Anmeldelser

Esben Kjær

Døden – en overlevelsesguide
Gyldendal 2019, 252 sider – 249,95 kr.

I 2012 mistede journalist Esben Kjær sin syvårige søn Sebastian til kræft. Han har nu skrevet ”en eksistentiel håndbog for efterladte”, hvor han deler ud af sin personlige erfaring med sorg. Bogen er først og fremmest til mennesker i sorg, dog kan sundhedsprofessionelle og andre, som arbejder med personer i sorg, sagtens læse den med henblik på, hvad man går igennem som sørgende, samt hvordan man bedst kan støtte. Bogen rummer en lang række håndgribelige råd om, hvordan man ”overlever døden”.

Esben Kjær er ikke sundhedsprofessionel. Han skriver som lægmand, og det er dejligt befriende – også for en sundhedsprofessionel. Bogen er skrevet i et letlæst sprog og er delt op i perioder: tiden før døden; tiden op til begravelsen; den første tid efter begravelsen samt efterfølgende. Hensigten er ikke nødvendigvis, at den skal læses fra A til Z, men at man kan dykke ned i bestemte perioder. Jeg kan dog være i tvivl om, hvorvidt man som pårørende i en krise, hvor alt er kaos, kan finde roen og overblikket til at koncentrere sig om at læse fokuseret. Ideelt set burde alle derfor læse bogen i fredstid, men så er vi tilbage ved noget essentielt: at de færreste af os forholder os til, at døden på et tidspunkt rammer de mennesker, vi elsker allermest, endsige at den rammer os selv.

Bogen er krydret med præcise betragtninger om, hvad dødens nærvær gør ved en: skyldfølelsen, afmagten og sorgens helt enorme transformerende kraft. Kjær betegner sorgen som et gigantisk godstog, der kører ham fuldstændig over, hvilket han som moderne ressourcestærk mand var totalt uforberedt på. Meget af den teori, bogen indeholder, er ikke ny for sundhedsprofessionelle, men for lægmand kan den måske være med til at aflive myter. Såsom den gamle opfattelse af sorgen som faser, man skulle igennem, hvorefter man var færdig med at sørge. Desuden skriver han, at man aldrig må sige til en sørgende: ”nu må du da snart være kommet over det”.

Bogen pointerer, at sorg ikke må sammenlignes: f.eks. at det ikke er lige så slemt at miste sin 90-årige ægtefælle, som at miste et barn. Sorg er sorg, og tabet af en livsledsager er voldsomt, selvom det måske var et ventet dødsfald.

En plet på Kjærs bog er, når han langer ud efter bestemte grupper, f.eks. læger og sygeplejersker på Børnekræftafdelingen på Rigshospitalet, ligesom størstedelen af bedemandsbranchen også får et fur. Kritikken har formentlig rod i konkrete oplevelser, og der er måske nogen, der skal tage kritikken til efterretning, det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Men jeg synes faktisk ikke, det er fair over for de mange fagpersoner, som gør sig umage hver eneste dag.

Kjær bruger konsekvent ordet efterladte gennem bogen. I min optik kan ordet komme til at tillægge en skyld til den døde: at den døde har forladt en. Det er et stort ansvar at lægge på den døde. Ordet efterlevende ville derimod signalere, at man skal leve videre efter et andet menneske. Men måske dækker ordet efterladte netop over en eksistentiel følelse af alenehed, som vi, der endnu ikke har oplevet et nært dødsfald, ikke kan sætte os ind i.

Af Charlotte Hald, Udviklingssygeplejerske, Hospice Djursland. Medlem af Sygeplejeetisk Råd

Malene Mølgaard, journalist, Pia Olsen, illustrator
Mille skal have medicin, Viggo får taget blodprøver, Bibi og Benjamin skal bedøves, Amina skal indlægges på børneafdelingen
Fås gratis på afdelinger i region Hovedstaden hvor børn er patienter

Mille skal have medicin, Viggo får taget blodprøver, Bibi og Benjamin skal bedøves, Amina skal indlægges på børneafdelingen er fire små hæfter med patientinformation til børn fra børnehave- til indskolingsalder. Pia Olsens muntre, finurlige og udtryksfulde ballonmennesker i stor og lille udgave, illustrerer teksten. Hver enkelt illustration fortæller i sig selv en lille historie.

Forældre vil kunne bruge tegningerne til at forberede de yngste børn i målgruppen på både at skulle bedøves, få taget blodprøver, få medicin og til at bearbejde de oplevelser, som følger efter nærkontakt med sundhedsvæsenet. De større børn kan have glæde af at få læst teksten højt sammen med deres forældre. Bagest i bøgerne er en lille farvelægningsopgave og et diplom for brav indsats. Parallelt med teksten til børnene følger faktabokse med information til forældrene om de enkelte procedurer og indgreb og råd om, hvordan forældre bedst muligt støtter deres barn igennem ubehag og smerter.

Bøgerne er udgivet af Region Hovedstaden og udleveres gratis på de afdelinger i regionen, hvor små patienter færdes. Formidlingen er i top, og både børn og voksne er i muntert selskab med de farveglade streger.

Af Hanne Lindhardt, MSA, sundhedsplejerske.