Boganmeldelser

Læs i dette nummer af Sygeplejersken anmeldelser af "professionsetik", "Sidstehjælp", "Den sårbare hjerne" og "Sorgterapi".

Spændende, vedkommende læsning

Profjonsetikk

Katrin Hjort, Aslaug Kristensen og Niels Christian Barkholt
Profesjonsetikk – Velferdsarbeid for og med mennesker
Gyldendal Norge 2018, 170 sider – 349 nkr.

Repræsentanter fra norske og danske fagforeninger samt universitetsansatte mødtes i 2016 til seminar ved universitetet i Agder. Det var en konference om professionsetik, og deltagerne mødtes for at dele opfattelser af aktuelle udfordringer i forbindelse med sygeplejersker, lærere, pædagoger og socialrådgiveres arbejde.

Seminaret førte til flere møder og fokus på at kunne bruge og udvikle etik og faglig dømmekraft i det velfærdsprofessionelle arbejde. Kapitlerne er skrevet af erfarne og engagerede mennesker, der arbejder professionelt med velfærd. Bidragene er norske og danske. Formålet med bogen er at orientere om, hvordan der arbejdes med etiske problemstillinger i de forskellige fagforbund og lande, og at diskutere, hvordan arbejdet kan udvikles. Bogen opfordrer til diskussion og refleksion på bachelor- og masteruddannelserne samt efteruddannelser og blandt erfarne fagfolk.

Ikke overraskende er New Public Management hyppigt omtalt, da denne styringsmekanisme har svære værdimæssige konsekvenser i den aktuelle situation i forhold til aktivitetsstyret finansiering og virksomhedsorientering.
Etisk dømmekraft omtales og analyseres af Søndergaard Christensen. Hun ser på, hvordan udøvelse af etisk dømmekraft involverer moralsk skelneevne og forestillingsevne, ligesom den forudsætter professionel autonomi, hvilket indebærer en vis frihed til selvstændigt at træffe professionelle beslutninger.

Pointen er, at professionelle kun kan udøve dømmekraft, når de har en vis autonomi i realisering af professionsetiske idealer. Denne etiske dømmekraft kan blive begrænset og ligefrem ødelagt af stramme styringsmekanismer og/eller gennem indre forhindringer som forråelse og korrumpering af professionelle praksisser.
Eide og andre drøfter fordele og begrænsninger i professionernes etiske retningslinjer, hvilket er meget relevant og kan sætte etiske dilemmaer på dagsordenen. Riebers beskriver arbejdet med etiske cirkler. Denne metode kan være en inspiration til uddannelsessteder og arbejdspladser til at få reflekteret over etiske dilemmaer og spørgsmål. Der er andre mere praksisnære indslag.

Spændende, vedkommende læsning. Som en tråd gennem indlæggene refererer flere forfattere til Hannah Arendt: Ondskabens banalitet, til K.E. Løgstrup: Den etiske fordring og til M. Buber: Jeg og du.

Af Marianne Mahler, sygeplejerske, Dr.PH og tidligere formand for Det Sygeplejeetiske Råd.

Sorg kan blive til livskraft

Sorgterapi

Mai-Britt Guldin
Sorgterapi. Evidens og metoder i praksis
Akademisk Forlag 2018, 240 sider – 349,95 kr.

Påvirker et knust hjerte nervesystemet? Har sørgende brug for professionel hjælp, eller kan naboen klare det? Hvad siger de nyeste teorier om tab og sorg? Hvad er sorgterapi?

Ønsker man svar på disse spørgsmål og at blive klogere på mennesker i sorg, kan det varmt anbefales at læse Mai-Britt Guldins bog.

Guldin beskriver de nyeste evidensbaserede sorgteorier, Tospors-modellen, Teorien om opretholdelse af det følelsesmæssige bånd og ”Lev med sorg”-modellen. Hun har en intention om, at terapeuten skal hjælpe den sørgende med at møde sin sorg, så den kan blive til livskraft.  Det er lykkedes Guldin at skrive nærværende og praksisorienteret, så læseren får lyst til og mulighed for at reflektere over egen praksis. Bogen er skematisk opsat og krydret med gode eksempler fra Guldins store erfaring med sorgterapi, hvilket betyder, at bogen bliver tilgængelig også for professionelle, som ikke er terapeuter.

Bogen kan anvendes både som lærebog i sygeplejeuddannelsen og af den erfarne sygeplejerske. Den er bygget op, så sygeplejersker, som arbejder professionelt med sorg, kan udvælge nogle af metoderne, reflektere over disse og anvende dem i praksis.

Bogen formidler viden om, hvordan sygeplejersker kan identificere komplicerede sorgreaktioner og vurdere, hvornår der er brug for terapeutiske samtaler.
I bogen er der mange kloge og gode sætninger, som man ønsker at indprente sig, huske og gøre brug af i egen klinisk praksis.
Guldin er psykolog og har i mange år arbejdet klinisk med mennesker med tab og sorg samt forsket i sorg, og hun beskriver det følsomme felt på en fantastisk måde. Alle kapitler indeholder citater af både Guldin og mange andre. Citaterne slår en fin tone an, der på poetisk vis siger meget om tab, sorg og sørgende og passer ind i den virkelighed, de sørgende lever i og med.

Af Lene Munk, fagområdegodkendt palliationssyge-plejerske, Palliativt Team Fyn.

Få basiskundskab om omsorg ved livets afslutning

Sidstehjælp

Georg Bollig, Kirsten Helene Bachmann, Sigrun Frank og Ingeborg Ellen Kastberg Nielsen

Sidstehjælp – omsorg ved livets afslutning

Munksgaard 2018, 96 sider – 125 kr.

Bogen ”Sidstehjælp” er skrevet til alle, som ønsker at yde hjælp og støtte til et medmenneske, som befinder sig i den sidste del af livet. Bogen gør rede for, at sidstehjælp er godt i gang med at blive et kursuskoncept i mange lande inklusive Danmark. Et kursuskoncept, der skal give basiskundskab om omsorg ved livets afslutning til mennesker, som er afhængige af hjælp fra andre. Målet er, at flere kan få opfyldt deres ønske om at dø i eget hjem.

Det er en fin, kort bog, der giver et overblik over alle de forskellige områder, palliation består af. Forfatterne kommer vidt omkring og henvender sig til både sundhedsprofessionelle og mennesker uden sundhedsprofessionel baggrund.

Er man sygeplejerske med viden og erfaring indenfor palliation, kan bogen bruges som disposition, når man skal undervise ikke-sundhedsprofessionelle i, hvad de har brug for at vide for at kunne drage omsorg for andre ved livets afslutning. En mere detaljeret beskrivelse af symptomlindring må man finde andre steder.
Forfatterne fokuserer en del på, hvad palliation på specialiseret niveau er, så man kan savne mere om det basale niveau, når nu målet er, at flere får deres ønske opfyldt om at dø i eget hjem.

Bogen når godt i mål med at fremme viden om døden og omsorg ved livets afslutning i Danmark.

Af Hanne Damgaard, udviklingssygeplejerske, Hospice Sydfyn.

Omsorgssvigt påvirker hjernen

Den sårbare hjerne

Käte From
Den sårbare hjerne. Omsorgssvigt i et neuropsykologisk og neuropædagogisk perspektiv
Dansk Psykologisk Forlag 2018, 184 sider – 329 kr.

Omsorgssvigt har konsekvenser for børns psykiske og sociale udvikling. Det har været kendt viden i årtier. Den teknologiske udvikling og den deraf følgende mulighed for at forske i hjernens udvikling og funktion har i tillæg kunnet påvise, at omsorgssvigt påvirker hjernens udvikling. Hippocampus skrumper, når børn udsættes for længerevarende omsorgssvigt. Det har betydning for barnets indlæring, hukommelse og håndtering af stress. Man antager, at 10-15 pct. af børn hører til kategorien omsorgssvigtede børn.

Forfatteren til ”Den sårbare hjerne” er klinisk specialist i børneneuropsykologi. Bogen beskriver den nyeste forskning på området og har alle faggrupper, der arbejder med børn, som målgruppe. Den er lettilgængelig og har solid henvisning til baggrundslitteratur. Et gennemgående budskab bogen igennem er at fastslå, at kærlighed og tryghed ikke er nok til at rette op på de skader, som omsorgssvigt afstedkommer.

Det kræver en målrettet indsats at give et omsorgssvigtet barn de bedste udviklingsmuligheder. ”Måske burde der være mere eksplicit fokus på de kognitive vanskeligheder. Uden dette kan støtten i skolen ende med at være forkert og forventningerne til børnene alt for høje,” konkluderer forfatteren i håbet om at kunne sikre de omsorgssvigtede børn bedre livsbetingelser.

Af Hanne Lindhardt, MSA, sundhedsplejerske.

Kort nyt om bøger v/Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør, Sygeplejersken

Annie Dunch
Livsmod & Livsglæde – på trods af uhelbredelig sygdom
Dunchs Forlag 2018, 157 sider – 200 kr.
Ni mennesker beskriver, hvordan livet kan leves godt og fuldt trods diagnoser som bl.a. muskelsvind, cerebral parese, cystisk fibrose, sklerose, lungekræft og Parkinsons sygdom. En læge forklarer over tre sider, hvad de ni skribenters forskellige diagnoser betyder, hvad de skyldes samt antal tilfælde pr. år i Danmark. Den begejstrede forfatter af bogen har givet ordet til skribenterne, som fra hver deres ståsted beskriver, hvordan livet har værdi, og hvad de holder af at bruge tiden på. Der er tydelige budskaber til læseren og vennerne undervejs. Vennerne har begrænset de spontane besøg, og det ærgrer den 51-årige mand med skrumpenyrer.
Men positive, det er alle bogens forfattere.

 

Bente Bøllingtoft Lindstrøm
Inspiration til et godt liv sammen med sygdom og handicap
Forlaget Vilhelm 2018, 382 sider – 299 kr.
Bogens forfatter har en stribe coachuddannelser i bagagen, og dem anvender hun i arbejdet med mennesker med sygdom og handicap. Det har inspireret til seks kapitler om egne erfaringer med kronisk sygdom, personlige beretninger, håndtering af social- og sundhedssystemet, tips til et godt liv og tips til pårørende. Forfatteren opfordrer mennesket med sygdom til at overveje alternativ eller komplementær behandling, for ”lægerne har alt for travlt”. Bogen har mange og meget direkte holdninger. Vigtig læsning med værktøjskasse til forbedret livskvalitet, hedder det i bagsideteksten: Interessant, at livet nu kan skrues, hamres eller bankes på plads.

 

Bibliotek for Læger
Julenummer. December 2018, 210. årgang.
Side 290-383, 399,95 kr. for et årsabonnement
Kim Larsen og hans forhold til sundhed mindes af redaktionen i julenummeret af det humanistiske ”Bibliotek for Læger”, som i øvrigt vier mange sider til tegneren Storm P. og hans forhold til autoriteter, bl.a. læger. Meget underholdende og mange, rigtig mange, fine gengivelser af morsomheder.
En artikel om fortidens mad set gennem et latrin giver interessant indsigt i, hvad mennesker spiste i 1680’erne.
Et borgerforslag om ændringer i det juridiske grundlag for organdonation bliver vendt og drejet af bibliotekets husetiker. Etiske problemer ved ”formodet samtykke” til organdonation bliver kritisk behandlet, og der er også fokus på forskellen mellem tilmelding til organdonation og framelding til organdonation. ”Hvor man, som aktiv tilmelder, er altruist eller samfundsaktivist, er man som aktiv framelder free-rider eller samfundsnasser," hedder det. Værd at overveje.

 

Emneord: 
Litteratur