Sygeplejersken
Tidlig intervention halverer antallet af genindlæggelser
Tre forskningsresultater viser, at besøg fra en læge og en sygeplejerske kort efter udskrivelsen af ældre skrøbelige patienter kan forhindre, at de bliver indlagt igen
Sygeplejersken 2021 nr. 7, s. 49-50
Af:
Anne Lea Landsted, journalist
- Udredning, som er en klassisk geriatrisk undersøgelse af den ældre skrøbelige borger, hvor man bl.a. ser på funktionsevne, kognitive evner og vægt.
- Opfølgning efter udskrivelse, hvor man besøger den ældre borger et døgn efter, at han eller hun er blevet udskrevet.
- Akutte besøg for at undgå indlæggelser. Besøgene aflægges hos f.eks. svækkede og/eller demente borgere på plejehjem, hvor man vurderer, at det vil give mere mening at give hospitalsbehandling i hjemmet, f.eks. iv-antibiotika, iv-væske, ilt, blodtransfusion og lignende fremfor at indlægge.
I dag bliver omkring hver femte geriatriske patient genindlagt inden for 30 dage, men godt halvdelen af genindlæggelserne kan undgås, hvis patienten får besøg af en læge og en sygeplejerske senest tre døgn efter, at de er blevet udskrevet.
Det viser foreløbig to forskningsprojekter fra Region Midtjylland, og et tredje, der er på vej.
Projekterne viser også, at der er penge at spare ved en tidlig intervention.
”Vi har hele tiden haft på fornemmelsen, at vi kunne gøre en forskel med en opfølgning på patienten hurtigt efter udskrivelsen, fordi genindlæggelserne ofte sker de første døgn efter, at den ældre har forladt hospitalet. Vores undersøgelser bekræfter, at det er en succes,” siger sygeplejerske, klinisk specialist og ph.d. i ældresygdomme Merete Gregersen fra Aarhus Universitetshospital.
Sygeplejersker forebygger
Fra 2016 til 2019 afsatte regeringen 82 mio. kr. til i alt 11 projekter, der skulle styrke indsatsen mellem kommune og hospital for de svageste ældre medicinske patienter over 65 år. Merete Gregersen var leder af et af projekterne i Region Midtjylland, hvor to opfølgningsmetoder blev sammenlignet med en historisk kontrolgruppe.
En kommunal, hvor Aarhus Kommune sendte en hjemmesygeplejerske ud til en gruppe af patienter, mens et geriatrisk team, bestående af en læge og en sygeplejerske fra hospitalet, besøgte en anden.
”Begge opfølgningsmetoder gav færre genindlæggelser både efter 7, 30 og 90 dage sammenlignet med kontrolgruppen,” siger Merete Gregersen.
Kun de moderat skrøbelige og de mest skrøbelige fik opfølgning.
Interventionerne gav kortere indlæggelser, færre besøg hos praktiserende læge og markant færre genindlæggelser.
Projektet er netop blevet evalueret af Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE, og viste udover den gode effekt også en mindre besparelse.
I evalueringen blev der ikke skelnet mellem opfølgningen fra hospitaler og den kommunale opfølgning. VIVE’s fokus var udelukkende at sammenligne dem, der fik opfølgning med dem, der ingen fik.
”Men vi ved, at det er hospitalsinterventionen, der gør forskellen. Teamet kender patienten, hvorimod man ikke altid kan være sikker på, at det er den samme hjemmesygeplejerske, der besøger patienten hver gang,” siger Merete Gregersen.
Indlæggelse faldt fra tre til to dage
Læge Lene Holst Pedersen fulgte fra 2014 til 2016 ældre medicinske patienter over 75 år, der var indlagt på akutafdelingen på AUH, som led i sit ph.d.-projekt ’Early multidisciplinary follow-up visits for geriatric patients after discharge from hospital’.
Hver dag trak hun lod om, hvem der skulle have hjemmebesøg af en læge og en sygeplejerske fra afdelingen og hvem, der skulle være i kontrolgruppen og ikke få dette besøg.
Hjemmebesøgene halverede antallet af genindlæggelser, mens indlæggelsesdagene blev reduceret fra tre til to dage.
”Besparelsen ved at undgå, at patienter bliver indlagt igen, er noget større for hospitalet end for kommunen, der skal bruge flere penge på hjemmepleje, fordi patienterne kommer hurtigere hjem og ikke bliver genindlagt,” siger Lene Holst Pedersen, der i dag er en del af det team, hospitalet sender på hjemmebesøg.
Patienterne er glade
Efter satspuljeprojektet mellem afdelingen for ældresygdomme på AUH og Aarhus Kommune blev 290 patienter spurgt, om de havde følt sig trygge efter udskrivelsen, om de havde været tilfredse med den behandling, de havde fået, om de havde følt sig inddraget i beslutningerne og om de oplevede, at hospitalet og hjemmeplejen samarbejdede.
75 pct. af dem svarede, at de helt overordnet var meget tilfredse med den behandling, de havde fået.
Når ældre skrøbelige borgere bliver genindlagt, skyldes det ofte, at deres pårørende bliver usikre, hvis der pludselig går noget galt med medicinen, eller sygdommen blusser op igen.
De ringer til vagtlægen eller den praktiserende læge, som er mere tilbøjelige til at indlægge end at aflægge patienten et besøg.
Derfor bliver de pårørende altid inviteret med til første hjemmebesøg, ligesom teamet giver dem et telefonnummer, de kan ringe på, hvis de skulle blive i tvivl om noget, siger Merete Gregersen.
Selvom satspuljeprojektet er overstået, har Aarhus Universitetshospital valgt at fortsætte hjemmebesøgene, mens Aarhus Kommune har besluttet at videreføre en allerede eksisterende ordning, hvor en hjemmesygeplejerske aflægger den ældre et besøg kort efter udskrivelsen.
Læs også