Nyt fokus på FEA-aftaler

Dansk Sygeplejeråd har meddelt arbejdsgiverne, at sygeplejerskerne fremover kommer til at arbejde langt mere efter reglerne og udvise mindre fleksibilitet. Alligevel vil der også fortsat blive indgået aftaler om frivilligt ekstra arbejde (FEA), siger samtlige kredsformænd. For ifølge dem er alternativerne nogle gange værre.
Dansk Sygeplejeråd har meddelt arbejdsgiverne, at sygeplejerskerne fremover kommer til at arbejde langt mere efter reglerne og udvise mindre fleksibilitet.
Arkivfoto: Søren Svendsen
Kend reglerne 

FEA står for Frivilligt Ekstra Arbejde. På Dansk Sygeplejeråds hjemmeside kan du læse mere om forskellen på FEA, tilkald, overarbejde, merarbejde og plustid, og om hvornår du må afvise en vagt. Samt hvad du gør, hvis du er uenig i pålagt over- eller merarbejde.
dsr.dk/loen-og-arbejdsvilkaar/overenskomster-og-aftaler/fea-og-overarbejde-hvad-er-vigtigt-at-vide
På din lokale kreds’ hjemmeside kan du se hvilke FEA-aftaler, der er indgået.

Vreden og skuffelsen var til at tage og føle på, da regeringen i august måned sidste år valgte at sætte en stopper for sygeplejerskernes 69 dage lange strejke uden at give dem så meget som til et honninghjerte mere i lønningsposen. 

Sygeplejerskerne truede med kollektive opsigelser, ulovlige arbejdsnedlæggelser samt et opgør med fleksibilitet og ekstra vagter. Nu skulle der arbejdes efter reglerne.

I kølvandet på konflikten opsagde man de regionale FEA-aftaler i Kreds Hovedstaden og Kreds Midtjylland, hvis formand Anja Laursen begrunder opsigelsen med, at det var svært at komme igennem med øvrige forhandlinger: 

”Det gjorde vi, fordi det var så godt som umuligt at komme til at forhandle om andet end FEA-vagter, og det gjorde, at vores mandat blev meget låst. Hver gang, der var noget, som vi syntes, sygeplejersker skulle have mere i løn for, blev der henvist til FEA-aftalen.”

Kristina Robins, formand i Kreds Hovedstaden, supplerer:

”Det skete på baggrund af en frustration over, at sommerens strejke ikke bar frugt. Det var en måde at sige fra over for et sundhedsvæsen, der kun hænger sammen på grund af sygeplejerskernes udbredte fleksibilitet og ekstra arbejde.”  

”Derudover opsagde vi også FEA-aftalen, fordi vi i hovedstaden havde en meget bred regional rammeaftale, som vi oplevede, at ledelsen i nogle tilfælde fortolkede som om, at det var en ledelsesret at tage FEA-vagter i brug, hvis de fandt det nødvendigt, selv om TR havde afvist det.”

Når FEA-aftalen skal genforhandles, skal der ifølge Kristina Robins stilles krav om begrænset brug af FEA-vagter samt en større indflydelse på, hvor og hvornår FEA tages i brug. 

Ledernes dilemma

Ifølge Irene Hesselberg, der er formand for Lederforeningen, synes de fleste sygeplejerskeledere, at det er ærgerligt at skulle pålægge medarbejdere vagter i stedet for, at det sker gennem FEA-vagter.

”Det største dilemma er, at sygeplejerskerne ”vogter” over hinanden. Der er dem, der siger nej til mere arbejde, og dem, der egentlig gerne vil hjælpe, men oplever, at det opleves nærmest kættersk at byde sig til og derfor hellere vil have lederen til at pålægge dem en vagt.”

”At pålægge medarbejdere en vagt strider imod alt, hvad lederne står for, men efterhånden er det blevet hverdagskost for en del ledere. Der er også ledere, der hellere vil tage en vagt selv, når alle andre muligheder er prøvet, end at pålægge medarbejdere en vagt.”

Færre og mere klare FEA-aftaler

I landets øvrige kredse er man også blevet mere tilbageholdende med at lave FEA-aftaler og mere målrettede, når de alligevel indgås.

”FEA-aftaler er grundlæggende et udtryk for, at der er for få sygeplejersker, og det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at de enkelte afdelinger ikke er afhængige af ekstra vagter,” siger Anne Marie Holst Sommer, som er formand i Kreds Sjælland.

 ”Aftaler om FEA-vagter er uskyldige i sig selv, men hvis omfanget bliver for stort, så er det et problem,” fortsætter hun og fortæller, at der i Kreds Sjælland ikke er indgået nye FEA-aftaler i kølvandet på OK21, og en aftale for specialuddannede sygeplejersker er udløbet og ikke fornyet.

I Kreds Nordjylland udløb den generelle FEA-aftale den 31. august sidste år og er ikke efterfølgende blevet forlænget. 

Siden har kredsen indgået lokale aftaler i meget begrænset omfang, bl.a. i forbindelse med RS-virus på børneområdet samt i nogle kommuner, hvor sygeplejerskerne selv har ønsket det.

”Hvis vi skal indgå en aftale, skal det ske efter ønske fra de sygeplejersker, der arbejder det pågældende sted, og ikke bare fordi, det er noget ledelsen ønsker,” siger formand i Kreds Nordjylland, Christina Windau Hay Lund.

”Samtidig er det en forudsætning, at der følger nogle forpligtelser med i forhold til arbejdsgiverne. Det skal undersøges, hvad problemet er, og der skal være en handleplan for, hvordan problemerne skal løses på lang sigt, så det ikke bliver ekstraarbejde, der løser de udfordringer, der er,” siger hun.

En lignende tilgang gør sig gældende i Kreds Syddanmark, fortæller kredsformand, John Christiansen.

”Vi indgår ikke nye FEA-aftaler, men bruger dem, vi har, når der er behov for det. Vi stiller også flere krav og vurderer om prisen er rigtig,” siger han.

I Kreds Midtjylland er den generelle FEA-aftale opsagt med udløb den 31. januar. Regionen har anmodet om en ny aftale, men der er ikke landet en forlængelse. 

”Vores mål med en FEA-aftale i region Midtjylland har hele tiden været, at der skal være overensstemmelse mellem sygeplejerskeressourcer og antallet af vagter.”

FEA deler vandende

Ifølge de fem kredsformænd er der stor uenighed blandt sygeplejersker – både generelt og i kredsbestyrelserne – om, hvorvidt man overhovedet skal indgå FEA-aftaler og sige ja til FEA-vagter. 

”Nogle mener, at vi skal stå helt fast på ikke at lave FEA-aftaler, før vi har fået løftet vores grundløn. De vil gerne fastholde det pres, som vi i Dansk Sygeplejeråd også stadig er fortaler for,” siger formand i Kreds Nordjylland, Christina Windau Hay Lund, og fortsætter:

”Andre mener ikke, det kan opstilles helt sort-hvidt, og at der kan være mange forskellige situationer fra arbejdsplads til arbejdsplads. For at få dagligdagen til at hænge bedst muligt sammen og mindske uforudsigeligheden har det derfor været et ønske at få lavet en aftale, som man kan byde ind i alt efter, hvad man selv synes, man kan overskue,” siger hun.

Frivillighed er ikke en skam

Derfor er man i formandskabet i Kreds Nordjylland enige om ikke at have en ultimativ tilgang til FEA-vagter.

– Nogle medlemmer føler sig udskammet, fordi de tager FEA-vagter. Skal de have dårlig samvittighed?
”Nej, det skal de ikke. Vi oplever også, at der er nogen, der næsten ikke tør sige højt, at de frivilligt tager ekstra vagter. De er bange for udskamning fra dem, der har en anden holdning. Man er nødt til at være åben over for og respektere, at der er forskellige holdninger i stedet for at lade det splitte os,” siger Christina Windau Hay Lund.

I Kreds Hovedstaden står man overfor at skulle tage en politisk drøftelse både i kredsen og i formandskabet forud for en eventuel ny FEA-aftale.

”I Kreds Hovedstaden er vi alle enige om, at sundhedsvæsenet ikke i længden kan blive ved med at hænge sammen ved, at sygeplejersker arbejder ekstra. Vi er også mere eller mindre enige om, at der ikke skal indgås FEA-aftaler for at afvikle pukler af udskudte operationer og behandlinger. Der, hvor vi er mere delte omkring FEA, er, når det handler om driftsudfordringer pga. sygeplejerskemangel.”

Alternativ til FEA er værre

Formand i Kreds Syddanmark, John Christiansen, mener, at man på de enkelte arbejdspladser løbende skal trykprøve, om det stadig giver mening at bruge FEA. 

”Hvis ubalancen er for stor, siger vi nej til FEA. Men vi siger ikke bare nej for at sige nej, for FEA er ofte bedre end mange andre alternativer,” siger han.

”Man er jo nødt til at tage imod patienterne. Alternativet til FEA er at bruge eksterne vikarer, som ikke nødvendigvis kender specialet eller arbejdsgange og dermed belaster det faste personale. Eller at ledelsen bruger ledelsesretten til at pålægge vagterne og dermed tvinger nogen på arbejde eller tvinger dem, der er på arbejde, til at blive længere. Det, synes jeg, er et træls alternativ til dialog og frivillighed,” siger John Christiansen, som også peger på, at FEA-vagter giver mere i lønningsposen end pålagte vagter.

Lønkamp fortsætter

Selv om der fremadrettet også vil blive indgået lokale FEA-aftaler, siger de fem kredsformænd samstemmende, at kampen for bedre løn og arbejdsvilkår fortsætter ufortrødent.

”Lønkampen stopper på ingen måde. At sige ja til FEA-aftaler handler ikke om at bide til bolle. Det handler om at finde nogle fornuftige løsninger på nogle helt lokale udfordringer her og nu,” siger Kristina Robins fra Kreds Hovedstaden.

Christina Windau Hay Lund fra Nordjylland supplerer:

”Vi har fået en større opmærksomhed om, at det er alvorligt, og at der skal ske noget drastisk, både hvad angår løn, arbejdsmiljø og fastholdelse.”  

John Christiansen understreger alvoren:
”Mange steder er situationen i dag ganske alvorlig. Nogle steder mangler der så mange sygeplejersker, at afsnit slås sammen, sengepladser lukker, eller opgaver ikke kan løses. FEA er ikke den eneste måde, man kan se, at der mangler sygeplejersker. Det viser mistede fridage, mer- og overarbejde og vikararbejde også,” siger 

Anja Laursen er ikke i tvivl:

”Lønkampen SKAL fortsætte. FEA eller ej. For vi står i en situation, hvor der mangler sygeplejersker, samtidig med, at sygeplejerskers kompetencer bliver efterspurgt i stor stil.”  

Læs også i dette nummer af Sygeplejersken

FEA skævvrider lønnen

Virusbølger krævede pludselig ekstravagter

Emneord: 
Arbejdsbelastning