Små sejre over smerterne

For seks år siden fik Jesper Meinert en kikkertoperation i højre knæ. Så fulgte flere operationer i venstre knæ, som resulterede i nerverelaterede smerter, der bl.a. kostede ham ægteskab og job. Et tværfagligt forløb i et smertecenter har givet ham redskaber til at leve et godt liv med kroniske smerter.
De kroniske knæsmerter gør det svært for Jesper Meinert at gå og cykle særligt langt. Kanoen har fulgt ham i over 25 år, og i den kan han komme længere – alene eller sammen med sine børn – hvilket giver både motion og livsglæde.
Foto: Claus Bech
Title

Uanset hvor du arbejder som sygeplejerske, vil du jævnligt møde patienter med kroniske smerter. 

Læs Trialogen i Fag&Forskning nr. 3/2021 og bliv klogere på diagnosen og sygeplejerskernes opgaver i pleje og behandling af kroniske smertepatienter.

Nogle gange føles det som om, der sidder en brødkniv i knæet. Andre gange kan Jesper Meinert bedst forklare smerterne i sit knæ ved at få folk til at forestille sig, at de har en elastik siddende meget stramt omkring en finger: 

”Og så skal man forestille sig en elastisk, der er 10 gange så stor, på samme måde rundt om knæet. Så er vi der næsten,” fortæller han. 

Jesper Meinert, 55, fungerer bedst før kl. 12. Først på dagen er han mindst belastet af de smerter, der har været en fast følgesvend i snart seks år. Og som han stille og roligt har erkendt nok aldrig forsvinder. 

”Jeg kommer aldrig til at acceptere, at jeg har smerter hvert sekund. Men jeg har erkendt, at situationen er sådan, og det er jeg ved at lære at tage hensyn til.”

Jesper Meinert er blandt de 1,3 mio. danskere, der ifølge Sundhedsstyrelsen lever med kroniske smerter. Og som beskrevet i Trialogen i Fag&Forskning nr. 3/2021 får mange patienter først sent den rette behandling, som altid bør inddrage patientens biologiske, psykologiske og sociale forhold.

Det siger Carrinna A. Hansen, sygeplejefaglig forskningsleder ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge. 

”Forskning tyder på, at vores system kan være med til at sygeliggøre og ”kronificere” de her patienter. Vi har opbygget et system, hvor der i lang tid primært fokuseres på den fysiske årsag til smerten, som vi så prøver at behandle medicinsk og/eller kirurgisk. Vi glemmer tit det hele menneske og dermed også den bio-psyko-sociale tilgang,” siger hun. 

Mangelfuld genoptræning

Om Jesper Meinert kunne være hjulpet bedre tidligere, er svært at svare på. Men fakta er, at den tidligere så aktive civiløkonom og familiefar til fire børn i alderen 16-22 år allerede fik problemer med knæene for 20 år siden. 

”Især det højre begyndte at hæve lidt op en gang imellem. Men min kur var jo bare at give den gas, og så gik det over igen,” forklarer han. 

Den kur er dog på ingen måde gangbar længere. I 2015 fik Jesper Meinert sin første knæoperation i højre knæ pga. slidgigt. Året efter fik han også smerter i venstre knæ og derfor udskiftet hele knæet.

Trods operation og ihærdig genoptræning smertede venstre knæ stadig, og lægerne vurderede, at en genoperation var nødvendig, hvorfor implantatet i foråret 2019 blev fjernet og et nyt indsat.

”Og herfra er det gået rigtigt skidt. Genoptræningen var ikke optimal, jeg får bl.a. ikke strakt senerne ordentligt, og jeg har stadig ikke fuld bevægelighed i benet. Jeg kan hverken strække eller bøje knæet helt og har svært ved at gå på trapper og cykle,” fortæller han. 

Begrænsningen i bevægelsesfriheden er dog ikke det værste. Det er, at smerterne heller ikke forsvandt: 

”Når man står midt i orkanens øje, er det utroligt svært at se sig ud af smerterne. Jeg havde svært ved at koncentrere mig, fik hukommelsesbesvær og blev grådlabil. Jeg gik til læge og håbede, han kunne fikse det, men nej,” siger han og forsætter:

”Jeg prøvede uden held også nogle alternative behandlere, og jeg begyndte at blive lidt nervøs – hvad hvis jeg måtte sygemelde mig i længere tid? Jeg blev for første gang bange for at miste mit job,” siger Jesper Meinert. 

Manglende forståelse 

Og smerterne fik alvorlige konsekvenser. De bidrog i høj grad til afslutningen på 20 års ægteskab allerede i 2015, fortæller han:

”Nu kan jeg se, at jeg var blevet en lidt gammel og sur mand – knapt så sød og hyggelig at være sammen med. Jeg rejste meget dengang og var helt smadret, når jeg kom hjem. Jeg havde ingen kræfter til at tage mig af hus og børn, som min daværende kone havde været alene om en hel uge.”

Og i efteråret 2020 blev Jesper Meinert fyret fra sit job som salgschef efter tre måneder på nedsat tid. Begrundelsen var covid-19-situationen og forventning om faldende salg. 

”Omsætningen steg dog betydelig under covid-19, men jeg kunne ikke have fortsat i virksomheden på længere sigt. Der manglende forståelse for mine smerter, mine begrænsninger og min sygdom, og det påvirkede mig og min glæde for arbejdspladsen.”

Jesper Meinert skulle omkring et par specialister, før den endelige dom over smerterne i venstre knæ var klar.

”Rent ortopædkirurgisk er det perfekt lavet. Men jeg har fået nogle nerveskader, også kaldet fantomsmerter. Jeg har smerter i mit knæ, selvom det ikke eksisterer. Og min hud på operationsstedet er også blevet ekstra sensitiv. Jeg kan nærmest kun have shorts på.” 

Tværfagligt forløb hjalp

Jesper Meinert fik medicin for smerterne, og i efteråret 2019 henviste hans læge ham også til et forløb på Tværfagligt Smertecenter på Sjællands Universitetshospital i Køge.

”Det var fantastisk. For her var der nogen, der forstod, hvordan jeg havde det,” siger han. 

For første gang oplevede Jesper Meinert, at behandlingen adresserede både de fysiologiske smerter og de psykologiske og sociale aspekter ved hans situation. 

”Forløbet startede med en række samtaler med både læge, sygeplejerske og psykolog. Og her fik jeg luft for alle mine tanker: Holder smerterne nogen sinde op, kan jeg fortsætte med at være den, jeg er?” fortæller han. 

Han fik også forskellige behandlinger i forsøg på at afhjælpe nerveskaderne i knæet, bl.a. bedøvende plastre, udtræk fra chili, botoxindsprøjtninger og et impulsapparat, der påvirker nerverne i den ydre hud.  

”Meget virkede ikke rigtig på mig, men mindfuløvelser og impulsapparatet var de mest effektive. Og selvom min medicin blev tilpasset under forløbet, er jeg stadig afhængig.”

Frida, en mellem schnauzer på seks år, elsker at sejle i kano og er altid med, når Jesper Meinert tager på tur.
Frida, en mellemschnauzer på seks år, elsker at sejle i kano og er altid med, når Jesper Meinert tager på tur.
Foto: Claus Bech

Ramt på livet

Det, der for alvor har rykket noget for Jesper Meinert, er bevidstheden om, hvor vigtigt det er at kunne kommunikere klart med sine omgivelser om den situation, han er i. Noget han bl.a. fik mulighed for på et holdforløb faciliteret af en sygeplejerske og en fysioterapeut, hvor han mødtes 10 gange tre timer med ligesindede.

”Selvom vi var forskellige steder i vores liv, var vi alle ramt på livet af kroniske smerter. Vi kunne dele vores erfaringer og vigtigst af alt være os selv. Havde man en lortedag, var det helt ok at sidde og tude.”

To af gangene var de nærmeste pårørende også med, i Jesper Meinerts tilfælde hans nye kæreste. 

”De er i den grad også ramt. De står for meget af det praktiske derhjemme og har også brug for at få luft for deres frustrationer og udveksle erfaringer i et rum uden os. Det er guld værd for os alle.” 

Jesper Meinert har i dag lige så mange smerter, som da forløbet startede. 

”Men jeg er blevet bevidst om mine smerter og bedre til at planlægge min dag og bruge min energi, så jeg ikke ender med at miste overblikket, blive sur eller isolere mig selv. Det handler om at fokusere på de små sejre og de gode ting, jeg har lært.”

En af de større sejre er, at Jesper Meinert efter lang sagsbehandling blev godkendt til fleksjob sommeren 2021 og lige er startet i nyt job, når dette blad udkommer. 

”Jeg kan og vil arbejde, desværre kan jeg bare ikke arbejde i samme omfang som tidligere.” 

”Her kan vi sygeplejersker hjælpe”

Seks år efter sin første knæoperation formår Jesper Meinert altså at leve et meningsfuldt og godt liv. Selvom han ikke er blevet smerterne kvit, er behandlingen lykkedes. Sygeplejefaglig forskningsleder Carrinna A. Hansen uddyber: 

”Hvad der giver mening og livskvalitet, er så individuelt fra smertepatient til smertepatient. Her kan vi som sygeplejersker hjælpe patienterne med at få sat ord på, hvad der betyder mest for dem. For nogle er det vigtigst at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet, for andre at de kan følge deres søn til fodbold hver onsdag eller noget helt tredje.”. 

 

Emneord: 
Smerte