Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Hvad kunne motivere dig ... om noget?

Otte sygeplejersker giver her deres bud på, hvad der måske kunne få dem til at arbejde længere. Hvis noget overhovedet kan.

Sygeplejersken 2019 nr. 4, s. 56-58

Af:

Annika Jeppesen, journalist

04-2019_fuldtid-deltid_oploeft

Færre ulempevagter. Flere hænder. Intet.

Det er nogle af de svar, sygeplejersker giver på spørgsmålet om, hvad der kunne få dem til at gå op i tid. I øjeblikket er der stort politisk fokus på at få flere sygeplejersker på fuld tid – eller som minimum få dem til at arbejde længere tid for at afhjælpe manglen på sygeplejersker.

Men den seneste undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd Analyse viser, at to ud af tre sygeplejersker ikke ønsker at gå op i tid. Den sidste tredjedel kan motiveres af højere løn, bedre arbejdsvilkår, mindre vagtbyrde og bedre normering til at øge deres arbejdstid. Derudover viser undersøgelsens besvarelser også, at nogle allerede arbejder længere tid på grund af overarbejde. Andre beskriver, at de selv har ansøgt om at gå op i tid – dog uden at få lov af arbejdsgiveren.

I den anledning har vi spurgt medlemmerne i ’Aktiv i DSR’ på Facebook om, hvad der kan motivere til at gå op i tid. Om noget overhovedet.

Hvad kan motivere dig til at gå op i tid?

Mie Grube Skårhøj

Mere arbejdsglæde og faglig kvalitet

Mie Grube Skårhøj, 34 år, kandidatstuderende i klinisk sygepleje på SDU, tidligere deltidsansat på Roskilde Sygehus. 40 timer om ugen.

"For mig handler det rigtig meget om arbejdsglæde. Jeg har selv arbejdet på 32 timer, og nu har jeg en arbejdsuge på 40 timer i gennemsnit, imens jeg studerer. Men det har jeg, fordi det er noget, der motiverer mig. Det giver mig en glæde og en lyst, fordi der er en kvalitet og fleksibilitet i det, jeg laver. Arbejdsglæde er jo meget individuel, og for mig handler det blandt andet om at være med til at lave nogle udviklingsprojekter i afdelingen, patientinddragelse eller undervisning. Jeg tror ikke, at man skal undervurdere dét at motivere sine medarbejdere ved at give dem lov til at tage nogle andre arbejdsopgaver en gang imellem."

Foto: Anette Fly Haastrup

Andreas Nemo Walgreen

Få læge-sekretærerne tilbage

Andreas Nemo Walgreen, 75 år, deltidsansat på Bispebjerg Hospital. 20 timer om ugen.

"Det, der kan motivere os til at gå op i tid, er mindre stress, færre patienter og bedre normering. Mange af os har dårlig samvittighed, fordi vi føler, at vi ikke får gjort vores arbejde ordentligt. Efter at lægesekretærerne er blevet fyret, har personalet overtaget tidskrævende funktioner, som sekretærerne før tog sig af, som f.eks. indlæggelser, udskrivelser og overflytninger. Lægesekretærerne sad inde på kontoret og kunne tage telefonerne. Det er ikke altid, personalet hører dem, fordi vi er ude på gangen eller på stuerne. Lægesekretærerne er faktisk uundværlige."

Foto: Claus Bech

Charlotte Rosenvinge

Intet – tid til familien

Charlotte Rosenvinge, 50 år, deltidsansat på Aalborg Universitetshospital. 34 timer om ugen.

"Jeg er ikke interesseret i at gå op i tid ud fra de forudsætninger, der er på nuværende tidspunkt. Man skal jo have familielivet til at hænge sammen for også at fungere ordentligt på en arbejdsplads. Som jeg ser det, så får man som ansat på en afdeling kun en øget vagt- og weekendbyrde ud af fuldtid, da der i ”personaleregnskabet” er færre ansatte at dele arbejdet ud på. Jeg har overvejende 12-timers vagter i aften- og nattimerne, og i de dage ser jeg kun sporadisk familien. Så at gå op i tid til en fuldtidsstilling med rent vagtarbejde er ikke attraktivt i mine øjne, da det vil medføre endnu mindre tid med min mand og tre børn."

Foto: Cathrine Ertmann

Elisabeth Jensen

Intet – det er for hårdt

Elisabeth Jensen, 55 år, deltidsansat på Slagelse Sygehus. 33 timer om ugen.

"Jeg har været på fuldtid, men oplevede at have så mange sygedage, så jeg blev kaldt til samtale – indtil flere gange. Så jeg gik ned i tid og har kunnet klare det uden sygdom. Med de vilkår, som der er, så tror jeg absolut ikke, at jeg kommer på fuldtid. Sygeplejersker prøver at passe på deres arbejde, børn og familie, og man vil så gerne passe patienterne på allerbedste vis. Når en så samvittighedsfuld gruppe går ned i tid for at kunne håndtere tingene, så er der altså noget galt. Det er ikke for sjov, når man går ned i tid. Ligesom systemet er ved at brænde samme, lige såvel er sygeplejerskerne. Vi kan simpelthen ikke holde til mere pres."

Foto: Claus Bech 

Dorte Lina Vejlgaard

Færre ulempevagter og højere løn

Dorte Lina Vejlgaard, 43 år, deltidsansat på Hospice Sydvestjylland i Esbjerg. 26 timer om ugen.

"På min afdeling udgør aften- eller nattevagter en tredjedel af ens arbejdstid. Jo flere timer du har, jo flere ulempevagter har du – og vi skal alle sammen dele de vagter. For vi skal jo nu engang passe patienterne 24 timer i døgnet. Jeg ved ikke, hvordan man har regnet ud, at vi skal have flere op i tid. Vi kan ikke få mere end 30 timer, for så skal vi arbejde mere end hver anden weekend og syv helligdage om året, og det er jo helt urimeligt. Derudover er det ikke mange penge, jeg mister ved at gå på deltid – set i forhold til at have tid til min familie. Men det kunne da godt være, at jeg ville genoverveje det, hvis jeg fik en højere løn."

Privatfoto

 

Christina Brun Nielsen

Intet – ellers bedre normeringer

Christina Brun Nielsen, 47 år, deltidsansat i Faaborg-Midtfyn Kommune. 30 timer om ugen.

"Uanset hvad så ønsker jeg ikke at gå op i tid. Jeg føler mig godt brugt efter de 30 timer om ugen. Generelt tager jeg ikke ekstra vagter, fordi det er for hårdt. Patienter udskrives tidligere fra sygehusene og kommer dårligere hjem. Så derfor får vi langt flere opgaver herude i primærsektoren – og med den nye sundhedsreform så er det i hvert fald ikke arbejdsopgaver, vi kommer til at mangle. Samtidig er der ikke kommet flere sygeplejersker i kommunerne. Sådan som den daglige normering er i dag, så ser jeg stor risiko for fejl og mangler, samt at arbejdsmiljøet er så presset, at der er højrisiko for sygemeldinger. Vi kan bare ikke blive ved."

Privatfoto

Rikke Friis Lauritsen

Højere løn

Rikke Friis Lauritsen, 46 år, selvstændig ved Klinik GO og ansat i to vikarkorps, tidligere deltidsansat. 1-2 vagter om ugen – tidligere 32, 25 og 20 timer.

"Det skulle helt klart være lønnen, fordi den er så dårlig. Uddannelsesmæssigt har min mand og jeg lige mange år på bagen, og han arbejder også i treholdsskift. Men han tjener det dobbelte – hvis ikke det tredobbelte – af, hvad en sygeplejerske tjener. Så hvis sygeplejersker kom op i nærheden af den løn, så ville jeg sgu ikke mugge over at skulle afsted i weekenderne og på aften- og nattevagter. Men lønnen er ikke alt. Arbejdet skal selvfølgelig også være berigende, og man skal kunne se sig selv i øjnene, når man tager afsted hver morgen. Ellers bliver det svært at beholde glæden ved det, man laver."

Foto: Michael Drost-Hansen

Signe Gamborg Kristiansen

Højere løn og bedre arbejdsvilkår

Signe Gamborg Kristiansen, 44 år, deltidsansat på Slagelse Sygehus. 24 timer om ugen.

"Lønnen er rigtig vigtig, hvis jeg skulle motiveres mere. For jeg synes, at lønnen er så urimelig, og den hænger ikke sammen med det store ansvar, ulempevagter og arbejdsbyrden, vi har som sygeplejersker. Nu har jeg jo været sygeplejerske i 20 år, og jeg kan bare mærke, hvordan vi hele tiden bliver presset, skal løbe stærkere og stærkere og skal have flere og flere patienter. Der mangler hænder og sengepladser. Hvis de to ting var opfyldt, så kunne man måske godt holde til at arbejde noget mere. Men lønnen skal stadigvæk følge med. For vi prøver at gøre det bedste for vores mange patienter, men der bliver ikke rigtigt passet på os."

Foto: Claus Bech