Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Fuldt fortjent: "Man er aldrig for gammel til ny viden"

For intensivsygeplejerske Elisabeth Kofoed Haahr er sygeplejen et fag i rivende udvikling og konstant bevægelse. Og hun har ingen planer om at skrue tempoet ned foreløbigt.

Sygeplejersken 2019 nr. 1, s. 59

Af:

Maria Klit, journalist

Elisabeth Kofoed Haahr
Elisabeth Kofoed Haahr arbejdede som helt ung på et plejehjem, og siden da har hun vidst, at hun skulle være sygeplejerske. I dag er også hendes voksne datter uddannet sygeplejerske, så kærligheden til faget har grebet om sig i familien.
Foto: Søren Svendsen
På Nordsjællands Hospital i Hillerød har Elisabeth Kofoed Haahr i 25 år været ansat på intensivafdelingen, men det har bestemt ikke været synonymt med et ensformigt arbejdsliv.

”Intensivafdelingen er i konstant bevægelse, og man er aldrig for gammel til at tilegne sig ny viden og kompetencer. Der er masser af tempo, så hverdagen hos os er alt andet end kedelig,” fortæller hun engageret.
Her er de pårørende ofte til stede i rummet og altid med på sidelinjen, når sygeplejerskerne udfører deres arbejde. Det kræver en stærk faglighed, men er omvendt også meget givende, fortæller Elisabeth.
”Det er utroligt vigtigt. Der er ofte tale om patienter eller pårørende i krise, og det skal man selvfølgelig kunne rumme og være i. Men det er langt mindre angstprovokerende for patienterne, at deres pårørende er til stede. Og for de pårørende betyder det uendelig meget at se, hvad der foregår,” forklarer hun.

Pensionen må vente

Selvom Elisabeth efterhånden er fyldt 64 og sagtens kunne lægge kitlen på hylden inden længe, har hun ikke tænkt sig at drosle ned foreløbig.
”Nu om dage er det nærmest blevet yt at gå på pension. I dag er man jo ikke gammel, bare fordi man er 65. Det var man måske før i tiden, men i dag er vi jo mange, der holder os i gang med motion og alle mulige aktiviteter og overhovedet ikke er parate til at slutte på arbejdsmarkedet,” griner hun.

Når hun på et tidspunkt skal på pension, bliver det ud fra en form for nedtrapningsmodel. Hun forestiller sig at gå ned i tid over en længere periode, så hun får tid til at mærke efter, hvornår hun er helt klar til at lægge nålen fra sig. Men på nuværende tidspunkt er det bestemt ikke noget, hun ser frem til med længsel. ”Og det bliver i hvert fald ikke før tidligst i 2020!” proklamerer hun stålfast.

Stadig plads til flere eventyr

Før Elisabeth overhovedet vil tænke på at gå ned i tid, er der dog et sidste karriereeventyr, hun skal have ud af sit system. Intensivafdelingen har nemlig en rotationsaftale med Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Her sendes sygeplejersker afsted for at varetage vikariater på det grønlandske hospital. Elisabeth har netop meldt sig til to måneders tjeneste, så til november 2019 drager hun alene afsted til landet mod nord.
”Jeg glæder mig så meget. Det er en helt anden kultur, jeg skal sætte mig ind i, og jeg ser frem til bare at blive smidt ud i det. Jeg skal bl.a. passe små, præmature børn, og det har jeg ikke prøvet siden min elevtid. Det bliver fantastisk at prøve noget nyt og få chancen for at gøre noget helt andet!”

ikon-fuldt-fortjent

Fuldt fortjent

Her på siden kan du møde en sygeplejerske, som netop har modtaget Dronningens fortjenstmedalje i sølv. Medaljen kan tildeles personer, som har gjort en fortjenstfuld indsats og uafbrudt har været ansat inden for den samme offentlige myndighed i mindst 40 år. Det er arbejdsgiveren for den kvalificerede medarbejder, som kan indstille til medaljen.

Modtagere af Dronningens fortjenstmedalje tilbydes frokost (kl. 11:30-13:30) med ledsager i Kvæsthuset efter audiensen på Christiansborg. Henv. receptionen Sankt Annæ Plads 30.