Kritik af psykiatriplan: "Hvor er pengene?"

Børn og unge står øverst blandt de 16 målsætninger, der udgør regeringens udspil til en tiårsplan for psykiatrien. Manglende finansiering og beregninger af, hvad den samlede plan vil koste, møder kritik blandt de øvrige partier
Første forhandlinger om tiårsplanen for psykiatrien i Sundhedsministeriet. Socialdemokraternes Julie Skovsby (S), Konservative Folkepartis Per Larsen (C), Enhedslistens Pernille Skipper (Ø), Radikales Stinus Lindgreen (B) og SFs Trine Torp (F).
Foto: Ritzau Scanpix

Børn, unge og voksne skal have hjælp til tiden. Patienter skal ikke udskrives før tid. Der skal være hjælp og støtte til de pårørende. Brugen af tvang skal ned. Og så skal sundhedspersonalet have lyst til at arbejde i psykiatrien.

Sådan lyder nogle af de 16 målsætninger, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har taget med til forhandlingsbordet for den længe ventede tiårsplan for psykiatrien, som Socialdemokratiet gik til valg på i 2019.

”Det første, vi skal kigge på, er, hvordan vi sørger for, at børn og unge får en tidlig, tilfredsstillende og inddragende hjælp i psykiatrien. Som det er nu, overholdes udredningsretten ikke i 42 pct. af forløbene,” siger Magnus Heunicke til Politiken.

Hvor er pengene?

Selv om der er bred velvilje til en indsats på psykiatriområdet fra de øvrige politiske partier, så kritiserer de samtidig, at regeringen slet ikke har lavet økonomiske beregninger af, hvad det vil koste at opfylde de 16 forskellige målsætninger.

Venstre og Konservative har efterlyst præcise beregninger af, hvad prisen er for de forskellige initiativer, og SF har truet med at forlade forhandlingerne, hvis ikke der kommer penge på bordet.

Sundhedsminister Magnus Heunicke siger i et interview med Altinget, at regeringen går efter at lande en aftale, der forpligter kommende regeringer og støttepartier til løbende at finde de penge, der skal til for at opfylde planens målsætninger. 

Heunicke ønsker, at uafhængige eksperter løbende skal vurdere, om den siddende regering er på ret kurs med hensyn til at indfri målsætningerne.

“Jeg forestiller mig, at de siger: ”Her er I nået i mål, og her er I ikke”. Så må man som ansvarligt parti også finde den nødvendige finansiering i de løbende finanslove, uanset hvad man har af økonomisk politik,” siger sundhedsministeren til Altinget.

Regeringen har selv lagt op til at finansiere den første del af tiårsplanen via finanslovsforslaget for 2023. Pengene skal komme fra forhandlingsreserven på 550 mio. kr. i 2023, som skal gå til psykiatrien samt sundheds- og ældreområdet. Det fremgår ikke, hvordan midlerne skal fordeles mellem de tre områder. 

Kort tid inden denne udgave af Sygeplejersken havde deadline (20. september 2022) fik kritikken af den kortsigtede finansieringsplan regeringen til at ændre strategi. Forhandlingerne med støttepartierne flyttede ind i Finansministeriet, mens andre partier, bl.a. Venstre, fortsat skulle forhandle med sundhedsministeren.

Emneord: 
Psykiatri