Vold og trusler i fixehuset

Arbejdsmiljø. Ansatte, der bliver slået. Truet på livet. Spyttet i ansigtet. Arbejdsmiljøet på Nordens største fixerum, H17 i København, er hårdt. Flere sygeplejersker er som en konsekvens stoppet. Særligt rum indrettet til rygning af heroin og kokain får voldsom kritik. H17’s ledelse er enig i, at det har været en svær start.
Arbejdsmiljøet er blevet bedre siden oktober 2017, siger leder af H17, Louise Runge Mortensen.
Foto: Nikolai Linares

"I kill you soon!"

En stofmisbruger stod en aften i marts 2017 med sit ansigt helt oppe i hovedet på en af ryge- og fixerummet H17’s medarbejdere. Og havde truet medarbejderen på livet.

I hvert fald otte gange var stofmisbrugeren blevet bedt om ikke at gå i rygerummet. Det havde gjort misbrugeren vred. Og fået personen til at konfrontere den ansatte voldsomt.

Efter at have truet medarbejderen på livet blev misbrugeren bedt om at forlade stedet. På vej ud derfra blev den ansatte spyttet i ansigtet.

H17

Der er blevet indtaget stoffer på H17 326.816 gange, siden det åbnede i august 2016.

  • 83.458 af dem har været injektioner i fixerummene.
  • De resterende 243.358 har været i rygerummene.
  • Kommunen bruger årligt 18 mio. kr. på driften af H17.

Kilde: Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Sådan lyder beskrivelsen i en af de 54 indberetninger om vold og trusler, som personalet på H17 i København har foretaget, siden stedet åbnede i august 2016.

Sygeplejersken har fået aktindsigt i indberetningerne. Og de tegner et billede af et meget hårdt psykisk og fysisk arbejdsmiljø for medarbejderne. Det vækker skarp kritik fra Dansk Sygeplejeråd.

"En ting er, at der er uro sådan et sted, det tror jeg er svært at undgå. Men mængden, og at man oplever psykiske skader af det, lyder uacceptabelt i mine ører," siger kredsnæstformand Signe Hagel Andersen fra Kreds Hovedstaden.

Stofindtagelsesrummet er en gul, tidligere slagtehal. Den ligger klemt inde ved Halmtorvet på Vesterbro, København. Midt mellem Kødbyens klubber på den ene side og Station City, hvor politiet holder til, på den anden side.

Hele H17 er en stor og moderne indrettet bygning. Personalet tager imod brugerne ved en skranke i indgangen, og der er både kontorer, afslapningsområde med et akvarie, et køkken, otte rygerum af glas og ét stort fixerum. Alle rummene er nymalede i forskellige farver, der skal gøre brugerne tilpasse, når de skal have deres fix.

Der er flere tilfælde, hvor medarbejderne – der bl.a. består af sundhedsfagligt personale og socialpædagoger – som i eksemplet ovenfor bliver truet af de stofmisbrugere, der kommer i stofindtagelsesrummet.

Det kan være trusler på livet. Men det kan også være trusler som "tror du virkelig, at hvis jeg går nu, så kommer jeg ikke tilbage efter dig?", "jeg får dig til at skrige af smerte", og "jeg ødelægger dit røvhul."

Sundhedspersonalet bliver også udsat for fysiske skub og slag. Flere brugere har pustet heroin- og kokainrøg i hovedet på de ansatte.

Det kan også være episoder, hvor brugerne er voldelige over for hinanden. En af de værste indberetninger er en misbruger, der i rygerummet tramper en anden i hovedet, så personen er tæt på at dø.

Når man besøger det store fixerum, er det let at se, at det er et kommunalt prestigeprojekt. Men også en stor satsning, som personalet ifølge flere fagfolk og tidligere sygeplejersker på H17 har mistet kontrollen over.

Ingen overdoser i rygerummene

H17 er flere steder blevet kaldt "Nordens største fixerum". Og kommunen har satset mange penge på, at H17 skulle blive en stor succes.

Det har kostet 30 mio. kr. at forvandle den 1.000 kvadratmeter gamle slagtehal til et arkitekttegnet ryge- og fixerum, der har åbent næsten alle døgnets timer.

Stedets primære funktion er at sørge for, at der er professionelle hænder til stede i tilfælde af en overdosis. H17 skal redde liv.

Over 70 pct. af stofindtagene på H17 er blevet foretaget i rygerummene. Men ikke en eneste gang har der været en overdosis i dem.

Til gengæld har sundhedspersonalet hjulpet med 251 overdoser i fixerummene.

spl3-2018_h7_rygerum
Rygerummene på H17.
Foto: Nikolai Linares
Aktindsigterne viser også, at det er brugerne af rygerummene, der bliver mest aggressive.

Og det er ifølge misbrugsekspert Henrik Rindom, der er speciallæge i psykiatri og har arbejdet med behandling af misbrugere i mere end 20 år, helt forventeligt.

"Det er svært at få en overdosis ved at ryge heroin og kokain. De ryger, indtil de falder i søvn, og så ryger de ikke mere," siger han.

Samtidig går stoffet ifølge Rindom meget hurtigere til hjernen, når det ryges. Det mener han vil føre til flere voldsepisoder end injektioner, fordi misbrugerne hurtigere bliver meget skæve. Rygerne har også nogle "vanvittige abstinenser, der gør folk fuldstændig umedgørlige," siger han.

Svært at hjælpe rygerne

Sygeplejersken har talt med fire tidligere sygeplejersker på H17. De er alle anonyme, fordi de er bange for, at det vil skade deres fremtid i branchen, hvis de står frem med navn.

De er alle blevet udsat for vold eller trusler.

Én af dem er Heidi.

"Det tog hårdt psykisk på en. Man var vidne til mange ting. Både at man selv blev udsat for fysiske og psykiske overfald, men også at man må se sine kollegaer blive udsat for de ting," siger Heidi.

De siger samstemmende, at der var store problemer med særligt rygerummene på H17.

"Man står bare og kigger på deres misbrug og er dørmand. Som sygeplejerske er der ikke noget, man kan gøre for at hjælpe rygerne," siger Heidi.

Hendes pointe er, at det er i fixerummene, at sundhedspersonalet rent faktisk kan gøre en forskel, og deres faglighed kommer i spil. Rygerummene beskriver hun som "det rene kaos".

De ville alle ønske, at man fra H17 og Københavns Kommunes side gjorde noget for at udbedre problemerne med rygerummene. De synes nemlig alle, at H17 spiller en vigtig rolle for stofmisbrugerne i København.

De bliver bakket op af Anja Bloch Plesner. Hun er formand for Brugernes Akademi, som er en interesseorganisation for danske stofmisbrugere. Hun er også selv tidligere heroinmisbruger.

Hun mener, at der burde være flere rygerum, men med færre personer pr. rum og flere ansatte. Og at det er et problem, at rygerummene er lavet af glas, så man kan se igennem dem.

"Hvis en bruger f.eks. sidder i et rum og fem kabiner længere nede kan se, at der sidder én, der skylder brugeren penge, så løber brugeren ned til ham," siger hun.

Rygerum fungerer i Hamborg

Samtidig mener hun, at der kun bør være to misbrugere i hvert rygerum ad gangen. Det ville mindske deres aggressioner, vurderer hun.

Michael Lodberg Olsen mener også, at der er noget galt med H17’s indretning.

Han har været med til at starte tre fixerum op i Danmark. Det sidste var det mobile fixerum "Fixelancen", der havde plads til fire brugere og to ansatte ad gangen.

Ifølge ham skulle man have fulgt andre storbyers eksempel og lavet flere mindre enheder fordelt rundt omkring i byen.

"H17 er et partipolitisk prestigeprojekt. Det handler ikke om, hvordan man tilrettelægger et godt tilbud til stofbrugere, hvor der er et sundhedsfagligt og socialfagligt højt niveau. Man har i stedet fundet en masse penge, kigget på noget, der fungerede, og skaleret det op, så man kunne få det største," mener Michael Lodberg Olsen.

Han mener, at fordelen ved mindre enheder er, at der her opstår relationer til brugerne, der både kan medvirke til et roligere miljø og brobygning.

Personalet er hårdt presset

De svære forhold på H17 har været medvirkende til, at der har været stor udskiftning i personalet. Det siger de fire sygeplejersker, vi har talt med.

"Den store udskiftning af personale betød bl.a., at man ikke kendte hinandens faglige grænser, hvor man var god og dårlig. Samtidig er det svært at holde den samme linje over for brugerne og skabe en relation til dem," siger Kim, en anden af sygeplejerskerne.

Det samme kan vi læse i en besøgsrapport, Arbejdstilsynet i september 2017 har udarbejdet om H17, som Sygeplejersken har fået aktindsigt i.

Arbejdstilsynet skriver i rapporten, at arbejdet ifølge ledelsen på H17 "slider på de ansatte, der hele tiden skal lære nye kolleger op og arbejde med vikarer."

Her står, at en tredjedel af de ansatte stoppede igen i løbet af H17’s første år. Derudover beskriver rapporten, at de ansatte er "voldsomt trætte efter en vagt, men at de alligevel kan have svært ved at falde i søvn, fordi konkrete episoder kører rundt i tankerne."

Rapporten beskriver også et højt og stigende sygefravær hos de ansatte frem til efteråret 2017.

I Dansk Sygeplejeråds Kreds Hovedstaden har man ikke været klar over omfanget af indberetninger om vold og trusler, før Sygeplejersken rettede henvendelse.

Kreds Hovedstaden har efterfølgende snakket med nogle af fagforeningens medlemmer, der arbejder og har arbejdet på H17. De fortæller også om stor udskiftning af personale, mange vikarer og udækkede vagter.

Signe Hagel Andersen, der er kredsnæstformand i DSR, har taget kontakt til ledelsen af H17 og vil desuden diskutere situationen på et allerede planlagt møde med den nye socialborgmester Mia Nyegaard.

"Vi mener, at det er vigtigt at have fokus på det sundhedsfaglige miljø, så man på den måde kan fastholde personalet, og det ikke bare bliver en varmestue," siger kredsnæstformanden, der understreger vigtigheden af en tydelig sundhedsfaglig ledelse.

Ledelsen: Der vil altid være udfordringer

Lederen på H17, Louise Runge Mortensen, erkender, at opstarten har været svær. Men det, fastholder hun, vil det altid være, når man starter så stort et projekt op.

Hun mener dog, at den store udskiftning af personale især skyldes, at arbejdet ikke har levet op til de forventninger, de nye sygeplejersker havde til det. Der er nemlig mere arbejde med eksempelvis at styre køen og skrive folk ind til rygerummet frem for sundhedsfagligt arbejde.

"Der har vi ikke været gode nok til at beskrive opgaverne for personalet, fordi vi ikke anede, hvordan verden ville hænge sammen hernede," siger hun.

Hun mener desuden, at arbejdsmiljøet er blevet kraftigt forbedret siden oktober 2017.

Herfra har der frem til den 5. februar været 17 indberettede sager. I de fire foregående måneder havde der været 29 indberetninger.

"Vi har fået et meget bedre arbejdsmiljø siden efteråret. Det handler i mindre grad om vores gæster og mere om, at vi har været i gang i længere tid, og at personalet har været her længere," siger Louise Runge Mortensen. Man bruger dog stadig mange vikarer for at dække vagtplanen ind, men påstanden om udækkede vagter kan hun ikke genkende.

Hun forklarer også, at man på H17 har haft en specifik pædagogisk linje over for misbrugerne. Man har forsøgt ikke at ophidse dem ved ikke at opstille konsekvenser for dem, når de overtræder reglerne eller opfører sig dårligt.

Det har flere af medarbejderne ment var en dårlig tilgang til brugerne. Men:

"De, der var uenige i den pædagogiske linje, stoppede henover sommeren. Det har samtidig givet ro," siger Louise Runge Mortensen.

Hun erkender dog, at man selvfølgelig fortsat skal arbejde for at forbedre arbejdsmiljøet.

"Vi skal ikke have et sted, hvor vi accepterer at blive kaldt grimme ting. Men du kan godt betragte det som et vilkår i dit arbejde, fordi det er en ekstremt udsat målgruppe, vi arbejder med," siger Louise Mortensen.

Hun bliver bakket op af Lis Bjarnesen, som er chef for Center for Udsatte Voksne og Familier i Københavns Kommune. Det er den afdeling, der har det overordnede ansvar for H17.

Hun forklarer, at centret i øjeblikket arbejder på en undersøgelse af hændelserne. Den viser indtil videre, at de fleste voldsomme episoder skyldes en lille håndfuld specifikke misbrugere, der har en voldsom adfærd.

"Én episode er altid for meget. Men vi er et hus, der konstant er i udvikling og forsøger at forbedre os og nedbringe hændelsesrapporterne," siger Lis Bjarnesen.

Emneord: