Inddrag altid kroniske smertepatienters bio-psyko-sociale forhold

De er ofte usynlige, men langt fra sjældne. Flere end hver femte voksne dansker (1) lever med kroniske smerter, som kan medføre store personlige, sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske omkostninger.

Det er 55-årige Jesper Meinert et eksempel på. For bare seks år siden var han en aktiv familiefar med gang i både karriere og privatliv. Men slidgigt og efterfølgende operationer i begge knæ har som beskrevet i Sygeplejersken nr. 10/2021 (udsendt med dette nummer af Fag&Forskning) resulteret i kroniske smerter, hvilket bl.a. kostede ham job og ægteskab.

”Nu kan jeg se, at smerterne gjorde mig til en lidt gammel og sur mand – knapt så sød og hyggelig at være sammen med. Jeg rejste meget dengang og var helt smadret, når jeg kom hjem. Jeg havde ingen kræfter til at tage mig af hus og børn, som min daværende kone havde været alene om en hel uge,” fortæller han.

Et par år efter sin første knæoperation blev han pga. vedvarende smerter henvist til Tværfagligt Smertecenter på Sjællands Universitetshospital Køge. Han fortæller, at især holdforløbene med andre kroniske smertepatienter faciliteret af en sygeplejerske, fysioterapeut og psykolog har gjort en stor forskel for ham. Her mødtes han med ligesindede og delte erfaringer, glæder og sorger. Hans forståelse for egen situation er blevet bedre, og han har fået redskaber til at leve et godt liv med smerterne som fast følgesvend. 

Systemet gør patienter mere syge

Og netop den tværfaglige tilgang med fokus på både (medicinsk) behandling og patientens bio-psyko-sociale forhold er vejen frem, når sygeplejersker skal være med til at opspore og behandle patienter med kroniske smerter (2,3,4). Det fastslår Carrinna A. Hansen, som er en af landets førende sygeplejeforskere på området. 

Men denne tilgang er desværre ikke udbredt overalt i det danske sundhedsvæsen, fortsætter forskeren, hvis interesse for patienter med kroniske smerter blev vakt under sygeplejestudiet. Her skrev hun en case-opgave vedr. en neurokirurgisk patient med en svær spondylolistese-problematik (hvirvel-buedefekt i rygsøjlen med glidning af ryghvirvlen), som bl.a. medførte gentagne operationer. Som nyuddannet sygeplejerske arbejdede hun på neurokirurgisk afdeling, siden som hjemmesygeplejerske, klinisk udviklingssygeplejerske inden for det medicinske område og forskningsansvarlig sygeplejerske i neuro-anæstesiologisk klinik på Rigshospitalet. 

”Jeg har altid brændt for de ”svage” patienter, som kan have tendens til at blive stigmatiseret og kan have svært ved at blive forstået og mødt som de mennesker, de er. Da jeg arbejdede med min ph.d. om livet med osteoporose, fandt jeg bl.a., at mange ofte har en for- men også eksisterende historie omkring kroniske smerteproblematikker. Og det gjorde mig mere og mere optaget af inddragelse af både patienten selv og dennes pårørende som en del af sundhedsvæsenets hjælp til patientens egenhåndtering,” siger hun. 

Ifølge Carrinna A. Hansen arbejdes der dog mange steder fortsat efter en overvejende biologisk sygdomsmodel, hvor sundhedspersonalet primært fokuserer på patientens fysiske symptomer frem for det hele menneske.

”Forskning tyder på, at vores system også kan være med til at sygeliggøre og ”kronificere” de her patienter (1,5). Vi har opbygget et system, hvor der i lang tid primært fokuseres på den fysiske årsag til smerten, som vi så prøver at behandle medicinsk og/eller kirurgisk. Vi glemmer tit det hele menneske og dermed også den bio-psyko-sociale tilgang,” siger hun og tilføjer: 

”Derved overser vi, at nogle smertepatienter f.eks. er socialt belastede, ensomme eller midt i en skilsmisse, hvilket også påvirker patienternes smerteoplevelse og mestringsevne. Det lægger vores behandlingssystem ikke umiddelbart op til at inddrage, før vi har konkluderet, at patienten er kronisk syg, og nogle andre må tage over. For mig er det oplagt at tænke, at man som patient kan blive mere syg af ikke at blive set som et helt menneske.” 

Basal smertefaglig viden vigtig

Ikke alle patienter med kroniske smerter kan eller skal, som Jesper Meinert, tilknyttes en af landets 11 offentlige smerteklinikker. Flertallet behandles i dag i primær sektor, men behandlingen kan som beskrevet ovenfor blive bedre, og her har sygeplejersker i f.eks. almen praksis og hjemmesygeplejen centrale roller, mener Carrinna A. Hansen. 

Det er Nina Bache, afdelingssygeplejerske ved Tværfagligt Smertecenter Sjællands Universitetshospital Køge, enig i:

”De patienter, vi ser i smertecentret, har ofte en lang historie og et langt udredningsforløb bag sig med diffuse smerter, operationer og genoperationer. De har haft mange kontakter med sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle på deres vej gennem sundhedsvæsenet. Og jeg er overbevist om, at flere kunne have fået kvalificeret hjælp tidligere,” siger hun, men tilføjer:

”Det kræver, at bl.a. sygeplejerskerne som minimum har en basal smertefaglig viden, hvilket desværre ikke altid er tilfældet. Det er et komplekst felt, og det kan være skræmmende for både sygeplejersker og andre faggrupper,” siger Nina Bache og refererer også til, at smerter og smertebehandling ikke er et selvstændigt eksamensfag på hverken lægestudiet, sygeplejestudiet eller fysioterapeutuddannelsen.
Nina Baches interesse for patienter med kroniske smerter begyndte under hendes elevtid, hvor hun skrev opgave om en patient med polio, som var blevet opereret 17 gange i sit knæ. 

”Patienten havde udtalte smerter, hvilket udfordrede personalet. Det gjorde stort indtryk,” husker hun. 

Som nyuddannet sygeplejerske arbejdede hun i psykiatrien, herefter på infektionsmedicinsk afdeling og siden som intensivsygeplejerske – hele tiden med en underliggende interesse for smerter og smertebehandling. Og da hun på et tidspunkt var på kursus i smertebehandling med en underviser fra et tværfagligt smertecenter, vidste hun, at det var den vej, hun skulle gå:

”I psykiatrien var vi enormt gode til at arbejde tværfagligt, hvilket jeg undrede mig over ikke var mere udbredt i somatikken. Jeg er også meget interesseret i pårørendeinddragelse, og det hele går op i en højere enhed, når man sætter ind med tværfaglig smertebehandling.”

I denne Trialog har Fag&Forskning interviewet Carrinna A. Hansen og Nina Bache om den nyeste evidens og viden inden for kroniske smerter. På de følgende sider kan du læse mere om kroniske smerter, og hvordan du bedst identificerer, møder og behandler patienter med kroniske smerter.