Sygeplejersken
En sej og hård forhandler
Mindeord fra Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen.
Sygeplejersken 2021 nr. 6, s. 54
Af:
Grete Christensen, formand
Kirsten Stallknecht var Dansk Sygeplejeråds formand i 28 år (1968-1996) og står som en af de største personligheder gennem tiderne. Det var derfor en trist nyhed, jeg modtog af Kirstens nærmeste tirsdag den 4. maj. Kirsten var gået bort efter længere tids sygdom. Hun blev 83 år.
Kirsten var – og er – for mig og mange, der har mødt hende, et stort forbillede. Stærk. Visionær. Handlekraftig. Klog. Myndig. En leder med et stort L.
Hun var en sej og hård forhandler. Hun fyldte meget i rummet og har lært os, der var omkring hende, at være godt forberedt og have argumenterne klar. Vi kom ikke langt uden grundig forberedelse.
Hun brugte de samme metoder i forhandlingerne om overenskomsterne, som kulminerede med 30 dages konflikt i 1995 afsluttet med et lovindgreb.
Kirsten har lagt en enorm arbejdsindsats i det nordiske, europæiske og internationale sygeplejesamarbejde.
Hun vidste, at et stærkt internationalt samarbejde ville styrke sygeplejen i Danmark. For denne indsats modtog Kirsten den største internationale hæder for sygeplejersker, Christiane Reimannprisen – ’Sygeplejens nobelpris’ ved ICN’s kongres i Melbourne i 2013.
Kirsten havde ikke længere kræfterne til at rejse, hvorfor jeg fik lov at modtage den på hendes vegne. Det var en stor ære.
Kirstens engagement for sygeplejen og sygeplejersker var uovertruffen.
Jeg tænker tit på hendes watchword, hendes ledeord, som hun – som traditionen byder – skulle vælge som præsident for ICN, (1997-2001).
Kirsten valgte humanity – medmenneskelighed – med ordene: ”Der bruges millioner på at udvikle lægevidenskaben, men alle de ”trivielle”, ”uinteressante” sygdomme, som kræver en stor sygeplejeindsats – plejen af ældre, handicappede, døende – de bliver mange steder ladt i stikken.
Når jeg har valgt humanity – medmenneskelighed, så er det, fordi det – på trods af ressourcer, på trods af ny teknologi – er det bærende i sygeplejen.
Vi skal være dygtige sygeplejersker, dygtige håndværkere, vidende og kritiske, men hjertet, omsorgen, medmenneskeligheden – den skal altid være en del af sygeplejen.”
Kirsten var skarp til det sidste. Hendes hukommelse fejlede absolut ingenting. Jeg har flere gange kontaktet hende for at få kastet lys over ”huller” i min historiske viden.
Det har Dansk Sygeplejehistorisk museum i Kolding også nydt godt af.
I den aktuelle debat om tjenestemandsreformen fra 1969 har der igen været vist interview og filmklip af Kirsten, men selv stædige journalister fik ikke overtalt Kirsten til at udtale sig om den aktuelle sag.
Som mange andre har jeg i mange år været fast gæst i Kirstens sommerhus i Skærby.
Kirsten og Anker elskede sommeren, det afslappende liv i sommerhuset, og havde altid plads til gæster.
Hilsnerne i gæstebøgerne vidnede om, at huset blev gæstet af mange, også store politiske personligheder.
Det var en god tradition at cykle forbi og drøfte de aktuelle politiske udfordringer over et køligt glas vin.
Vi er mange, der vil savne Kirsten.
ÆRET VÆRE KIRSTENS MINDE
Læs også