøgende opdager man hurtigt, at klinikken fungerer topeffektivt.

Patienterne tjekker selv ind med sundhedskort i en maskine i venteværelset, sekretærerne sidder bag glas, og et skilt på glasset meddeler, at man ikke må forstyrre fra kl. 8-9. Alle dørhåndtag har små taster med tal på. Det er kodelåse, som hurtigt betjenes med en tommelfinger, og så er vi inde i et konsultationsrum eller det moderne laboratorium og undersøgelsesrum.

Effektiviteten kommer også til udtryk i sygeplejerskernes arbejde. De arbejder ud fra faste skabeloner, når de f.eks. har type 2-diabetes- og KOL-kontroller, og evaluering af arbejdet og samarbejdet foregår systematisk på et ugentligt møde.

"Jeg tror nok, at der er god økonomi i den måde, vi arbejder på, for både praksis og samfundet," siger Jytte Hylleberg.

Kurser efter behov

Indehaver og læge Mie Jensen er rigtig godt tilfreds med sine sygeplejersker.

"Det er supervigtigt, at man har sygeplejersker, som man stoler på er fagligt kompetente og kender deres egne begrænsninger. Vi arbejder i teams med gensidig tillid og løbende udvikling af personlige og faglige kompetencer, så vi alle fortsat synes, det er spændende og sjovt at gå på arbejde," siger Mie Jensen.

I praksis lærer sygeplejerskerne nyt ved "mesterlære" sammen med en læge, som Louise Bay Hansen gjorde det, da hun skulle begynde at tage smear-test. Men sygeplejerskerne har også rig mulighed for opkvalificering uden for lægehuset.

Sygeplejerskernes opgaver

Sygeplejerskerne hos Rasmussen og Jensen varetager bl.a.:

  • Akutte patienter – hud- samt øre/næse/hals- og luftvejsinfektioner
  • Børneundersøgelser – fra to til fire år
  • Forberedelse af kørekortsattester
  • Hjemmebesøg – f.eks. foreløbig helhedsvurdering og demenstest evt. med opfølgende lægebesøg
  • Kontrol af diabetes, hjertepatienter og KOL – bortset fra årskontrol
  • Oprettelse af svangrejournaler
  • Rejsevaccinationer
  • Smear-test
  • Stress-samtaler, rygeafvænning, kostomlægning
  • Sårpleje og mindre hudoperationer

"Vi får den videreuddannelse, vi har behov for i forhold til den udvikling, vi ønsker. Jeg har f.eks. fået undervisning i "Frk. Skrumps principper" om vægttab, og det bruger jeg i forhold til diabetespatienter. Og jeg har været på videreuddannelse om hud, sår, stress og diabetes," opsummerer Jytte Hylleberg.

Til maj tager hele klinikken sammen på videreuddannelse om hjernen.

Men den kommende specialuddannelse i "borgernær sygepleje", der er tiltænkt sygeplejersker i kommuner og almen praksis, er ikke relevant for sygeplejersker i en lægeklinik som denne. Det vurderer de to sygeplejersker, og indehaver Mie Jensen er enig:

"Jeg tror, det er begrænset, hvad vores erfarne sygeplejersker kan lære i den uddannelse. Jeg kan heller ikke se for mig, at små virksomheder som vores kan have råd til at sende medarbejdere på en etårig uddannelse," siger Mie Jensen.

Tiden mangler

På klinikken i Køge hilser man de nye opgaver velkommen, som politikerne og den nye overenskomst for de praktiserende læger lægger på dem. Det handler kort fortalt om, at almen praksis skal overtage mere arbejde med kroniske patienter fra sygehusene.

"KOL og diabetes har vi rigtig godt styr på. Men det bliver en udfordring, at vi skal lære vores kronikere, at kontrollerne skal tilrettelægges mere fleksibelt. De velregulerede behøver vi ikke at se så mange gange. Andre skal vi se flere gange," siger Mie Jensen.

"Men vi har svært ved at se, hvordan vi skal få tiden til at se flere patienter. For selv om politikerne vil give os flere penge, får vi ikke flere ledige lægetider," siger Mie Jensen, der synes, at lægerne fortsat skal se patienter mindst én gang årligt til vurdering af fast medicin, uanset hvor meget sygeplejerskerne kan tage sig af.

Kan sygeplejerskerne overtage årskontrollerne af kroniske patienter?

"Ja, det kan de godt, men det kræver en omorganisering af rutinerne, og det arbejder vi på," siger Mie Jensen.

Emneord: