Teknologi skal lette arbejdet

Selvkørende robotter, avanceret rørpost og højteknologiske systemer. Det er en del af fremtiden på landets sygehuse. De skal ikke overtage de ansattes arbejde, men optimere og effektivisere det.

”For 10 år siden troede vi, at robotter skulle ændre det hele. Men den del er ikke gået så hurtigt, som vi troede. Dels fordi vi valgte robotter til det forkerte. Vi var for fascinerede af robotter og troede, at de uden videre kunne erstatte mennesker. Det kan de ikke. Robotter er gode til at supplere og støtte mennesker. De er blevet et samarbejde.”

Det fortæller Christian Graversen, administrerende direktør for Welfare Tech, der er en forening af offentlige og private virksomheder samt forskningsvirksomheder, der alle arbejder for at skabe bedre sundhed i Danmark – gennem teknologien.

Når projektgrupperne bag byggerierne af landets nye hospitaler tænker i ny IT og teknologi i dag, er det netop også ud fra tankegangen om, hvordan det kan være med til at støtte de ansatte og lette deres arbejdsopgaver.

Eksempelvis ved at se på, hvordan sygeplejersker eller andre hospitalsansatte sparer skridt på at lede efter udstyr eller hente bleer eller medicin. For det sparer tid og ressourcer og gør arbejdet mere effektivt. Og måske forbedrer det også arbejdsmiljøet.

Krav om effektivisering

For de nye sygehusbyggerier er det nødvendigt at se på optimering af arbejdsgange. Med pengene til byggerierne fulgte nemlig et krav om, at hospitalerne skal effektivisere mellem 4 og 8 pct. allerede det første år, efter de står færdige. Samtidig er ca. 20 pct. af budgettet øremærket til apparatur og IT, som også indbefatter teknisk udstyr, logistiske løsninger og løst inventar.
Det har resulteret i mange forskellige logistikløsninger tilpasset de enkelte sygehusprojekter, hvor der både indgår robotter og særlige IT-systemer. I Aalborg har man f.eks. satset på fire forskellige logistikløsninger.

”Vi indfører en række automatiserede teknologier, der understøtter klinikken i at køre mere effektivt. Vi får rørpost, affaldsnedkast med sortering, AGV’er (selvkørende robotter) og halvautomatiseret sengetransport,” fortæller Heine Overby, der er kontorchef og ingeniør på projektet Nyt Aalborg Universitetshospital.

Mikro-gps som skelet

På Det Nye Universitetshospital i Aarhus blev ønsket om en monorail, der automatisk kunne transportere ting rundt, droppet undervejs i byggeriet som følge af besparelser. Til gengæld er byggeriet født med et avanceret rørpostsystem, og man arbejder med forskellige IT-bårne opgavesystemer, der skal gøre arbejdsgangene mere smidige.
En af grundpillerne er en kortlægning af hele hospitalet, der fungerer lidt som et mikro-gps-system, der betyder, at man altid vil kunne se, hvor ting som f.eks. kliniske apparater befinder sig.
”Denne kortlægning er skelettet til en lang række løsninger. Bl.a. også vores ”Find Vej”-app til patienter, der kan taste ind, hvor de skal hen, og så laver den en rute,” fortæller Ane Lykke Nielsen fra Det Nye Universitetshospital i Aarhus.

Hun er AC-fuldmægtig ved Projekt og Udvikling og arbejder særligt med et såkaldt opgavesystem, hvor medarbejdere som f.eks. sygeplejersker kan bestille alt muligt igennem. Lige fra at få hentet blod til at få hentet en vogn på gangen eller flyttet en patient.

”Det kan f.eks. være, at fru Hansen skal til røntgen kl. 13.00. I stedet for at vente til lige før med at bestille en portør til at komme og hente hende kan sygeplejersken bestille opgaven, allerede når hun får den. Så ligger den i systemet, og sygeplejersken behøver ikke gå og huske på, hvornår portøren skal bestilles,” siger Ane Lykke Nielsen og fortsætter:

”Der er en stor gruppe medarbejdere, der kan udføre opgaverne, og de melder selv ind på opgaverne, alt efter hvordan det passer med, hvor de befinder sig. Hvis sygeplejersken vil, kan hun altid gå ind og følge opgaven, se, hvem der har taget den, og hvor langt den er i processen.”

Kasser oppe under loftet

Det kræver et stort hold af ”rigtige” mennesker at transportere ting rundt. Den del har man i Odense planer om at minimere ved hjælp af fire forskellige automatiske robotsystemer, der skal stå for hver deres type transport af alt fra affald til blod. Et kassesystem, selvkørende AGV-robotter, et stort og et lille rørpostsystem.

”Hele 2. etage bliver indrettet primært til logistik. Her vil vi bl.a. have et system af kasser med låg på, der kører på rullebaner oppe under loftet. De kan transporteres ud på hele hospitalet til alle klinikker,” fortæller Anne Mette Vraa, projektleder på logistikområdet ved byggeriet af det nye Universitetshospital i Odense.

Kassesystemet er indrettet, så tingene kører på kryds og tværs på 2. etage til diverse elevatorpunkter, hvor kasserne kan køre op og ned.

”Når en kasse er kommet til den rigtige etage, ender den i et rum med en kassestation, hvor medarbejdere kan tilgå kasserne,” forklarer Anne Mette Vraa.

I alle klinikker er disse rum egentlig to rum. Et rent og et urent. Det rene har depotskabe, hvor rene varer fra kasserne bliver placeret. I det urene rum er der altid kasser klar til at smide urene ting i, der skal væk.

Med et tryk på en knap kører de urene ting væk og bliver afleveret det rigtige sted – alt efter om det er almindeligt affald, klinisk affald eller urent sengelinned.

”Kassesystemet er helt nyt i hospitalssammenhæng, men teknologien er selvfølgelig kendt fra industrien,” siger Anne Mette Vraa.

De selvkørende robotter får også deres færden på 2. etage og vil transportere større ting som burvogne med sengetøj, case-carts og madvogne.

Fælles klinisk udstyr

Rejser man videre til Køge, har man valgt nogle løsninger, der minder om pakken fra Aalborg. Ifølge Gulshan Akhtar Din, der er projektleder i Byggeri og Anlæg ved Projekt Universitetshospital Køge, skal selvkørende robotter og et stort rørpostsystem stå for transporten af store og små ting. Man har også planer om et system med affaldsnedkast med sortering.
Her arbejder man ligeledes på en IT-løsning, hvor afdelinger deles om det kliniske udstyr, men til gengæld altid kan se på en skærm, hvor det udstyr, de skal bruge, befinder sig – og dermed sparer personalet skridt og tid på at lede efter det.

På Det Nye Rigshospitalet, der er en udbygning til det eksisterende hospital, kaldet Nordfløjen, er der ikke lagt nye teknologiske logistikløsninger ind. Men det bliver koblet på rørpostsystemet fra den eksisterende del af hospitalet, som samtidig bliver opgraderet med et par ekstra løsninger.

Forskellige løsninger, samme mål

Det er altså forskelligt fra sygehus til sygehus, hvad man har valgt at fokusere og satse på af nye IT- og teknologiske løsninger. Målet er dog det samme – at optimere arbejdsgange. Men ingen løsninger er identiske.
Christian Graversen fra Welfare Tech fortæller, at de allerede, da sygehusbyggerierne gik i gang, påpegede, at det var et problem, at de startede så tæt på hinanden, at de ikke kunne nå at lære af hinandens erfaringer.

”Det synes jeg, de nye sygehusbyggerier er et eksempel på. Vi arbejder i samme sundhedssystem med samme uddannelser, og det er det samme, man bliver målt på. Så er det mærkeligt, at man har valgt at løse så mange ens problemer på så mange forskellige måder,” siger Christian Graversen.

Han fortæller, at de i hans branche har oplevet, at det indimellem har været svært for sygehusprojekterne at rumme udviklingssamarbejdet på grund af en presset økonomi.

”Heldigvis har vi så fået udviklet en del nye løsninger i samarbejde med de eksisterende sygehuse. Nogle løsninger er afhængige af, at der bliver bygget nyt. Som f.eks. en rørpost. Men andre teknologier har man udviklet, så de både kan bruges i de gamle og nye sygehuse. Det giver god mening, da der er flere af de gamle end af de nye sygehuse. Og sådan er det også i resten af verden.” 

Læs også:

Teknologi skal lette arbejdet

Teknikken, der hjælper logistikken

Et tidsbesparende skab

Optimus - fremtidens medarbejder

Emneord: