Patienten skal opleve tryghed, tillid og velvære

Patienter, pårørende og personale bliver mødt af æstetisk orden på Karkirurgisk Afdeling på 9. etage på Kolding Sygehus.

Fast udstyr som rollatorer og løbehjul står parkeret i nicher. I skabene ligger det nøjagtige antal af sterile varer og andet udstyr, som personalet har brug for, hverken mere eller mindre.

På patienternes stuer er gardinerne trukket fra, der bliver luftet ud, og der ligger ikke tøj i bunker. Én af bannerførerne for, at der skal være ”struktur, styring og overblik”, er sygeplejerske Nina Damgaard.

”Hvis der kun skal være ét håndklæde på patientens badeværelse, skal der hverken mangle det ene håndklæde, men der skal heller ikke ligge tre. Når der er orden, giver det større velvære for patienter og pårørende,” siger Nina Damgaard.

Hun står for kvalitetsarbejde i afdelingen og har ofte taget initiativ til at tale om, hvordan afdelingen kan forbedre patienters og pårørendes oplevelse, når de bliver mødt af ryddelige stuer. Den indstilling er i tråd med Sygehus Lillebælts værdier om at fokusere på patientens behov uden at forhøje omkostningerne.

”Vi skal kunne spørge os selv ”kan vi være det her bekendt, hvis det var vores egen tante, som var indlagt?” Vi kalder det tante-testen. Der skal se ordentligt ud, både for patienter og pårørendes skyld, men også for vores egen, så vi ikke falder over sutsko og rollatorer.”

Foldede lagner

Hun er kendt for at folde stiklagnerne, så man kan se hospitalets logo, når man står ved fodenden af sengen.

”Det handler om æstetik og om at tage et valg. Det er ikke tilfældigt, selvom man kan sige, at lagenet er lige rent på begge sider. Men ved at sørge for, at retsiden af stoffet vender opad, signalerer jeg omsorg for patienten. Når jeg spiser på en restaurant, lægger jeg også mærke til, om dugen er pæn og ren, og om sømmen vender opad,” siger Nina Damgaard.

I 17 år har hun plejet patienter med blodpropper, forkalkninger i årene, udposninger på pulsårene og venøse bensår på Karkirurgisk Afdeling.

Det er 36 år siden, hun begyndte på sygeplejerskeuddannelsen, og når hun skal forklare det valg, handler det om at ville ”gøre noget for dem, der har det svært”. Den lyst var blevet vakt, efter hun havde arbejdet frivilligt på et hospital i Cambridge i England efter gymnasiet og senere i et job som ufaglært sygehjælper på et dansk plejehjem.

Rollemodel for nye sygeplejersker

Nina Damgaard kan godt lide at dele ud af sin erfaring til nye sygeplejersker, når det handler om at turde slippe blikket fra journalen og det trygge kontor og i stedet være tæt på patienten.

”Den, som kan fortælle mest, er patienten. Derfor skal man spørge om det, man ikke ved, og indhente sine primære data hos patienten. Man skal bruge sine sanser og se, mærke, snuse og lytte sig til, hvordan patienten har det. Man kan se, om maden er spist, og om patienten sveder og giver udtryk for smerte. Der er jo ingen grund til at fare i medicinskabet, hvis man kan se, at patienten ligger og småblunder.”

Nina Damgaard hører ofte nye sygeplejersker sige, at de ikke føler sig klædt ordentligt på til at tale med patienter og pårørende.

”Nye sygeplejersker kan have svært ved at skulle udstille deres sårbarhed i samtale med patienter, som er angste for en operation eller pårørende på en stue med en afdød. Det kræver mod at turde bruge sig selv i en mellemmenneskelig relation.”

Bevidst om kropssproget

Når Nina Damgaard går ind på en patientstue, er hun bevidst om, at hendes fremtoning og kropssprog har betydning for patientens oplevelse af plejen. Hun er optaget af filosoffen K.E. Løgstrups etiske fordring om at: ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin egen hånd.”

”Patienten registrerer, hvis jeg kigger på mit ur, mens vi taler sammen, hvis jeg taler højt eller går hurtigt ud af døren. Derfor er det vigtigt at være bevidst om sit kropssprog, hvis man vil give patienterne en følelse af tryghed, tillid og velvære,” siger Nina Damgaard.