Lønprotest breder sig i opgøret med '69

Det gjorde du sgu ikke godt nok, Møller!”

Den kærlige, drillende kommentar fra en kollega rettet mod årets overenskomstresultat, der den 23. februar i år tænder en gnist i den midtjyske sygeplejerske og tillidsrepræsentant Line Møller. 

For hun er klar over, at overenskomstforhandlingerne, der er bundet til den private lønudvikling, aldrig kan rette op på den grundlæggende ulighed.

Erkendelsen og frustrationen gør, at hun den 10. marts hopper på et tog til København og tager opstilling ved hovedtrappen foran Christiansborg sammen med FTR, Trine Balker, en kurv med honningkagehjerter og et brev til Folketingets ligestillingsordførere underskrevet af tillidsrepræsentanter fra hele Kreds Midtjylland, der tilsammen repræsenterer 17.000 sygeplejersker. I brevet står der bl.a.:

”Folketinget vedtog tilbage i 1969 Tjenestemandsreformen. Dengang mente jeres forgængere, at kvinder skulle forsørges af deres mænd – og så havde de ikke brug for en ordentlig løn for deres ”hobbyarbejde”. Siden har verden jo udviklet sig voldsomt. Altså det meste af den – for Tjenestemandsreformen gælder endnu.”

På Christiansbborg har Enhedslistens Pernille Skipper kaldt beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard i åbent samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg. 
Skipper vil have svar på, hvad ministeren og regeringen vil gøre ved den skævdeling i lønhierarkiet, som har fastlåst sygeplejerskers og andre traditionelle kvindefags løn siden 1969 med den såkaldte Tjenestemandsreform. 

Og det vil Line Møller også. 

”For jeg var da enig med min kollega i, at sygeplejerskerne ikke fik det lønløft, de fortjener,” siger Line Møller, der til daglig arbejder på Hammel Neurocenter og med egne ord ikke er vant til ”at træde ud i rampelyset”.

Reformen fra 1969

Det er ikke kun på trappen foran folkestyret, at der er noget i gære. På de sociale medier fyldes opslag og kommentartråde med kritik af Tjenestemandsreformen fra 1969, en begivenhed, hverken Line Møller eller mange andre sygeplejersker kendte til for blot tre år siden: 

For mange sygeplejersker har det været lidt af en øjenåbner.

Med erkendelsen af Tjenestemandsreformens spændetrøje vokser frustrationerne. Præcis som historiker og postdoc Astrid Elkjær Sørensen, der forsker i kvindedominerede fags lønkamp, forudså i Sygeplejersken sidste år::

”Vreden i de kvindedominerede fag er så stor, at der vil komme flere strejker og fortsat medarbejderflugt, hvis uddannelse og ansvar ikke bliver honoreret bedre,” sagde hun dengang. 

Og noget tyder på, at hun har fået ret. 

Det tog kun borgerforslaget ’Ophæv Tjenestemandsreformen fra 1969 – skab ligestilling i lønforholdet mellem offentlige faggrupper’ otte dage at samle de 50.000 underskrifter, det kræver at få forslaget behandlet i Folketinget.

I samme tidsrum indsamlede Dansk Sygeplejeråd 44.000 underskrifter til kampagnen ’Lønløftet’, som kræver, at politikerne forpligter sig til at løfte sygeplejerskernes løn ved at rette op på den skævhed Tjenestemandsreformen skabte.

Og sygeplejersken Marietta Annie Petersens Facebookgruppe ’Sygeplejersker er mere værd’, hvis hovedformål er at skabe debat omkring Tjenestemandsreformen, har siden februar 2020 samlet næsten 20.000 medlemmer.

Forældede normer

Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen glæder sig over, at der lige nu er pres på at få sat ligeløn på den politiske dagsorden fra mange sider:

”Jo flere vi er til at løfte den her dagsorden, jo mere kan vi presse politikerne. Derfor glæder jeg mig virkelig over de mange initiativer fra blandt andet sygeplejersker og over, at så mange engagerer sig i debatten.”

Vibeke Kline Lange Frost, sygeplejerske og kandidat i pædagogisk psykologi, er en af hovedkræfterne bag borgerforslaget, og hun deler Grete Christensens glæde.

”Det gælder om at lægge alt det pres, vi kan. Det skaber en synergieffekt. Vi skal presse på, indtil politikerne laver en værdisætning, der ikke er baseret på forældede normer om kvinder spiller en birolle, men på de normer, der passer til 2021,” siger Vibeke Kline Frost Lange, som også først selv er blevet opmærksom på Tjenestemandsreformens betydning inden for de seneste tre år.

”Jeg håber da, at politikerne vil tænke: ”Det var da noget af en ulighedsfejltagelse. Vi må hellere tage ansvar og komme den til livs”. Men jeg er også realist og ved, at det kommer til at tage tid. Men i det mindste kan det være med til at skabe de første, spæde skridt til en større politisk debat,” siger hun.

”Det er jo et kæmpe problem, at grundlønnen hænger fast i en reform, der bygger på nogle strukturer og værdier, hvor kvinders indtjening blev set som et supplement til mandens indtjening. For mig er det en ligestillingskamp, der handler om, at der faktisk er en strukturel ulighed og en strukturel sexisme i lønforholdene. Og det er en skævvridning, der er skabt politisk.”

”Jeg tror, at der er et oprør nu, fordi der er kommet et sprog for det i en bredere del af befolkning. Tiden er blevet mere moden til at tage et opgør med Tjenestemandsreformen.”

Ligestilling koster

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen vurderede tilbage i 2016, at økonomi er en væsentlig årsag til, at politikerne indtil videre ikke har villet pille ved Tjenestemandsreformen.

”Sygeplejerskerne er en meget stor faggruppe, og derfor er arbejdsgiverne ikke interesserede i, at de får mere i løn,” sagde han dengang.

Men den tankegang kan komme til at koste dyrt, mener sygeplejerskerne. Vibeke Kline Frost Lange siger:

”Der er mangel på sygeplejersker lige nu, og i 2025 vil der ifølge Dansk Sygeplejeråd mangle 6.000 sygeplejersker. Politikerne bliver nødt til at prioritere gode arbejdsforhold og løn, der ikke er baseret på, at man accepterer en værdisætning, der går tilbage til, at kvinder spillede en birolle på arbejdsmarkedet.” 

Line Møller mener heller ikke, at samfundet har råd til at lade være:

”Vi er mange, der for nylig har fået øjnene op for Tjenestemandsreformen, og det vil vi ikke finde os i.” 

Læs også: Lønløftet og borgerforslaget - derfor har vi skrevet uder