Studerende i praksis: "Wie gehts?"

Jeg tog til Norge og endte med at tale tysk for at kunne give patienten den omsorg, hun havde brug for.

Caroline Gundgaard Mulvad
Caroline Gundgaard Mulvad
Norge blev valgt som stedet for at prøve kræfter med mere selvstændig sygepleje i min 4.-semesters praktik. Et land, hvor det må være let både at forstå sproget samt udøve en sygepleje, som ligner den danske.  

Vi lærer på studiet, at kultur spiller en vigtig rolle i den udøvende og modtagende sygepleje. Jeg tænkte som udgangspunkt, at Norges kultur må ligne vores og ikke adskiller sig særligt meget. Jeg blev klogere undervejs, idet min forforståelse ikke helt holdt vand. Under mit praktikophold havde jeg flere ahaoplevelser, hvilket gav stof til eftertanke og refleksion. 

Det gik dog overraskende godt med at forstå både kollegaer og patienter, og jeg blev altid mødt med et smil og et glædesudtryk over, at jeg var fra ”broderlandet” Danmark. Mange ord er de samme, mens andre betyder noget helt andet, end man skulle tro.

Eksempelvis hvis noget er rart, betyder det, at noget er mærkeligt. Sprogligt udfordrende, men også meget sjovt, når jeg lige havde fået forklaret mig ud af misforståelsen. 

Kommunikative udfordringer får en helt særlig betydning, den dag jeg har ansvaret for en ældre patient. Hun er oprindeligt fra Tyskland, men har boet i Norge, siden hun forelskede sig i den smukke natur for 25 år siden. Under indlæggelsen var hun flere gange ked af det og havde tydeligt brug for omsorgsfuld sygepleje.

Desværre talte og forstod hun ikke særlig meget norsk. Selvom jeg forsøgte at indflette nogle af de norske udtryk, som jeg havde lært, sammen med mit danske, havde vi lidt svært ved at kommunikere, og min sygepleje og omsorg haltede derfor lidt. Da min strategi tydeligvis ikke virkede, måtte jeg tage udfordringen op og forsøgte derfor med mit tyske.

Jeg kommer ind til hende og spørger: ”Wie geht’s?”, altså ”Hvordan har du det?” Med det samme ser jeg hendes ansigt lyse op, og hun begynder straks at fortælle på tysk. Ved brug af både mit verbale og nonverbale sprog får vi kommunikeret, og jeg får på denne måde indsigt i hendes behov, og hvorledes jeg kan hjælpe hende. 

Det er motiverende og glædeligt at kunne udøve sygepleje på trods af kommunikative udfordringer blot ved at interessere sig for den andens kultur og sprog og således være med til at skabe velvære og livskvalitet for en patient, som ellers befinder sig i en svær periode af sit liv.

For mig var det meget lidt, jeg skulle gøre, for at patienten kunne føle sig tryg og velkommen på hospitalet. Kultur er på den måde grænseløs og en erfaring, jeg vil tage med mig. 

På trods af kommunikative udfordringer kan der udøves sygepleje og omsorg til patientens bedste, hvis man tør tage udfordringen op. Jeg tog udfordringen op, hvilket har lært mig, hvor stor en rolle den kulturelle sygepleje har, og hvor meget man kan lære af et andet land, kulturen og sygeplejen, selv når der er tale om en slags ”kultur i kulturen”, hvor jeg uventet kom til at tale tysk i Norge. 

Caroline Gundgaard Mulvad er sygeplejestuderende på 5. semester, VIA Viborg.

Emneord: 
Sygeplejestuderende