Hun lærer unge at håndtere deres selvskade online

Når sygeplejerske Christina Holm Hansen hver mandag møder på arbejde, har hun kun én opgave på tapetet. Hun skal ind og møde sine patienter, hvor de er – ikke på en stue, et ambulatorium eller en afdeling, men online.

Til daglig er hun en del af Team for selvskade i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region H. Det sidste knap halvandet år har hun desuden været tilknyttet et forskningsprojekt, der undersøger effekten af et internetbaseret behandlingsforløb for selvskadende unge: ERITA.

Med online-terapi hjælper Christina Holm Hansen de unge patienter og deres pårørende med at identificere, hvilke følelser, der er på spil, når de får impuls til at skade sig selv.

Klogere på selvskadens funktion

”Jeg er som ERITA-terapeut faktisk mindre optaget af selve selvskaden og mere optaget af, hvad det er for situationer, tanker og følelser, de unge oplever i hverdagen. Selvskade er for dem en måde at forsøge at håndtere livet på, ligesom alle vi andre også forsøger at håndtere de følelser og situationer, vi oplever,” siger hun.

ERITA – en forkortelse for Emotion Regulation Individuel Therapy for Adolescents – har efter svensk forbillede siden marts 2020 været et behandlingstilbud på forsøgsbasis i Region H. Indtil videre er behandlingen blevet afprøvet på omtrent 100 unge mellem 13 og 17 år, og målsætningen er at nå op på 400 inden udgangen af 2022.

”Et af målene med forløbet er at gøre patienterne og deres forældre klogere på den funktion, selvskaden har for den unge. Vi fokuserer meget på følelser, da vi ved, at selvskade ofte handler om følelsesregulering. Når de skader sig selv, får de måske en ro, hvor der før var kaos, eller mærker en følelse, hvor der før var tomhed. ERITA handler om at forstå den mekanisme og give dem andre færdigheder, de kan bruge i stedet,” forklarer Christina Holm Hansen.

Klassisk sygepleje på skrift

Det internetbaserede behandlingsforløb er individuelt og strækker sig over 12 uger. Efter et indledende onlinemøde bliver den unge og dennes forældre via ERITA-portalen og en app hver uge præsenteret for et nyt modul i forløbet – et nyt stykke læsning, en øvelse, en film og lignende. 

Mellem modulerne er der hjemmearbejde, som den unge skal løse. Efterfølgende skal der besvares spørgsmål i portalen, og de unge kan skrive om deres dagligdag, liv og følelser. Al kommunikation mellem terapeut, patient og pårørende foregår på skrift.

”Dét syntes jeg især var spændende, at det hele er skriftligt og via en skærm. Kan det mon noget? Det var jeg da selv lidt i tvivl om i starten, for jeg er jo sygeplejerske – øjenkontakten, at du viser at du lytter og er til stede, er jo en kerneopgave i mit fag,” siger Christina Holm Hansen. 

”Men det har faktisk ikke været svært. Det, som jeg gerne vil formidle – den respektfulde nysgerrighed og den validerende tilgang til patienten – det kan jeg godt formidle på skrift.”

Som ERITA-terapeut oplever Christina Holm Hansen da også, at hendes arbejde i høj grad stadig kredser om det sygepleje-faglige, selvom hun ikke sidder i samme rum med de unge og deres forældre.

”Fokus på patienten, kontakten til dem og deres pårørende, at se helheden og bruge min faglighed, at lytte til dem, motivere og støtte dem – det er en del af den klassiske sygepleje og det er også dét, jeg laver her.

Kommunikationsformen er bare en anden,” siger hun. 

Lettere at kommunikere på skærm

Christina Holm Hansen forklarer, at selvom terapiforløbet foregår online, så opstår der alligevel et fortroligt rum. For nogle af de unge kan det endda være lettere at kommunikere på skrift, i stedet for at skulle tale ansigt til ansigt.

”Man kan måske godt få den tanke, at det er en smule koldt at sidde bag hver sin skærm, men tilbagemeldingen fra størstedelen af de unge og deres forældre har faktisk været, at de føler, vi er kommet tæt på hinanden. De giver udtryk for, at de har været glade for at have mig med på sidelinjen som en støtte,” siger Christina Holm Hansen.

Indsigt modvirker fordomme

Udover at være tilknyttet ERITA har Christina Holm Hansen også været med til at udvikle e-læringsprogrammet ’Selvskade ABC – psykiatri’ og har undervist sundhedspersonale på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Centers ambulatorier og døgnafsnit i selvskade blandt børn og unge. 

Hun peger på, at netop forståelsen for de mekanismer, der ligger bag selvskaden er vigtig for sygeplejersker, der arbejder med patienterne til daglig:

”Der er stadig mange fordomme om selvskade, f.eks. at de gør det, fordi de gerne vil have opmærksomhed, eller at det er et mislykket selvmordsforsøg. Det er vigtigt at få nedbrudt de her fordomme, så vi som sygeplejersker kan møde dem med viden og indsigt.” 

Læs også 

Sygeplejersker skal ikke gribe fysisk ind ved selvskade