Anmeldelser

Gry Jexen
Kvinde kend din historie – spejl dig i fortiden
Gyldendal 2021, 336 sider – 249,95 kr.

Her er inspiration til at få inddraget kvinder i vores fælles historie og selv gå på jagt i nutiden efter kvindeskikkelser i ens omgangskreds, der repræsenterer samtiden. På den måde kan vi alle bidrage til at genskabe den kollektive historie.

Igennem historiestudiet blev det tydeligt for Gry Jexen, at historien hovedsageligt er fortalt og skrevet af mænd, at kvinder har været og er oversete, mens livet jo leves af både kvinder og mænd. Kvinders levede liv de sidste 500 år og indtil 1970’erne har været ledetråden i udvalget af kvindeskikkelser.

Det er ikke de meget kendte som Karen Blixen, men portrætter af 50 kvinder inden for forskellige livstemaer som uddannelse, arbejde, ægteskab og parforhold, magt og politik, økonomi og iværksætteri, sport, kunst og litteratur.

Kvinderne er udvalgt, fordi de giver indblik i de forskellige strategier, kvinder har anvendt for at komme igennem livets udfordringer. 

Inden for uddannelsesfeltet står Henny Tscherning (1853-1932) stærkt. Som 24-årig begyndte hun uddannelsen til sygeplejerske på det nyåbnede Københavns Kommunehospital. Det var mesterlære uden faste krav til uddannelseslængde og uden grænse mellem arbejde og fritid.

Efter sin læretid tog Henny på kursus på the Nightingale School i London for at få inspiration til uddannelse af sygeplejersker. Her var det oversygeplejersker og ikke læger, som havde hovedansvaret for uddannelsen.

Efter rejsen arbejdede Henny på at beskrive en teoretisk og praktisk uddannelse med en afsluttende eksamen. Sidenhen og i 27 år koncentrerede Henny sig om at professionalisere sygeplejerskeuddannelsen, forbedre vilkårene for sygeplejersker og oprette Sygeplejerskernes Hus.

Den anden sygeplejerske, der skal frem i historien inden for temaet om økonomi og iværksætteri, er Elise Sørensen (1903-1977), som stomisygeplejersker selvfølgelig er fortrolige med. Elise arbejdede som hjemmesygeplejerske og var især optaget af det svære liv for patienter med stomi.

Hun udviklede idéen om en engangspose i plastik, der kunne klæbes på huden og smides væk efter brug. Elise søgte om patent, fik det og opsøgte en plastikvirksomhed. Direktørens kone blev optaget af ideen, den blev produceret, og Elise fik 7 ører for hver solgte pose.

Coloplast er i dag en verdenssucces, og opfindelsen er kåret som en af de 11 største opfindelser i nyere tid. En anden iværksætter, som Jexen har udvalgt, er Karen Volf. Hvem har ikke hørt om og smagt på Karen Volf-småkager?  

Karen voksede op hos sine bedsteforældre på en gård, og hun var aktiv i det daglige arbejde. Som 18-årig kom hun ud at tjene, kom på kursus i ”finere husholdning og anretning” og siden i konditori. Sammen med sin mand åbnede hun en lille forretning, og her gik hun sig i gang med at bage småkager. Succes.

Familien kunne åbne en fabrik, den er udvidet til en international virksomhed, der nu har 250 ansatte og producerer 14.000 tons kager om året. Fabrikken er stadig kongelig hofleverandør. 

Med udgangspunkt i livet, som det leves, har Jexen vist, at kvinder har gjort/gør en samfundsforskel, der har betydning for børn, familier, kvinder, mænd og samfundsanliggender som kunst, kultur, krop og økonomi. Der er også Instagram-profil og podcast at gå i gang med. Så mange spændende beskrivelser, skønt illustreret af Thit Thyrring. God fornøjelse.

Marianne Mahler, sygeplejerske, cand. phil. i historie, D.PH

Sygeplejersken podcast
No.12: Skyggearbejde i psykiatrien 
24. juni 2021

Podcasten er udarbejdet af redaktionschef Jakob Lundsteen og journalist Bille Sterll. Den beskriver i 19 minutter, hvordan to sygeplejersker vælger at tale i telefon eller kontakte patienter i fritiden, når de oplever særlige behov, som ikke kan løses inden for normal arbejdstid.

Podcasten søger således at vise, hvordan ekstra opgaver i ambulant psykiatri fører til skyggearbejde, når tiden ikke er tilstrækkelig.

Podcasten indeholder et interview med Malene Friis Andersen, som har skrevet artiklen ’Skakmat – kan prisen for indflydelse blive for stor?’. Hun har i sin undersøgelse fundet, at skyggearbejde er et udbredt fænomen i psykiatrien.

Hun anfører, at skyggearbejde er en lose-lose-situation, hvor skyggearbejde fører til stress, og undladelse af skyggearbejde kan føre til oplevelse af dårlig kvalitet. Podcasten afsluttes med et interview med cand.cur., ph.d. Anna Kristine Waldemar om betydningen af at lade patientens dagsorden få mere plads i plejen. 

Podcasten fremstår ufokuseret, og fremstillingen af skyggearbejde svarer ikke til begrebet skyggearbejde i artiklen af Malene Friis Andersen. Podcasten rejser mange spørgsmål, men giver få svar.

Podcasten behandler et aktuelt og vigtigt spørgsmål, men når desværre ikke at præsentere problemstillingerne tilstrækkeligt nuanceret.

Den viser gennem de to interview med psykiatriske sygeplejersker eksempler på, hvordan dedikerede ansatte overskrider udstukne retningslinjer i f.eks. behandlingspakker og for journaliseringskrav og i stedet handler ud fra eget fagligt skøn. 

Der er fokus på et arbejdsmiljøproblem: Hvordan kan sygeplejersker udføre et fagligt professionelt arbejde, når rammerne eller måske ressourcerne ikke er tilstrækkelige? 

Ved ikke at italesætte rammer, krav og ressourcer bliver sygeplejerskernes arbejdsmiljømæssige belastninger usynlige, så hverken sygeplejersker eller ledelser har mulighed for at efterleve arbejdsmiljøloven. Dette arbejdsmiljøproblem kan ikke afdækkes fyldestgørende i en podcast.

Hanne Kristiansen, sygeplejerske, arbejdsmiljøkoordinator, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg, Administrationen 
Jens Peter Hansen, forskningssyge-plejerske, ph.d., Psykiatrisk Afdeling Esbjerg