Sygeplejersken
Alle kommer til samtale
Sygeplejersken 2019 nr. 2, s. 59
Af:
Morten Bruun, journalist
Hvordan er arbejdsgangene? Hvordan er vanerne og rutinerne? Får de overhovedet nok ud af deres faglige færdigheder?
Det var nogle af de spørgsmål, Lissy Doktor begyndte at søge svar på, da hun tiltrådte fleksjobbet på plejecentret Blichergården i Viborg og fra første dag deltog i team- og tavlemøder og observerede omsorgsarbejdet.
Lissy Doktor er ikke den eneste, der som fleksjobber er tilknyttet Blichergården og de 62 beboere i en atypisk ansættelse – der er netop nu ni fleksjobbere ansat som måltidsværter, pædagog, musikpædagog og en enkelt i en administrativ funktion. Socialt ansvar og mangfoldighed er ifølge leder Susanne Simonsen nøglebegreber på plejecentret, der også tager imod dømte i samfundstjeneste, sprogskoleelever og 13-17-årige indvandrere, der i samarbejde med et lokalt boligselskab tilbydes fritidsjob.
Efterfølgende er hun gået i gang med at tale med hver enkelt medarbejder. På tværs af teams og faglige grupper inviteres både sygeplejerskerne, de social- og sundhedsansatte og det pædagogiske personale til en halv time lang samtale, som ikke må forveksles med den årlige udviklingssamtale (MUS).
”Jeg spørger dem, hvad de brænder for. Om de udnytter deres uddannelse fuldt ud. Om der er områder, hvor de gerne vil blive fagligt dygtigere. Men jeg taler også med dem om deres sociale kompetencer. Og jeg spørger, om der er forhold i jobbet, som de ikke bryder sig om,” siger Lissy Doktor.
Nu skal hun bruge de svar og oplysninger, hun har modtaget, til blandt andet at planlægge interne uddannelsesforløb, der dels retter sig mod de faglige grupper, dels retter sig mod de enkelte medarbejderes behov for at tilegne sig ny viden og nye kompetencer.
”Fagligt er der tale om en anden samarbejdskultur, end jeg har været vant til. På sygehuset er patienterne indlagt. Her er det beboernes eget hjem, vi arbejder i, og plejeopgaverne er præget af høj kompleksitet og meget mere sammensatte end på hospitalernes specialafdelinger. Nogle beboere har fysiske skavanker, andre har psykiske, og personalet skal kunne favne mange funktioner,” siger Lissy Doktor.
- Tænk bredt: Vær åben for ansættelse i andre områder og specialer end det, du tidligere har beskæftiget dig med. Manglende viden om områder kan betyde, at du ikke ser mulighederne.
- Efter ansættelse: Vær realistisk: Kun du kan mærke, hvor dine grænser er, hvad du skal passe på, og hvornår du rammer kanten. Vær realistisk omkring, hvad du kan og ikke kan.
- Vær kreativ: Fysiske begrænsninger kan ofte afhjælpes med forskellige hjælpemidler.
Øget arbejdsglæde
Selv om hun kun har været ansat i relativt kort tid, kan man – som plejecentrets leder Susanne Simonsen formulerer det – ”allerede se værdien af, at der kommer en udefra, som ser på os med sine øjne og sætter spørgsmålstegn ved vores måde at gøre tingene på.”
”Hun har såmænd også prikket til mine vaner,” siger Susanne Simonsen og peger på en af de konkrete forandringer, Lissy Doktor har været årsag til:
”Det slog hende, at social- og sundhedshjælperne af og til måtte afbryde deres arbejde med en beboer og hente bistand hos en sygeplejerske eller en social- og sundhedsassistent – eksempelvis fordi beboeren skulle have en insulinsprøjte. Det var hjælperne ikke uddannet til, men det er de nu, og det har øget arbejdsglæden.”
Den opfattelse bekræfter Lone Kjær Jensen, der er social- og sundhedsassistent samt tillids- og arbejdsmiljørepræsentant:
”Det arbejde, der er sat i gang med Lissy, har betydet noget. Både for kvaliteten af vores arbejde og vores faglighed. Det har forstærket sosu-hjælpernes selvværd og identitet, at vi er blevet dygtigere,” siger Lone Kjær Jensen.
Læs også: