"Intet erstatter en krammer fra en datter"

Isolation, hudsult og lakerede negle. Plejecenter Trekroner i Roskilde og Bakkegården i Gladsaxe har begge haft corona inden for dørene. Skulle det komme igen, er personalet dog bedre rustet.
“Vi sikrer et flow, hvor alle bliver tilgodeset, men sikrer samtidig afstand,” fortæller centerleder og sygeplejerske Louise Lund Møller
Foto: Nikolaj Linares
Sådan åbner vi op for besøg

Tre overvejelser til inspiration

1. Vi er ikke politibetjente
“Vi stoler på, at de pårørende overholder retningslinjerne og holder afstand. Skulle det ske, at der bliver krammet, påtager vi os ikke rollen som politibetjent.”
Daglig leder og sygeplejerske, Maria Vinter Midjord, Bakkegården

2. Dialog, dialog og dialog
“Vi er i tæt kontakt med de pårørende. Jo mere vi kommunikerer, jo større forståelse.”
Daglig leder og sygeplejerske, Maria Vinter Midjord, Bakkegården

3. Tænk tværfagligt
“Det er i fællesskabet, vi løser corona. Vi trækker på kompetencer i huset, hygiejneenheden og det tværfaglige fællesskab mellem region og kommune.”
Centerleder og sygeplejerske Louise Lund Møller, Plejecenter Trekroner

“Vi havde en beboer, der nægtede at spise. Vi hentede rugbrød, leverpostej og pølse, som vi vidste, han elskede. Intet hjalp. Da han kom ud af isolationen, var det første, han gjorde, at spise. Det var rørende at se, at dét, der skulle til, var at være en del af fællesskabet.”

Da centerleder og sygeplejerske Louise Lund Møller fra Plejecenter Trekroner i weekenden 30.-31. marts sammen med Det Nære Sundhedsvæsen i regionen og Roskilde Kommune valgte at lade samtlige beboere og al personale teste for coronavirus, ramte resultatet hårdt: Otte ansatte og fire beboere blev testet positivt. Et større krisehåndteringsarbejde blev sat i værk: Sygdommen skulle inddæmmes. Der blev hermetisk lukket af mellem etagerne. Personalet var urolige, og de pårørende skulle orienteres.

Det var en choktilstand, hvor alt var uprøvet land. Men det var særligt svært for personalet at se på de beboere, der kom i isolation.

“Enkelte klarede det fint, men var lettede, da de blev afisoleret. En kvindelig beboer fik lov til at høre meget høj musik, som hun skrålede lykkeligt til. Det var et skønt syn. Men der var beboere, der græd og var mærket af at have været så afskåret fra os og de andre beboere,” fortæller Louise Lund Møller.

Mange savner hudkontakt

Samtlige beboere har dog, som alle andre plejehjemsbeboere, levet et liv uden besøg fra pårørende i efterhånden mange uger. På Plejecenter Trekroner tog de mange tilfælde af coronasmittede mange kræfter og meget tid. Alligevel har personalet tilstræbt ikke at gå på kompromis med omsorg eller pleje.

“Vi har gjort alt for at gøre hverdagen så hyggelig som overhovedet mulig,” forklarer Louise Lund Møller og nævner videoopkald, et væld af ture ud af huset, vinke fra altanerne og tirsdagsmorgensang med de pårørende på gårdspladsen. Men der er også blevet lakeret ekstra mange negle og givet så meget 1:1 tid som muligt.

“Mange savner hudkontakt, og selv om vi har gjort alt for at kompensere, så kan intet af det, vi gør, erstatte en stor krammer fra en datter,” siger Louise Lund Møller.

Demenscenter: Skræmte beboere

På Bakkegården i Gladsaxe bor der udelukkende svært demente borgere. Her er det særlige, at mange ikke til fulde forstår, hvad coronaepidemien går ud på, og når personalet har forklaret situationen, er det ofte hurtigt glemt igen. Men også her har de været ramt af corona med i alt seks smittede, og de beboere, der har været i isolation, har på ingen måde kunnet forstå, hvorfor personalet pludseligt dukkede op med kittel og visir.

“De er blevet voldsomt skræmt og har ikke kunnet genkende os. Det har klart været det svære-ste for personalet at tackle. Vi har dog været forskånet for at have en vagt siddende for at sikre, at de ikke er gået ud. De fleste har været for svækket til at kunne stå ud af sengen. Så det var held i uheld, kan man sige,” forklarer daglig leder og sygeplejerske Maria Vinter Midjord.

Særligt for beboerne på Bakkegården har også været, at personalet ikke har holdt, og fortsat ikke holder, to meters afstand til beboerne. Ligesom de nusser, holder i hånd – og krammer.

“Jeg skal være ærlig at sige, at det gør vi. Vores beboere har brug for et kram, og de ville ikke kunne forstå, hvis de ikke kan få det. De skal mærke, at nogen vil dem, og vores omgang med dem har derfor ikke ændret sig,” fortæller Maria Vinter Midjord.

Mellem personalet er der dog skåret ned på den fysiske kontakt, antallet af møder er reduceret og de i alt syv bofællesskaber på Bakkegården holder sig hver for sig.

“Men med beboerne er det min faglige holdning, at jeg ikke ville kunne forsvare, at de ikke havde fysisk kontakt,” forklarer Marie Vinter Midjord.

Bedre rustet næste gang

Hvor man på Bakkegården allerede i et par uger har haft åbent for besøg i stedets store have, havde Plejecenter Trekroner sit første besøg udefra d. 6. maj 2020. Det foregik i et stort besøgstelt på gårdspladsen indrettet med kabiner og plastikskillevægge mellem beboere og besøgende.

“Det er mit indtryk, at de pårørende har forståelse for, at vi fortsat skal passe på, selvom mange har savnet deres ældre slægtninge her voldsomt og enkelte har været dybt frustrerede,” fortæller Louise Lund Møller.

Skulle corona komme inden for dørene igen, er både Bakkegården og Plejecenter Trekroner skarpe på arbejdsgangen. Begge ledere har bedre overblik over samarbejdet på tværs i regionen, hvilke kompetencer, der er i huset, og hvordan hver enkelt medarbejder har brug for at blive beroliget.

“Og så har samtlige sygeplejersker fået et skærpet, klinisk blik og genkender symptomerne på coronavirus. På godt og ondt har der også været en stejl læringskurve,” fortæller Louise Lund Møller.

Emneord: 
Plejecenter