Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

To bud på fremtiden

Spådomme om fremtiden. Når det handler om sundhedsvæsenet, kan det være afgørende at være forberedt på, hvad der er i vente. Professor i sundhedsøkonomi, Jes Søgaard, og fremtidsforsker Liselotte Lyngsø kommer med deres bud på, hvad vi kan forvente af fremtidens sundhedsvæsen, og hvordan sygeplejerskerne er stillet i de scenarier.

Sygeplejersken 2022 nr. 6, s. 52-53

Af:

Diana Mammen, journalist

Jes Søgaard

Jes Søgaard: ”Skab en stærk, mere markant identitet”

Én ting er sikkert ifølge Jes Søgaard, som er professor i sundhedsøkonomi. Og det er, at behovet for sygeplejersker vil stige i takt med den demografiske udvikling. I dag er vi ca. 276.000 danskere over 80 år, hvor tallet vil være mere end fordoblet i 2050 og lande på ca. 625.000. Derfor er fastholdelse af sygeplejersker på dagsordenen både nu og i fremtiden, hvis man spørger Jes Søgaard.  

”Det er det største problem for sundhedsvæsnet, og det ser ikke ud til at gå væk hverken i dag eller i morgen. Derfor kommer der kun til at mangle flere sygeplejersker i fremtidens sundhedsvæsen.”

Manglen bliver endnu tydeligere, da der er en stor fejlslagen rekrutteringsprocent i velfærdfagene, og den er højest blandt sygeplejerskerne, hvor fire ud af 10 forsøg på rekruttering ender forgæves. Jes Søgaard pointerer, at det kan skabe en farlig, negativ spiral:

”Flere forlader det kliniske sygeplejerskearbejde pga. manglende kolleger, som skaber ringere arbejdsvilkår, hvilket så gør, at endnu flere forlader faget.”

Sygeplejerskernes egen løsning er mere i løn. Men Jes Søgaard ser ikke velvilje blandt politikerne til at give mere. Derfor mener han i stedet, at sygeplejerskernes værd skal tales op, så de har lyst til at blive i faget. Det modsatte af, hvad der sker lige nu, for sundhedsydelser i stigende grad bliver betragtet som en vare, der kan måles i form af antal undersøgelser og operationer:

”Et gammelt ordsprog lyder, at det, du måler, er det, der betyder noget. Det er ofte lægerne, der har ansvar for de enkelte ydelser, men det er sygeplejerskerne, der binder det hele sammen til omsorg for patienterne. Det glemmer man let og sygeplejerskernes indsats bliver ikke så synlig,” mener Jes Søgaard.

Han kritiserer sygehusledelserne for at have svigtet, ved ikke at synliggøre sygeplejerskernes værdi og tale den op.

”Derfor skal der skabes en stærk, mere markant identitet for sygeplejerskerne, så alle kan se og forstå, at det er dem, der er sundhedsvæsenets rygrad. Det er dem, der i dag og i høj grad også i fremtiden skal binde det hele sammen i form af pleje og omsorg.” 

Liselotte Lyngsø

Liselotte Lyngsø: ”Få det til at glide i mellemrummene”

Som fremtidsforsker bruger Liselotte Lyngsø, stifter af Future Navigator, de trends, der er her og nu til at se ind i, hvilket samfund, og i det her tilfælde sundhedsvæsen, vi kan forvente. 

”Vi nærmer os et præcisionssamfund, fordi vi takket være effektiv dataindsamling bliver klogere på mennesket end nogensinde før. Vi får så mange lag af informationer om mennesket, som kan bruges i fremtidens sundhedsvæsen. Så vi vil behandle ud fra, hvad der giver den enkelte værdi fremfor at alle behandles ens,” forklarer Liselotte Lyngsø, og nævner, at vi som borgere vil blive mere krævende. 

”Der er en 158 pct. vækst af folk, der måler på sig selv og deres sundhed i form af eksempelvis søvn, motion og vejrtrækning. Og i fremtiden kan patienterne ikke acceptere et sundhedsvæsen, der ikke er personificeret og skræddersyet. Det kommer til at påvirke sygeplejerskerne. For på den ene side vil vi gerne have en kritisk masse af folk, der skal igennem forskning for at finde ud af, hvordan tingene hænger sammen. Men på den anden side har vi også et ønske om at behandle individualiseret ud fra, hvad den enkelte ønsker og har behov for,” siger fremtidsforskeren.

Man er nødt til at være ekstremt skarpe på at udnytte fremtidens potentialer, siger Liselotte Lyngsø, både ud fra et klimamæssigt og bæredygtigt perspektiv, men også fordi der kommer så mange flere ældre, end der er sundhedsprofessionelle.

”Så når jeg siger præcision, så betyder det, at vi vil samle den tilgængelige data om befolkningen, til at lave et helhedsbillede af både population og individ. Det bliver vi tvunget til i fremtiden, fordi vi står på en brændende platform, men også fordi det vil være spild af ressourcer at lade være.”

Sygeplejerske i en krisetid
Kriser som klima, krig og pandemi kommer også til at præge sygeplejerskerne.

”Man kan ikke længere være en neutral sygeplejerske. De skal løbende forholde sig til det, der sker i verden, og her er der ikke plads til fejl. Det kan give etisk stress, fordi der er fokus på dig som individ fremfor sundhedsvæsenet som system. Og når du skal behandle så mange mennesker, der er syge af en relativt ukendt pandemi eller kommer fra krigssituationer, så kommer du som individ til at stå i store etiske dilemmaer for, hvad der skal eller ikke skal gøres,” siger Liselotte Lyngsø, der dog pointerer, fejl eller ej, at vi i fremtiden i særdeleshed har brug for sygeplejerskerne og deres omsorgsgen.

”I et fremtidsperspektiv forventer man, at 90 pct. af al kommunikation foregår digitalt. Du vil automatisk blive mindet om at få din søvn og tage din medicin. Derfor bliver tender loving care, som er det, sygeplejerskerne også står for, endnu vigtigere i den digitale fremtid. De er faggruppen, der kan og skal sikre, at folk ikke lander mellem to stole. Der skal være nogle, der kan give omsorg. Nogle, der kan lave helhedsbetragtningen, og her bliver sygeplejerskerne vigtigere end nogensinde. De får tingene til at glide, både i behandlingssituationer men også i mellemrummene – som der kun bliver flere af i et sundhedsvæsen, der skal arbejde på tværs af fag og siloer,” siger Liselotte Lyngsø.