Dårlig kommunikation giver flere genindlæggelser

Nyt forskningsprojekt vil undersøge, hvad årsagen er til de mange genindlæggelser, og hvordan man kan forebygge dem.
”I både primær og sekundær sundhedssektor er de store flaskehalse, og derfor er det her, man skal sætte ind,” siger sygeplejerske og ph.d. Lisa Fønss Rasmussen, der undersøger årsagerne til, at ældre medicinske patienter over 65 bliver genindlagt.
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Lisa Fønss Rasmussen

Lisa Fønss Rasmussen er uddannet fra Aarhus Sygeplejeskole i 2005. Hun har arbejdet på akutafdelinger i udlandet, i hjemmeplejen og været afdelingsleder på et plejehjem. Hun blev færdig som kandidat i folkesundhed i 2018 og gik umiddelbart efter i gang med sin ph.d. Hun er tilknyttet Aarhus Universitet, men sidder fysisk i Horsens.

En del af hendes forskning, en systematisk gennemgang af 11 studier, som involverer intervention både før og efter indlæggelse, har været offentliggjort i Fag&Forskning nr. 2/2021 – søg på ’Fald i genindlæggelser ved overgangsinterventioner’. 

Vi skal være bedre til at kommunikere på tværs af faggrupper og sektorer, hvis vi skal undgå genindlæggelser.

Det siger sygeplejerske Lisa Fønss Rasmussen, der, som en del af sit ph.d.-projekt, har fået godt 2 mio. kr. fra Puljen til Styrkelse af Sundhedsforskning i Region Midtjylland og fra Novo Nordisk Fonden.

Pengene skal bruges til bl.a. at undersøge årsagerne til, at ældre medicinske patienter over 65 bliver genindlagt.

”Nogle genindlæggelser er en naturlig del af et svært sygdomsforløb. Andre kan forebygges, men det kræver samarbejde både blandt personalegruppe og på tværs af faggrupper og sektorer. Jeg var ude et sted, hvor hjemmesygeplejerskerne ikke vidste, hvad akutsygeplejerskerne lavede, og hvilke kompetencer, de havde, selvom de kun sad 30 meter fra hinanden.”

Opspor tilbagefald med blik på opvask

Hun tilføjer, at faggrupperne også skal være bedre til at bruge hinandens kompetencer, når de er ude hos den ældre.

I en østjysk kommune har man f.eks. udviklet et værktøj til hjemmehjælperne, der betyder, at de – som en del af rutinen – skal lægge mærke til, om der er ting hos den ældre, der virker unormalt. Det kan være beskidt service i køkkenvasken, eller at den ældre stadig ligger i sengen.

Med andre ord: Man kan opspore sygdom eller tilbagefald på andre måder end ved at måle temperatur, blodtryk og puls.

De skrøbelige ældre er en meget kompleks patientgruppe. De har som regel flere konkurrerende lidelser, er ofte dårlige både fysisk og psykisk, har nedsat evne til egenomsorg og får megen medicin.

De har brug for rigtig meget hjælp fra sundhedsvæsnet, og det i sig selv gør det vanskeligt at hjælpe dem.

”Den gennemsnitlige indlæggelsestid er faldet drastisk de sidste 10 år. Tidligere blev patienterne færdigbehandlet på hospitalet, inden de blev udskrevet. I dag fortsætter behandlingen af komplekse og skrøbelige patienter ofte efter udskrivelsen, hvor den bliver varetaget af hjemmeplejen eller den praktiserende læge. Det stiller højere krav til samarbejde, kommunikation, kompetencer og hvordan vi organiserer sundhedstilbuddene i både primær og sekundær sundhedssektor. Det er her de store flaskehalse er, og derfor her man skal sætte ind,” siger Lisa Fønss Rasmussen.

Præcist hvad har effekt?

Der er allerede flere initiativer i gang for at undgå, at de skrøbelige ældre ender som svingdørspatienter.

Regionerne har indgået en aftale med de praktiserende lægers organisation, PLO, om et ekstra honorar til læger, der tager på hjemmebesøg, geriatriske teams følger op efter udskrivelsen og tværsektorielle akutteams behandler svage borgere på plejehjem for mindre infektioner, dehydrering og anæmi, så de slipper for at blive indlagt. 

Tiltagene har reduceret antallet af indlæggelser, men ifølge sygeplejerske Lisa Fønss Rasmussen ved vi ikke ret meget om, hvad det præcist er, der har gjort forskellen. Derfor bliver en af de helt store udfordringer at få styr på de mange delelementer i de indsatser, der er i gang og finde ud af, hvad der virker bedst og mest effektivt?

”International forskning har gennem de sidste 20 år vist, at komplekse interventioner ofte reducerer andelen af genindlæggelser i indsatsgrupper sammenlignet med kontrolgrupper. Vi ved imidlertid meget lidt om hvilke delelementer, der har størst virkning på effekten. Ligesom konteksten har stor betydning. Interventionerne har ikke nødvendigvis samme effekt alle steder.”

I Holland har forskere set på effekten af telefonisk opfølgning efter udskrivelse, som ellers har været en af de mange delelementer i komplekse interventioner. Resultatet viste, at det alene ingen effekt havde på andelen af genindlæggelser.

Grib ind og spar penge

Som en del af sit projekt har Lisa Fønss Rasmussen lavet en spørgeskemaundersøgelse med både patienter, pårørende, læger og hjemmesygeplejersker i fire kommuner for at finde ud af, hvilke faktorer, der udløser genindlæggelse.

”Svarene kan give et vigtigt indblik i, hvad vi forventer af hinanden, hvordan vi organiserer os, og hvad vi eventuelt kan gøre bedre,” siger Lisa Fønss Rasmussen.

Hun tilføjer, at det på sigt kan komme til at koste samfundet dyrt, hvis vi ikke griber ind nu.

”Vi ved, at demografien ændrer sig de næste 30 til 40 år, så vi får en langt større andel af ældre over 65. I EU udgør de i øjeblikket omkring 20 pct. Om 30 til 40 år vil der være 30 pct. flere ældre over 65. Det er en stigning på 10 procentpoint, hvilket er ret meget set fra en sundhedsfaglig vinkel.”

Samtidig stiger den gennemsnitlige levealder, så der vil være dobbelt så mange 80-årige om 30 år.

Det vil sige, at der vil komme et øget forbrug af sundhedsydelser i et i forvejen presset sundhedsvæsen.

”Der vil også fra sundhedsvæsnets side blive stillet større krav til familien om at deltage og bære ansvar for plejen. Det kan blive en kæmpebelastning for pårørende, som stadig er på arbejdsmarkedet og som ikke har ret til omsorgsdage for ældre.”

Lisa Fønss Rasmussen har publiceret sin første artikel og regner med at være færdig med sin ph.d. om godt halvandet år. 

Title

6 projekter – heraf flere med delprojekter – modtog i 2016 godt 82 mio. kr. fra regeringens satspuljemidler:

  1. Projekt ’Sikker sammenhæng’ i Region Hovedstaden
  2. Projekt ’Tværsektoriel stuegang’ i Region Hovedstaden
  3. Projekt ’Tværsektorielt teamsamarbejde for og med de svageste ældre’ i Region Sjælland, som omfattede tre delprojekter. ’Geriatrisk team Holbæk’, ’Geri-team Nykøbing-Falster’ og ’Delesygeplejersker’
  4. Projekt ’Geri-kuffert’ i Region Sjælland
  5. Projekt ’Det rette tilbud til borgeren fra første kontakt’ i Region Midtjylland, som omfattede to delprojekter vedrørende styrket visitation (Midt- og Randers-klyngen) og tre delprojekter vedrørende styrket udskrivelse (Vest-, Horsens- og Århus-klyngen)
  6. Projekt ’Tidlig indsats på tværs’ i Region Nordjylland

Projekterne er blevet evalueret af VIVE. 

Fem af projekterne – ’Geri-team Nykøbing-Falster’ og ’Delesygeplejersker’ i Region Sjælland samt ’Styrket udskrivelse’ i Aarhus-klyngen i Region Midtjylland – gav signifikant færre indlæggelser i indsatsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen.

Læs også