Sygeplejersken
Flere sygeplejersker vælger skønhedsbranchen
Sygeplejestuderende Laura Søderberg drømmer om en levevej som kosmetisk sygeplejerske. Men vejen dertil kan bære præg af tabu og fordomme.
Sygeplejersken 2023 nr. 3, s. 42-43
Af:
Caroline Schønberg, journalist
- Uddannelsesforløb foregår typisk på private akademier på de kosmetiske klinikker.
- Et forløb koster 50.000 til 150.000 kr. og varer tre til seks måneder.
- De fleste akademier kræver, at man er uddannet sygeplejerske.
- Man må lave de behandlinger, som man er registreret til i Styrelsen for Patientsikkerheds (STPS) autorisationsregister.
- Der er ingen krav om, at man skal være sundhedsfagligt uddannet for at blive registreret, dog med enkelte undtagelser.
- STPS fastsætter reglerne og står for tilsyn af de registrerede klinikker.
En pande fri for rynker, fyldige røde læber og markerede kindben. I dag kan man få foretaget kosmetiske behandlinger i alle dele af landet. Det afspejles også i det stigende antal af sygeplejersker, der søger mod skønhedsbranchen.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2021 var 114 autoriserede sygeplejersker, der arbejdede i den private skønhedsbranche. Det er over en fordobling sammenlignet med 2018, hvor antallet lød på 52.
Én af de spirende sygeplejersker, der drømmer om en tilværelse som kosmetisk sygeplejerske, er 30-årige Laura Søderberg.
”Jeg havde hele tiden forestillet mig, at jeg skulle læse til sygeplejerske. Men så fandt jeg ud af, at kosmetisk sygeplejerske også var en mulighed,” siger Laura Søderberg.
Livskvalitet på sprøjte
Et halvt års tid inden Laura Søderberg begyndte på sygeplejestudiet i 2021, besøgte hun en kosmetisk klinik. Laura Søderberg havde længe tænkt, at hendes læber var små. Det ville hun gerne gøre noget ved, så hun valgte, at få lavet læberne fyldigere med fillers. Og det var her, i sit møde med den kosmetiske klinik, at Laura Søderberg fik øjnene op for, at jobbet som kosmetisk sygeplejerske var noget for hende.
”Jeg synes, at det er interessant at have fokus på mennesker, der ikke nødvendigvis er syge. Det her med at hjælpe til at forbedre deres livskvalitet og skabe glæde ved brug af kosmetiske behandlinger,” siger Laura Søderberg.
Kosmetiske sygeplejersker arbejder oftest i private klinikker, hvor de eksempelvis laver behandlinger med botox, ikke-permanente fillers og laser. Startlønnen ligger på omkring 35.000 kr., og særligt det økonomiske ser Laura Søderberg som en kæmpe fordel.
”Bedre indtjening er klart en fordel samt muligheden for at være selvstændig og åbne egen klinik. Og så tænker jeg, at mødetiderne er mere regelmæssige sammenlignet med et hospital, hvor man også har weekend- og nattevagter,” siger hun.
Hjælper til egenomsorg
Lotte Evron er lektor på Københavns Professionshøjskole, hvor hun har undervist på sygeplejerskeuddannelsen siden 2014. For tre år siden hørte hun første gang om kosmetiske sygeplejersker, da en studerende fortalte, at han ville arbejde på en kosmetisk klinik.
”Størstedelen af de studerende nævner, at de gerne vil hjælpe andre med at udøve egenomsorg og være den bedste udgave af sig selv,” siger Lotte Evron.
Når Lotte Evron i dag står med et hold på 40 studerende, vurderer hun, at en til to af dem er interesseret i at blive kosmetisk sygeplejerske. Og det skal underviserne, ifølge hende, være mere åbne for at italesætte.
”Der kan også være andre grunde til behandling. Botox kan eksempelvis hjælpe mod migræne eller spændinger. Så der er altså mange aspekter i det kosmetiske, der har med klassisk sygepleje at gøre,” siger hun.
Manglende forståelse
Af frygt for undervisere og medstuderendes reaktioner er Laura Søderberg tilbageholden, når snakken falder på, hvilken slags sygeplejerske hun drømmer om at blive. Hun er bange for, de tænker, at hun er overfladisk og sætter hende i bås som en bestemt type.
”Folk virker overraskede, når jeg siger, at jeg vil være kosmetisk sygeplejerske. Jeg tror, at fordommene bunder i uvidenhed. Helt grundlæggende mangler der forståelse for, at det også er en vej, man kan vælge at gå,” siger Laura Søderberg.
Hvor mange sygeplejerskestuderende, der som Laura Søderberg gerne vil arbejde med kosmetisk sygepleje, er svært at sætte tal på. En del af årsagen kan netop være, at det er tabubelagt og derfor svært at tale om. Det påpeger underviser Lotte Evron.
”De holder lav profil, fordi de oplever, at man som kosmetisk sygeplejerske ikke bliver set som en ”rigtig” sygeplejerske. Og det vil man jo ikke have, at ens underviser tænker. De vil ses som seriøse,” siger Lotte Evron.
Første gang, Laura Søderberg fortalte en underviser om sine karriereplaner, var under klinikperioden på 4. semester. Underviseren var Lotte Evron, og Laura Søderberg fortæller, at hun reagerede med interesse og nysgerrighed på området.
”Efter at jeg talte med Lotte Evron, er jeg blevet mere bevidst om, at man ikke behøver at lægge så meget skjul på det,” siger Laura Søderberg.
Læs også