Genoplivning skal kunne vælges fra

I fremtiden skal der ikke herske tvivl om, hvorvidt en svækket, ældre borger skal genoplives eller ej. Regeringen foreslår nu, at borgere fra årgang 1962 skal kunne fravælge genoplivning blot ved hjælp af en NemId-registrering
Sygeplejerske og kvalitetskoordinator Helen Bruun, Sygehus Lillebælt, understreger meningsfuldheden i at tale med patienterne og de pårørende om deres valg eller fravalg af behandling herunder genoplivning ved hjertestop.
Foto: Michael Drost-Hansen

"I dag kan man ikke selv fravælge genoplivning, hvis man ikke er i et aktuelt sygdomsforløb, uanset hvor gammel og træt, man måtte være. Det er uværdigt, og det er vi nødt til at gøre noget ved,” mener Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd. 

Måske der netop bliver gjort noget ved det, for i et notat skriver Sundhedsministeriet til Folketingets sundhedsordførere, at borgere over 60 år via sundhed.dk skal kunne registrere, om de ved hjertestop ønsker at blive genoplivet eller ej: 

"Således bliver der tale om en borgerrettighed, hvor det er op til den enkelte habile borger selv at vurdere, om han/hun er så (alders)svækket, at han/hun ikke ønsker at blive forsøgt genoplivet, hvis hjertet holder op med at slå," står der i notatet, som Altinget er i besiddelse af. 

Dog har Dorthe Boe Danbjørg svært ved at se de faglige argumenter for 60-års grænsen.

Hun mener i stedet, at beslutningen om at vælge genoplivning fra bør tages efter drøftelse med en læge eller anden sundhedsfaglig medarbejder: 

”Det skal sikre, at begrundelsen for fravalg ikke handler om forhold, der kan afhjælpes, som f.eks. depression eller ensomhed,” siger hun og understreger, at det kræver empati, viden og samarbejde med sundhedsprofessionelle, når ældre og alvorligt syge skal træffe en beslutning om ønskerne til den sidste tid.

Skal kunne findes ét sted

På Medicinsk Afdeling, Vejle på Sygehus Lillebælt har sygeplejerske og kvalitetskoordinator Helen Bruun i mange år haft fokus på at gøre sundhedspersonalet klar til at tale med patienterne om den sidste tid i livet.

”Samtalerne er vigtige for patienterne, så den sidste tid bliver, som de ønsker. Både hvad angår behandlingsniveau og ønsket om at ville være i hjemmet eller på sygehuset. Men også om deres holdning til genoplivning ved hjertestop,” siger Helen Bruun.

Hun forklarer, at man skal sikre, at en patients ytrede ja eller nej tak til genoplivning bliver givet videre til alle relevante parter, som f.eks. den praktiserende læge og hjemmesygeplejen.

Hendes drømmescenarie er, at man kun skal lede ét sted efter sådan en vigtig information. Det håber hun bliver tilfældet, hvis borgere i fremtiden selv kan registrere deres ønske om genoplivning.

”Det ville øge gennemsigtigheden for alle, hvis informationen er lettilgængelig, så alle parter ved det samme,” siger Helen Bruun.

Hun håber, at borgernes stillingtagen til genoplivning kan gøre området lidt lettere at tage hul på:

”Det vil kunne fungere som et værktøj for os til at tale om den sidste tid med afsæt i det klare patientregistrerede ønske.” 

Læs også Hørt! i dette nummer af Sygeplejersken