Sygeplejersken
Kram, dans og evidens
Hundested Plejecenter ligger smukt lige ved Isefjord i Nordsjælland. Bag de gule murstensvægge arbejder medarbejderne på at skabe de bedste livsbetingelser for beboerne, evidensbaseret hvis muligt. Flere indsatser har trukket overskrifter i danske medier, og plejecentret medvirker også i en hollandsk dokumentar om demensindsatser, der skal vises på G20-topmødet i Indonesien til oktober.
Sygeplejersken 2022 nr. 8, s. 44-49
Af:
Christina Sommer, journalist
”Kommer Thomas i morgen? Det vil jeg glæde mig til.”
Smilende kommer ordene ud ad munden på 96-årige Agneta Ammitzbøll Jønsson. Hun sidder og nyder en kop eftermiddagskaffe og knækbrød med ost og marmelade i en af opholdsstuerne på Hundested Plejecenter.
Ved siden af hende i sin kørestol sidder Tove Carlsen på 87, som også glæder sig til morgendagens møde i filosofiklubben kl. 14.30. Her mødes en lille gruppe beboere med den lokale filosof Thomas Ryan i plejecentrets drivhus, også kaldet tropehuset, som har flisegulv og er indrettet med bord, stole, palmer og en citrusplante.
”Vi har diskuteret mange forskellige emner. I morgen skal vi tale om religion, og det er jo altid spændende,” fortæller Tove Carlsen til sygeplejerske og plejecenterleder Mette Sofie Haulrich.
Tove Carlsen og Agneta Ammitzbøll Jønsson er vant til, at der jævnligt kommer journalister og fotografer forbi Hundested Plejecenter. Siden Mette Sofie Haulrich tiltrådte som leder i januar 2021, er der sket ting og sager i de to plejeafdelinger, som centret huser: Fjordnæs med 36 plejeboliger, hvor bl.a. de to damer bor, samt Fjordhuset, som er hjem for 16 beboere med demens.
Fjordhuset har f.eks. haft besøg af flere danske medier, der gerne ville høre mere om, hvordan nattevagter i stribede pyjamasser har givet roligere og bedre nætter for både beboere og medarbejdere. Historien spredte sig på sociale medier, også i udlandet, hvilket førte til, at et hollandsk filmdokumentarhold i maj flyttede ind i Fjordhuset i et par dage for at filme, hvordan medarbejderne arbejder med at skabe et godt og meningsfuldt liv for deres beboere.
De danske optagelser er en del af en dokumentarfilm, der skal vises ved åbningen af G20-topmødet i Indonesien til oktober. Demens er en global udfordring, og filmen skal inspirere til drøftelser af, hvordan vi som samfund sikrer den bedst mulige pleje og behandling af borgere med demens.
Caption
De tre vægmalerier er indtænkt i en oplevelsesrute, der går hele vejen rundt om plejecentret med strand, blomstereng og partytelt og på sigt også en dyrehave med høns og grise.
Attribution
Foto: Mette Sofie Haulrich
Når natur giver mening
Lige uden for Agneta Ammitzbøll Jønssons stuevindue er der også nyt på vej. Billedkunstner og vægmaler Ulrik Schiødt er lige gået i gang med at forvandle den mørkegrønne væg, hun har udsigt til på nabobygningen, til et kystlandskab med blå himmel, hvide skyer og kig til fjorden. På to andre vægge skal han trylle landskaber op med hhv. en skov og en mark.
”Vi ved fra forskning, at det at komme ud i naturen har mange positive effekter på menneskers fysiske og psykiske velbefindende. Selv potteplanter kan gøre lidt. Men bare det at kunne se naturen, også på malerier som de her - det er næstbedst, men kan også gøre en forskel,” fortæller Mette Sofie Haulrich.
Malerierne er også tænkt ind i en større plan for aktiviteter, bl.a. fælles ”onsdagsgåture rundt om plejecentret”, men også gåture i hverdagen, fortæller plejehjemslederen:
”Nu kan medarbejderne spørge beboerne, om de ikke skal gå en tur i skoven eller hen og kigge ud over fjorden eller markerne. En hverdagsaktivitet som en kort gåtur får pludselig et mål. Det bliver både fysisk træning og en oplevelse. Det giver mere mening.”
Partytelt og hverdagsdans
Fra eftermiddagskaffen i opholdsstuen begiver vi os ned ad en af plejecentrets lange og nogle steder lidt mørke gange med gråt linoleumsgulv og vægge i primært gule pastelfarver, hvilket langt fra falder i plejehjemslederens smag. Der er nyt gulv og maling af vægge på vej, og også møblerne har hun planer for.
”Da jeg kom, stod der kun sådan nogle lidt anonyme institutionsmøbler på gangene. Vi vil gerne skabe nogle mere hyggelige hjørner og kroge med møbler, som beboerne kan relatere til. Det er vi så småt i gang med ved hjælp af møbeldonationer fra pårørende og tidligere beboere,” fortæller hun, mens vi passerer det nyindrettede boghjørne i Fjordnæs, hvor beboerne kan sætte sig på de polstrede stole ved det lakerede spisebord og fordybe sig i en bog og bytte bøger via bogreolen.
Herefter går turen ud af bygningen og den korte vej ned til stranden, hvor Mette Sofie Haulrich drømmer om en rampe ned over den lille skrænt med hybenroser og sandslebne sten.
”Så kan selv beboere i kørestol komme helt ned på stranden og få sand mellem tæerne. Det er små hverdagsaktiviteter som det, der er med til at give mening og god livskvalitet,” siger hun.
Vi passerer også plejecentrets nye partytelt med plads til 100 mennesker. Det er rejst med hjælp fra pårørende og lokale frivillige og blev indviet midt i maj med en venskabsfest arrangeret i samarbejde med Hundesteds lokale Ældresagen-afdeling. Omkring 80 ældre fra hele Hundested deltog, og den danske Melodi Grand Prix-sangerinde Kirsten Sigaard spillede op til dans.
”Det er de små ting i hverdagen, der tæller. Tænd et bål, tag på fisketur, få ordnet negle i neglebaren, snup en dans i køkkenet, inddrag beboerne i at bage kage. Man kan med små enkle midler give beboerne oplevelser, som både aktiverer dem og vækker minder.”
Mette Sofie Haulrich håber, at de lokale vil komme forbi og holde picnic i blomsterengen eller kigge på de nye vægmalerier – det skaber liv og aktivitet for beboerne.
Foto: Claus Bech
Dansk top-musik og portvin
Vi kommer forbi det diskrete, men høje hegn i metal, som omkranser den terrasse og gård, der hører til Fjordhuset. Det er sat op for beboernes sikkerhed, selvom stemningen inden for denne eftermiddag burde gøre hegnet overflødigt.
To af de mandlige beboere sidder ved fladskærmen og ser Lægehelikopteren på TV2, mens Kitter Lynge på 86 tager sig en lur lige ved siden. Udsigten til terrassen, de grønne arealer og Isefjorden står på sol med spredte byger. I opholdsstuen ved siden af toner dansk top-musik ud af højttaleren, og områdeleder Tina Antonsen giver Kate Lindeham på 84 en krammer. Og et par dansetrin til tonerne af ”Så går vi til enkebal” bliver det også til. Der er rødgrød på vej, og forplejningen må siges at være i top:
”Skal jeg ikke hente et glas rosé til dig,” bliver der spurgt, og der er også bobler eller kaffe eller the, hvis man foretrækker det. Også her hilser Mette Sofie Haulrich hjemmevant på beboerne, som hun alle er på fornavn med, selvom hun med egne ord er dårlig til navne.
”Det er virkelig noget, jeg har prioriteret at øve mig på. Det har stor betydning for beboerne, at de føler sig set og hørt som dem, de er, og det indebærer, at også jeg kan deres navne.”
Inde på Tina Antonsens kontor kan beboerne endda få sig et lille glas portvin, noget de ældre holder af – også udenfor på portvinsbænken i formiddagssolen, når vind og vejr tillader det.
Fjordhuset har forresten også lige haft besøg af TV2 Lorry, som interviewede Tina Antonsen om, hvad hun og hendes medarbejdere gør for at nedbringe brugen af antipsykotisk og beroligende medicin blandt beboerne. Anledningen var lidt trist, da en ny rapport fra Alzheimerforeningen viser stigende brug af antipsykotisk medicin til mennesker med demens – men ikke på Fjordhuset og i Halsnæs Kommune generelt. Den er blandt de 10 kommuner i landet, som har haft det største fald i brug af antipsykotisk medicin i perioden 2016-2020.
”Vi forsøger altid at finde årsagen til, hvorfor beboerne bliver urolige eller er kede af det. Så kan vi forebygge i stedet for at behandle efterfølgende med medicin. Kan vi hjælpe beboerne med gåture eller kram og berøring, er det klart at foretrække,” siger Tina Antonsen.
Meningsfulde samtaler tak
Dagens rundtur slutter, hvor den startede – på Mette Sofie Haulrichs kontor med udsigt til tropehuset og en blomstereng, som ikke fandtes sidste år, hvor alt var græs. På sin første arbejdsdag opdagede hun dog, at man kunne søge kommunalt tilskud til forskønnelse af udendørsarealer. Ansøgningsfristen var få dage efter, og der var gevinst.
”Jeg har ikke flere midler end andre offentlige plejecentre. Jeg synes nogle gange, at snakken om kvalitet på landets plejecentre kommer til at handle meget om offentligt kontra privat. Det er både misvisende og ærgerligt.”
Blomsterengen har fem frugttræer og et picnicbord, og inden længe bliver der klippet en labyrint rundt om dem i det høje blomsterhav, som forhåbentlig vil lokke både pårørende, beboere og børn fra kommunens skoler og daginstitutioner til.
Også morgendagens filosofiklub har hun flere planer med. På de næste møder deltager en af medarbejderne for at se, hvordan den lokale filosof samtaler med de ældre om emner som kærlighed og andre store livsbegivenheder. Det kan give stof til eftertanke og forhåbentlig redskaber til, hvordan medarbejderne kan tale med beboerne om andet end, hvad klokken er, eller hvornår der er mad.
”Det handler om at kunne udfordre og stimulere beboerne kognitivt på nye måder. Går alt vel, får vi midler til at koble Finn Thorbjørn Hansen, professor i praksisfilosofi, på projektet, så vi kan blive endnu klogere på, hvordan vi kan have meningsfulde samtaler med ældre mennesker, selv hvis de har demens.”
Læs også: