Medlemmerne af DSR skal vælge næstforpersoner

Afstemningen foregår online 31. oktober – 8. november.

I efteråret vælger Dansk Sygeplejeråds medlemmer to næstforpersoner for de næste fire år. Medlemmer af DSR’s kongres kan stille op frem til 10. oktober. Allerede nu har flere end to kandidater meldt sig på banen, og dermed bliver der kampvalg om de to poster.

Mød kandidaterne i din kreds og online

Du kan møde kandidaterne på valgmøder i alle kredse og til to virtuelle valgdebatter for medlemmer i hele landet.

Se tid og sted samt mere info om valgmøderne på dsr.dk/DSRvalg

Hvornår kan du stemme?

Afstemningen foregår online 31. oktober – 8. november. 
Stem med NemID / MitID på dsr.dk/DSRvalg eller via link i mail, som vi sender til alle stemmeberettigede medlemmer, når afstemningen åbner.

Hvem kan stemme?

Alle aktive medlemmer har stemmeret. Det gælder også sygeplejestuderende, som er medlem af Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS), seniorer og aktive medlemmer på nedsat kontingent. Medlemmer med et passivt (hvilende) medlemskab har ikke stemmeret.

Hvornår offentliggøres valgresultatet?

8. november offentliggør vi, hvem der skal være næstforpersoner i DSR de næste fire år.

Læs om kandidaterne

I sygepleejsken nr. 12/2022 - næset udgivelse - præsenteres alle kandidater, som stiller op til posterne som næstforpersoner

Læs i øvrigt om valget på dsr.dk/DSRvalg