Ph.d.-forsvarer: "Det er jo ikke jeres skyld, at I bryder sammen"

"Det første, jeg gerne vil råbe ud til de nyuddannede sygeplejersker, er: Det er ikke jeres skyld! Det er ikke jeres skyld, når I bliver kede af det og føler jer overbelastede. Det er arbejdsbetingelsernes skyld."

Sådan siger sygeplejerske og lektor Carsten Juul Jensen, der i forbindelse med sin ph.d.-afhandling om nyuddannede sygeplejersker på medicinske afsnit har fulgt fem nyuddannede sygeplejerskers hverdag i de fire første måneder af deres arbejdsliv.

De fem sygeplejersker starter i deres første job op til eller lige midt i sommerferien, hvor mange personaler var på ferie. Det betyder – sammen med travlhed og overbelægning – at muligheden for at opretholde mentorordninger og støtte i det daglige varierer.

I løbet af de fire måneders observationer er der især to ting, der kommer bag på Carsten Juul Jensen.

Den ene er, i hvor høj grad nyuddannede sygeplejersker er præget af selvbebrejdelser og skyldfølelse – også over forhold, som de ikke selv har indflydelse på.

Fire ud af de fem sygeplejersker, han følger, kommer under så stort pres, at de flere gange bryder grædende sammen. Og to af sygeplejerskerne bliver sygemeldt i en periode.

Også en analyse fra Dansk Sygeplejeråd omtalt i Sygeplejersken nr. 3/2018 viste, at hverdagen for nyuddannede sygeplejersker er så belastende, at hver syvende nyuddannede sygeplejerske melder sig syg fra arbejde på grund af psykiske arbejdsmiljøfaktorer.

Arbejdsbetingelser stresser

Den anden ting, som Carsten Juul Jensen får øjnene op for, er, hvordan ikke kun travlhed eller manglende mentorer presser sygeplejerskerne.

De bliver også påvirket af "de institutionelle arbejdsbetingelser", som Carsten Juul Jensen kalder dem. Det er de rammer, visioner og mål, som både politikere og hospitalernes øverste ledelse beslutter.

"Personalets følelse af at være en succes afhænger af, hvorvidt de kan leve op til målene," siger Carsten Juul Jensen.

Han peger på, at man med reformeringen af sundhedsvæsnet i 2007 nedlægger 20 pct. af sengepladserne til de akutte patienter, samtidig med at antallet af ældre medicinske patienter stiger – heraf bliver 80 pct. indlagt med akutte sygdomme. På samme tid indfører man en række kvalitetsstyringsredskaber som f.eks. akkreditering, UTH-systemet og senest de otte nationale mål for sundhedsvæsenet, der alle sammen retter sig mod forebyggelse af fejl, sygelighed og dødelighed.

"Det er faktorer, som netop gør det vanskeligt at opnå en følelse af succes på medicinske afsnit med komplekst akut syge medicinske patienter," siger Carsten Juul Jensen med henvisning til, at der i gennemsnit dør en patient hver dag på de fire medicinske afsnit, hvor han går i fodsporene på de nyuddannede sygeplejersker.

Døden som fejl

Allerede i løbet af de første to dages observationer med en af sygeplejerskerne, Emilie, bliver Carsten Juul Jensen opmærksom på, hvordan det flere gange bliver påtalt, at det handler om at undgå, at patienterne dør på hospitalet. Også selv om de patienter, der dør, hovedsageligt er ældre medicinske patienter, der har flere forskellige sygdomme.

Det sker bl.a., da afdelingslægen på den nyuddannede sygeplejerske Emilies anden arbejdsdag indleder en gennemgang af den seneste måneds 15 dødsfald med ordene: "Jeg har gennemgået journalnotater over patienter, der døde i maj måned, for at se, om vi kunne have gjort noget anderledes."

Læs også: Dødsfald, selvbebrejdelser og manglende støtte

Men tjener kvalitetsstyringsredskaberne ikke også et godt og nødvendigt formål, nemlig at sikre patienterne den bedst mulige pleje og den størst mulige chance for at overleve?

"Jo, det er effektive redskaber til at identificere kritisk sygdom, men dem, der skal bruge redskaberne, er mennesker med kroppe, der ikke er så stabile," siger Carsten Juul Jensen med henvisning til, at netop dét at komme til at begå en fejl, der kan forårsage en patients død, er noget af det, der fylder allermest hos de nyuddannede sygeplejersker.

"Og når man så samtidig ser på de ældre medicinske patienter, hvor mange af dem ønsker at dø, behøver vi så egentlig at være så effektive?" siger han.

Flov som underviser

Carsten Juul Jensen, der til daglig er lektor på Professionshøjskolen UCC, fortæller, at det var både frustrerende og pinligt at opleve virkeligheden for de nyuddannede sygeplejersker på de medicinske afdelinger.

"Efter to dages observationsstudier blev jeg flov. Flov over mig selv som underviser, fordi vi på studiet ikke har forberedt dem nok på den hverdag, de kommer ud og møder. Og flov over at se et hverdagsliv, hvor de ikke får støtte nok," siger han.

"Der er ingen tvivl om, at mentorordninger eller støtte i en eller anden form er afgørende," siger Carsten Juul Jensen.

I forbindelse med sin ph.d. gennemgik han 180 videnskabelige artikler, der alle peger på betydningen af støtte.

"Men jeg har også diskuteret det med en oversygeplejerske, og hun sagde, at hun ikke har brug for flere øremærkede midler til mentorordninger. På de medicinske afdelinger har de brug for flere hænder, for at det overhovedet er realistisk at kunne yde støtten til de nyuddannede," siger Carsten Juul Jensen.

Han fortæller, at han kun mødte velvillige basis-, afdelings- og oversygeplejersker, der "ville give deres højre arm" for at støtte og være mentorer for de nyuddannede.

Men at virkeligheden med travlhed, underbemanding og ferieplaner ofte spænder ben for de gode intentioner.

Vi kan ikke være det bekendt

Carsten Juul Jensen mener derfor heller ikke, at sygeplejerskerne – hverken de erfarne eller de nyuddannede – alene kan fjerne det pres, der får de nyuddannede sygeplejersker til at bryde sammen og bebrejde sig selv.

Han håber, at hans ph.d.-afhandling vil bidrage til, at både forskere, kliniske praktikere, ledere og politikere begynder at diskutere, hvad de arbejdsbetingelser – inkl. kvalitetsstyringsmekanismer – vi har, gør ved de mennesker, der skal arbejde med dem – og om de alle sammen altid er lige hensigtsmæssige.

For som Carsten Juul Jensen siger:

"Vi kan ikke være bekendt, at de nyuddannede skal stå der og bryde sammen."

Læs også om nyuddannede sygeplejerskers første møde med arbejdslivet i Sygeplejersken nr. 3/2018