Ikke for gammel til at lære unge om seksuel sundhed

Drømmen om at gøre en forskel døde ikke, da Marie Bang gik på pension for et par år siden. Tværtimod betød friheden, at hun fik mulighed for at udleve sine ambitioner. Sammen med flere NGO’er har hun styrket seksualundervisningen i et landområde uden for Kenyas hovedstad Nairobi, samt i et slumkvarter i hovedstaden.

Fortællingen om seksuel og reproduktiv sundhed i de afrikanske lande præges ofte af nedslående statistikker, der er langt fra danske forhold. Men der er også lyspunkter. I Kenya er andelen af kvinder mellem 15 og 49 år, der har adgang til moderne prævention, steget fra 27 pct. til 62 pct. i løbet af de seneste 25 år. Den forventede gennemsnitslevealder er i samme periode steget fra 55 til 68 år. Det viser tal fra FN’s Befolkningsfond UNFPA.

Stort behov for seksualundervisning

Selvom det på mange nøgleparametre overordnet går fremad, så er der stadig stor plads til forbedring. En lang række NGO’er forsøger at hjælpe til der, hvor de nationale sundhedsvæsner ikke er nok.

Et af de steder er Baringo-området cirka 200 kilometer nordvest for Nairobi. Her tog Marie Bang ned, da hun i 2017 gik på pension efter et langt liv som syge- og sundhedsplejerske i København. Hun har arbejdet med HIV-patienter på Hvidovre Hospital i 12 år og efterfølgende været sundhedsplejerske i Valby i 18 år.

Da hun blev 65 gik hun på pension, men hun havde stadig faglige ambitioner. Da hendes søn var involveret i NGO’en Periamma, der arbejder på skoler i det fattige landområde Baringo, tog hun i 2017 afsted for at undervise i pubertet og seksualitet på grundskoler og gymnasiet på egnen.

“Der var et enormt stort behov for undervisning i seksuel sundhed, som er et meget tabubelagt område,” fortæller hun og uddyber:

“Der er store problemer med piger, der bliver gravide i en meget ung alder og derfor dropper ud af skolen. De får aldrig en uddannelse. Andre får illegale aborter, som desværre koster dem livet.”

Ikke som det plejer

Hun medbragte dansk undervisningsmateriale, som hun havde fået oversat til engelsk. Det blev plastiklamineret, så det kunne genbruges. Men før hun gik i gang med at undervise, skulle hun have lærerne med på vognen.

“Nogle af lærerne var ret skeptiske, men jeg fortalte dem, at det altså også kan være svært for danske lærere at undervise i seksuel sundhed, fordi de kan være lige så blufærdige,” genfortæller Marie Bang. Derefter fik hun opbakning til projektet.

Hendes undervisning gjorde brug af “aktiv vurdering”-konceptet, en sundhedspædagogisk metode, der har en høj grad af elevinddragelse.

“Eleverne fik mange muligheder for at fortælle, hvad de selv mente. Det var meget anderledes end den traditionelle engelske undervisning, som dominerer dernede,” fortæller Marie Bang med henvisning til, at landet i halvdelen af det tyvende århundrede var en britisk koloni.

Anonyme spørgsmål

Men interaktionen var ikke nok. For sex er ikke altid let at snakke om, slet ikke foran alle sine klassekammerater

“Jeg lavede en postkasse, hvor eleverne kunne skrive anonyme spørgsmål, som jeg så tog op og besvarede i undervisningen. Det var meget populært og gav anledning til rigtigt mange gode snakke,” siger Marie Bang.

Det var blandt andet via brevkassen, at hun og lærerne på stedet blev opmærksomme på, at nogle af de kvindelige elever frygtede at blive omskåret. Selvom kvindelig omskæring blev forbudt i Kenya i 2011, er hver femte kvinde omskåret, viser tal fra Unicef og FN’s Befolkningsfond.

“Mange af lærerne var ikke opmærksomme på, at omskæringer af pigerne også foregik i deres område, men det blev de. Så kunne de fortælle eleverne, at det altså er ulovligt,” fortæller Marie Bang.

En stor anbefaling

Marie Bang har været i Kenya tre gange nu. To gange for at undervise, en tredje gang på en observationstur for at se, hvordan arbejdet med seksualundervisningen forløb efter hendes tidligere besøg. De to NGO’er, som hun arbejder med, 100% for børnene og Periamma, har tidligere fået støtte fra Danidas Civilsamfundspulje og har nu søgt igen til et toårigt projekt. Hvis de får støtten, skal Marie Bang til Kenya endnu engang.

Hun opfordrer til, at andre sygeplejersker også følger deres drømme:

“Det vigtigste er, at man finder sit eget mod. Jeg har haft bekymringer og anede ikke, hvordan jeg ville blive modtaget. Men jeg havde støtte og opbakning fra min familie og fandt mit mod frem. Dét er påkrævet, for det kræver mange ressourcer. Til gengæld giver det en stor tilfredsstillelse,” siger Marie Bang.

Læs også: De fleste bruger stadig den lokale medicinmand