Sygeplejersken Årgang 2020 nr. 6

Coronaepidemien har påvirket knapt 80 pct. af alle sygeplejerskers arbejde, viser nye tal fra Dansk Sygeplejeråd. Som brikker i et spil skak oplevede mange sygeplejersker fra den ene dag til den anden at blive flyttet til nye afdelinger med nye arbejdsopgaver, nye kolleger og en ny patientgruppe. Ofte uden at blive spurgt. Det har ikke været uden omkostninger. Mange sygeplejersker er ved at være tyndslidte og ønsker sig tilbage til arbejdslivet før Covid-19. En økonomisk godtgørelse er også på sin plads, lyder budskabet fra flere.

Da det akutte sengeafsnit på regionshospitalet i Herning blev omdannet til Covid-19-afsnit, fulgte det faste personale med. Ingen blev spurgt, men alle gik til de nye opgaver med oprejst pande. De nye omgivelser, kolleger og de seneste måneders massive arbejdspres har dog tæret på kræfterne, fortæller tre sygeplejersker til Sygeplejersken. De vil have løn som fortjent.

Fra den ene dag til den anden blev anæstesisygeplejerske Tina Hjortkær Nielsen flyttet fra dagkirurgisk afsnit til et intensivt Covid-19-afsnit. Det betød en helt ny hverdag med både aften-, natte- og weekendarbejde. Et nyt hospital, en nystartet afdeling, nye kollegaer, ny ledelse, nyt speciale, nye patienter og en ny sygdom, som ingen rigtig kendte, men alle frygtede.

Når de sygeplejefaglige direktører på landets hospitaler ser tilbage på den omstilling, der fandt sted i marts og april, er det med stolthed, men også med en viden om, at den havde en høj pris. En pris, som ikke mindst sygeplejerskerne har måttet betale

Sygeplejersker, hvis arbejde i høj grad er blevet påvirket af Covid-19-epidemien, er markant mere stressede end andre sygeplejersker. Det viser en ny analyse fra Dansk Sygeplejeråd. Forandringsprocesser er ikke uden omkostninger, siger to psykologer med speciale i psykisk arbejdsmiljø.

I testteltene foran Slagelse Sygehus gik personalet på kort tid fra at teste 50 til 700 patienter om dagen for Covid-19. Det er en hård, men meningsfuld opgave, fortæller akutsygeplejersker.

Statens Serum Institut ændrede retningslinjen for brug af FFP3-masker, da man havde for få af den type. Og Kommunernes Landsforening var ligeledes klar til denne omvendte manøvre fordi, der var mangel på værnemidler.

Sårbare patienter er utrygge ved genåbning af landet.

Corona har vendt op og ned på hverdagen i sundhedsvæsnet. Hos det udkørende geriatri-team på Frederiksberg og Bispebjerg hospital forsøger man at bevare den tætte kontakt med patienterne trods værnemidler.

Ingen besøg. Ingen udgang. Lukkede arbejdspladser. Indsatte er i forvejen en isoleret gruppe. Under corona er det værre. Den mentale sundhed er i fare, siger indsat.

Værnemidler og ekspertise i hygiejne er centrale temaer i genåbningen af plejecentre og bosteder. Kommunale hygiejnesygeplejersker håber, at ny vejledning vil være et gennembrud for forebyggelsesindsatsen.

I øjeblikket vasker og spritter alle hænderne ofte, og mange sygeplejersker bruger handsker en stor del af arbejdsdagen. Det er hårdt for hænderne og kan føre til håndeksem. Men der er råd at hente.

Coronavirus påvirker de mennesker, den rammer, meget forskelligt. Langt de fleste har ingen symptomer, men mange bliver syge. Også sygeplejersker, der fortæller om alt fra trykken for brystet, vanvittig hovedpine og tab af lugte- og smagssansen.

Susie Wordenskjold er en af de mange sygeplejersker, der har været smittet med Covid-19. Et langt og hårdt forløb præget af trykken for brystet og en åndenød, der ikke vil forsvinde.

Covid-19 er så ung en sygdom, at man endnu ikke ved, hvilke langtidskonsekvenser den kan have for dem, der har været syge. Sygeplejerske Sandra Joy Pindstofte døjer stadig med åndenød og træthed efter sin sygdom og har meldt det som en arbejdsskade.

Isolation, hudsult og lakerede negle. Plejecenter Trekroner i Roskilde og Bakkegården i Gladsaxe har begge haft corona inden for dørene. Skulle det komme igen, er personalet dog bedre rustet.

Polioepidemien i København førte til oprettelsen af anæstesi- og intensivspecialet og de første overtryksrespiratorer, der blev udviklet sammen med svenske ingeniører.

Klinikken er en essentiel del af studiet, når man har ambitioner om at blive en dygtig sygeplejerske. Teori, bøger og studieteknik gør det ikke alene.

"Det er lidt som at komme hjem igen, og der er stadig mange ansat fra dengang for 18 år siden."

"Vi vil også gerne i fremtiden løse store og vanskelige opgaver. Vi ved, at vi kan – og vi er mere værd."

I dette nummer af Sygeplejersken anmeldes følgende bøger: "Samtaler med unge pårørende", "Hullerne i livet - og livet i hullerne" og "Evidens i sygeplejen".

"Mange af tankerne er de samme: Hvordan vil det gå mig, min familie og det samfund, vi kender?"

I dette og kommende numre af Sygeplejersken får du mulighed for at teste din viden. Dels om et sygeplejefagligt emne, dels om sygeplejersker. Vi håber, du tager godt imod det nye format, og måske bliver du en lille smule klogere på dit fag og dine kolleger.

Øget fokus på arbejdsforholdene for fængselssygeplejerskerne resulterer i ny og samlet sygeafdeling i Fængslet i Nørre Snede. Fire sygeplejersker samme sted betyder større faglig sparring og støtte, forklarer fængselssygeplejerske.