Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Vejen til kosmetisk sygeplejerske er en jungle

Udbuddet af kosmetiske uddannelser er vanskeligt at navigere i, oplever sygeplejerskestuderende Laura Søderberg. Brancheforening opfordrer kursister til at undersøge deres uddannelsessted grundigt.

Sygeplejersken 2023 nr. 3, s. 44

Af:

Caroline Schønberg, journalist

Sarah Crone

3 gode råd til valg af forløb fra Sarah Crone, formand for Brancheforeningen for Kosmetiske Klinikker.

  1. ”Pris er lig med kvalitet. Er prisen for god til at være sand, så er det nok tilfældet.”
  2. ”Undersøg uddannelsesstedet grundigt, snak med dem og stil spørgsmål.”
  3. ”Følg en ansat på stedet for en dag. Det er rart at se, om kemi og forventninger matcher.”

Det er svært at finde ud af, hvor man får den bedste uddannelse, når man som syge-plejestuderende Laura Søderberg gerne vil være kosmetisk sygeplejerske. Laura Søderberg mener, at retningslinjerne for, hvordan man bliver kosmetisk sygeplejerske, bør være tydeligere. Både indhold og længde varierer nemlig fra forløb til forløb.

”Man kan gøre rigtig meget skade på folks ansigter, hvis man ikke er uddannet ordentligt. I værste fald kan klienten blive blind, få varig føleforstyrrelse eller infektion,” siger Laura Søderberg og fortsætter:

”Så det kræver, at nogle sikrer, at man har de rette kompetencer, inden man kaster sig ud i det.”

Uddannelsen tages typisk gennem private akademier på de kosmetiske klinikker. Her koster et uddannelsesforløb alt imellem 50.000 og 150.000 kr. og strækker sig over tre til seks måneder.

Lægens ansvar

I Brancheforeningen for Kosmetiske Klinikker nikker de genkendende til, at det som ny i branchen kan være svært at navigere i, hvor og hvordan man bliver kosmetisk sygeplejerske.

”Vi skal ikke centralisere registreringskurser for enhver pris. Vi ser dog gerne, at kvaliteten højnes, og at man som kursist har nemmere ved at navigere i, hvor man vælger at få sin registrering. Så man sikrer sig, at der er et ordentligt fagligt indhold, man efterfølgende kan gå ud og få et job på og derved tilegne sig praktisk erfaring,” siger formanden Sarah Crone.

I nogle få tilfælde kan en medhjælper, som ikke er uddannet læge, tandlæge eller sygeplejerske, få tilladelse til at udføre bestemte behandlinger. Fx behandling med ikke-permanente fillers, peeling med milde produkter og nogle typer behandling med laser, fx hårfjerning.

Ifølge bekendtgørelsen om kosmetisk behandling skal man have gennemført 20 superviserede behandlinger, før man kan blive registreret i Styrelsen for Patientsikkerheds register. Desuden skal man registreres i en klinik med en tilknyttet læge, som har ansvaret for, at behandlingerne bliver udført i overensstemmelse med de gældende regler.

Til ønsket om øget transparens udtaler Styrelsen for Patientsikkerhed i et skriftligt svar:

”Det er lægens ansvar, at medhjælpen foretager patientsikker behandling på lægens delegation. Vores registreringsordning er ikke en godkendelsesordning, hvor vi godkender den enkelte medhjælps faglige niveau og kvalitetsstempler dette. En egentlig statslig og herved formaliseret uddannelse som kosmetisk sygeplejerske er derfor ikke påkrævet af hensyn til patientsikkerheden, men kan muligvis være hensigtsmæssig af andre grunde.” 

Læs også

Flere sygeplejersker vælger skønhedsbranchen