Vi når ikke målet om halvering af bæltefikseringer

Vi skal ikke slå os selv i hovedet, fordi vi sætter ambitiøse mål, vi ikke når, lyder det fra formand for psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner, Sophie Hæstorp Andersen

Regionerne når ikke målet om en halvering af antallet af bæltefikseringer og en generel minimering af tvang inden 2020. Samtidig er der store forskelle regionerne imellem.

Det viser den nyeste rapport fra Sundhedsstyrelsen om tvang i psykiatrien.

Bekymrende

”Det er bekymrende, at man ikke er kommet længere på det her område, når vi allerede ved hvad der virker.”
Det siger Dorthe Boe Danbjørg, der næstformand I Dansk Sygeplejeråd, og uddyber:

“Der er flere gode eksempler på steder, hvor man med den rette sammensætning af kompetencer hos personalet og tid sammen med patienterne har formået at nedbringe brugen af tvang. Vi ved for eksempel, at det gør en forskel når sygeplejerskerne har en specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje, men der er et stort behov for at få uddannet flere. Derfor håber jeg at uddannelse bliver prioriteret i den kommende 10 års plan for psykiatri."

Formand for psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner, Sophie Hæstorp Andersen, holder dog fast i, at udviklingen går i den rigtige retning.

“Vi når ikke det, vi satte os for, men der er en klar, positiv udvikling,” pointerer Sophie Hæstorp Andersen, der især fremhæver, at der i samtlige regioner er sket et markant fald i antallet af patienter, der bliver bæltefikseret.

Stop med at slå hinanden i hovedet

På nuværende tidspunkt ser det dog ud til, at det kun er Region Hovedstaden, der når målet om en halvering af bæltefikseringer og en generel nedbringelse af tvang. Region Syddanmark er tæt på, men havde i 2018 en stigning i næsten alle former for tvang.

Alligevel mener Sophie Hæstorp Andersen, at der bliver fokuseret for meget på de regionale forskelle.

“Der er plads til forbedring. Men kigger du på bosteder internt i de enkelte kommuner, er forskellighederne endnu mere udtalte. Vi skal ikke stirre os blind på forskelligheder, selv om vi bevæger os i forskellige tempi,” lyder det fra Sophie Hæstorp Andersen.

Hun mener samtidig ikke, at de fastlagte mål har været for ambitiøse.

“Man skal ikke være bange for at sætte sig ambitiøse mål for at iværksætte en ny retning. Vi skal dog holde op med at slå hinanden i hovedet, hvis vi ikke når dem hundrede procent,” lyder det fra Sophie Hæstorp Andersen.

Nødvendigt med flere ressourcer

For at komme tættere på målet kræver det dog ekstra ressourcer. Flere medarbejdere og tid til den enkelte patient mindsker tvang og reducerer antallet af genindlæggelser, pointerer Sophie Hæstorp.

“Vi ved fra de satspuljeprojekter, vi har haft i regionerne med f.eks. tvangsfrie afdelinger og bæltefrie afsnit, at de ekstra midler gjorde en kæmpe forskel. For her fik vi både ekstra mandskab og ressourcerne til nødvendig efteruddannelse af personalet,” forklarer Sophie Hæstorp.

Men hvad sker der så i 2020, når I ikke har nået målet?

“Vi vil gerne forny partnerskabet med regeringen, så den taler ind i den kommende, nationale, 10-årige investeringsplan for psykiatrien. Som regioner kunne vi dog godt tænke os et bredere fokus, så fokus ikke kun er på bælter, men på nedbringelse af andre tvangsformer også – f.eks. færre tvangsindlæggelser,” lyder det fra formanden. 

Læs også: Nyt greb skåner patienter ved fastholdelser

Mål: Mindre tvang i psykiatrien

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse indgik i 2014 en aftale med regionerne om at halvere brugen af tvang i psykiatrien inden 2020. Konkret er målet at:

  • halvere antallet af bæltefikseringer
  • mindske brugen af alle former for tvang

Seneste tal fra 2018 viser, at andelen af patienter, der bæltefikseres, er faldet fra 7,7 pct. i 2013 til 5,1 pct. i 2018. Målet i 2020 er 3,9 pct.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at det er tvivlsomt, om regionerne samlet set når målsætningen.

Kilde: Sundhedsstyrelsen samt Region Hovedstadens Psykiatri

 

Emneord: 
Psykiatri