Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Interventioner virker: Færre patienter i delirium

Hvordan minimeres antallet af patienter, der går i delirium efter en operation? Det spørgsmål har i over to år drevet klinisk sygeplejespecialist Carsten Michel Pedersen fra Rigshospitalets Hjerteafdeling. Hans forskning i forskellige tiltag begynder at bære frugt.

Sygeplejersken 2023 nr. 3, s. 38-41

Af:

Nana Toft, journalist

sy32023_safebrain_carsten-michel-pedersen
SafeBrain
  • SafeBrain Initiative er et internatio    nalt forsknings- og kvalitetsprojekt, der undersøger, hvad der skal til for at forebygge de komplikationer, der ofte opstår, når en patient har været bedøvet under operation. 
  • I Danmark hører SafeBrain Initiative formelt set til på Nykøbing Falster Sygehus, men på Hjertecentret på Rigshospitalets Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling har klinisk sygeplejespecialist Carsten Michel Pedersen i over to år også været ansvarlig for projektet. Det er sket i samarbejde med overlæge Vibeke Lind Jørgensen, Rigshospitalet, under navnet SafeBrain, Rigshospitalet.

Læs mere om SafeBrain

Hvor mange patienter har en høj angstscore før deres hjerteoperation? Hvor voldsomme er deres smerter, når de bliver mobiliseret efter operation? Hvad er deres oplevelse af tørst? Kvalme? Snurren i fingrene? Svarene er vigtige, da disse faktorer har betydning for, om en patient udvikler delirium efter en operation.

På Rigshospitalets Hjertecenter har forsker og klinisk sygeplejespecialist Carsten Michel Pedersen i over to år ledet forsknings- og kvalitetsprojektet ’SafeBrain, Rigshospitalet’, hvis overordnede formål er at undersøge, hvad der skal til for at minimere antallet af patienter, der går i delirium efter en planlagt bypass- og/eller hjerteklap-operation.

Forskningsprojektet undersøger hele 17 forskellige parametre - dog ikke alle på samme tid - der kan have indflydelse på, om en patient udvikler delirium. Godt to år inde i forskningsprojektet har Carsten Michel Pedersen opbygget en omfattende database med materiale fra over 700 patienter. Lige nu er han i gang med tredje kohorte i studiet SafeBrain3, som bygger videre på SafeBrain1 og 2.

Og noget tyder på, at flere af de foreløbige interventioner virker. Antallet af patienter, der er i delirium, når de dagen efter operationen bliver udskrevet fra opvågningen, er nemlig faldet fra 5 pct. i 
SafeBrain1 til 1 pct. i SafeBrain2.

Fokus på smerter  

Alligevel er det vanskeligt for Carsten Michel Pedersen at være konkret om, hvilke specifikke tiltag, der har været udslagsgivende for de færrepatienter i delirium, hvilket er i tråd med international forskning. Den viser, at det ikke er en enkelt faktor som har effekt, men multikomponente sygeplejefaglige interventioner

“Det er svært at måle effekten af den enkelte intervention. Vores patienter er forskellige, reagerer på forskellige måder og udvikler delirium af mange forskellige årsager. Det er komplekst. Men fra international forskning ved vi f.eks., at jo højere angst, smerte og tørstfornemmelse, jo større sandsynlighed for delirium,” forklarer Carsten Michel Pedersen. 

“Så det er naturligvis dér, vi har koncentreret flere af vores interventioner.”

Carsten Michel Pedersen fortæller, at de derfor, både under SafeBrain1 og SafeBrain2, målte på, hvor ondt patienterne havde efter deres operation – både ved mobilisering og i hvile – og data viser, at der var færre patienter med en smertescore på over 7 i SafeBrain2. Carsten Michel Pedersen fremhæver en mere organiseret tilgang til smertelindring:

“Vi valgte at fokusere på afdelingens vejledning for smerte- og kvalmeplan efter SafeBrain1, og personalet bruger den i dag langt mere systematisk, hvilket med al sandsynlighed har reduceret smertescoren.” 

Carsten Michel Pedersen  fortæller, at på baggrund af patienternes smertescore blev de opmærksomme på at fortsætte den kontinuerlige smertebehandling via infusionspumpe i længere tid og bruge den til at smertedække de patienter, der havde en høj smertescore. 

“Ind i mellem findes løsningen i det, vi allerede gør. Vi skal bare optimere smertebehandlingen,” siger han og understreger, at andelen af patienter, der smertescorer på 7 eller over, fortsat er for høj.

“Vi er gået fra, at 15 pct. af vores patienter havde en smertescore ved mobilisering på 7 eller derover (gennemsnitligt det første døgn efter operation, red.) i SafeBrain1 til 12 pct. i SafeBrain2. Det er stadig ikke godt nok, så her i SafeBrain3 er vi begyndt at fokusere på interventioner omkring dræn. Vi ønsker at differentiere, om smerterne er relateret til patienter med dræn, tidspunktet for drænfjernelse og om det gør en forskel at lægge lokalbedøvelse dér, hvor drænene går ind,” siger Carsten Michel Pedersen. 

SafeBrain, Rigshospitalet

Udvalgte resultater fra SafeBrain1 til SafeBrain2.

Færre patienter med delirium
Data fra SafeBrain1 og SafeBrain2 viser, at færre patienter oplever postoperativ delirium, når de bliver udskrevet fra opvågningen.

Færre postoperative smerter 
Data fra SafeBrain1 og SafeBrain2 viser, at patienterne oplever færre postoperative smerter – både ved mobilisering og i hvile.

Færre patienter med kvalme og opkast
Antallet af patienter med kvalme og opkast er faldet fra SafeBrain1 til SafeBrain2.

Uændret oplevelse af angst 
Det samme antal patienter har en angstscore på over 7 i SafeBrain1 og 2. Både før og efter operation.
    
Kilde: SafeBrain, Rigshospitalet

Ord på patienternes angst 

Angst er et andet afgørende parameter. Carsten Michel Pedersen forklarer, at udgangspunktet for de fleste patienter, som skal gennemgå en hjerteoperation, er, at de er bange. Data fra SafeBrain1 viste desuden, at relativt mange havde en angstscore på over 7 både før og efter operationen. En af de efterfølgende interventioner blev derfor, at sygeplejerskerne begyndte at lade patienterne vurdere deres angst på en skala fra 1 til 10 før en operation.

Det initiativ mødte i begyndelsen stor modstand hos personalet. “Det spørger jeg dem ikke om”, “Det gør patienten mere nervøs” og ”Hvad skal vi så stille op?”. Sådan var reaktionerne fra både anæstesisygeplejersker og læger, da de blev introduceret for idéen. 

”Men da vi rent faktisk spurgte en udvalgt patientgruppe efterfølgende, viste det sig, hvor befriende og beroligende det havde været for dem at få lov til at sætte ord på deres angst,” siger Carsten Michel Pedersen.

I dag er det helt naturligt for personalet at spørge ind til patienternes angst. 

Samtlige medarbejdere i hjerteafdelingen har i begyndelsen af SafeBrain2 desuden været inde over afdelingens eksisterende vejledning til perioperativ forebyggelse, pleje og behandling af angst.

Formålet var at understøtte sygeplejerskerne i systematisk at identificere ikke-diagnosticeret præoperativ angst og øge antallet af patienter, der får relevant og individualiseret behandling.

Ved at blive opdateret på vejledningen er medarbejderne i Hjerteafdelingen blevet mere opmærksomme på de forskellige sygeplejefaglige interventioner, som afdelingerne rent faktisk kan tilbyde patienterne. Det var måske gået lidt i glemmebogen. Der er jo alt lige fra muligheden for at tale med en præst til at lytte til musik før og efter en operation,” forklarer Carsten Michel Pedersen.

Han understreger, at samtlige informationer i dag bliver formidlet og diskuteret med personalet. De hænger f.eks. synligt på opslagstavler med reflekterende spørgsmål til personalet.

Det er svært at måle effekten af den enkelte intervention, forklarer Carsten Michel Pedersen: ”Vores
            patienter er forskellige, reagerer på forskellige måder og udvikler delirium af mange forskellige årsager.”
Caption 
Det er svært at måle effekten af den enkelte intervention, forklarer Carsten Michel Pedersen: ”Vores patienter er forskellige, reagerer på forskellige måder og udvikler delirium af mange forskellige årsager.”
Attribution 
Foto: Bax Lindhardt

Øget samarbejde mellem hjertecentre 

Men hvor både scoren for smerter, kvalme og opkast er reduceret fra SafeBrain1 til 2, lader det til, at de forskellige interventioner ikke har haft samme positive indflydelse på den høje angstscore, der ifølge Carsten Michel Pedersen er “stort set uændret”.

Et af de tiltag eller interventioner, der derfor er fokus på i SafeBrain3, er, at nogle af hjertepatienterne i dag bliver set 1-2 måneder før deres operation i et nyetableret ambulatorium. I stedet for at få samtlige informationer i døgnet før selve operationen, får de dem dermed langt tidligere. 

“Jeg kan først se, om det har haft en effekt, når jeg får analyseret på de data, vi samler ind nu her i SafeBrain3. Men mit håb og min forventning er, at hvis patienterne får mere tid til at fordøje de her mange informationer, så vil de falde ud til en lavere angstscore,” konstaterer Carsten Michel Pedersen, der aktuelt er et par måneder inde i SafeBrain3, der har en kohorte af 240 patienter.

Han forventer, at de første resultater af hans analyser tikker ind i efteråret 2023.

Som noget nyt har Rigshospitalet desuden etableret et samarbejde med Aarhus Universitetshospital, så de to hjertecentre kan sammenligne på tværs af interventioner og resultater. 

“Vi har fire hjertecentre i Danmark, hvor pleje og behandling er meget forskellig, og hvor vi i langt højere grad burde række ud og lære af hinanden. Målet er jo i sidste ende det samme: At blive klogere på, hvordan vi tilrettelægger den bedste pleje og behandling, der både minimerer længden og sværhedsgraden af delirium og forbedrer patientbehandlingen,” pointerer Carsten Michel Pedersen. 

Læs også Trialog om delirium i Fag&Forskning nr. 3/2022 

Fokuspunkter for SafeBrain1 og SafeBrain2

SafeBrain1

  • Optimering af pleje og behandling for at reducere oplevelsen af  postoperativ tørst.
  • Optimering af afdelingens vejledning for smerte- og kvalmeplan, herunder infusion af lav-dosis stærkt morfika indtil dræn blev fjernet.
  • At styrke opmærksomheden på de anbefalede interventioner, der fremgår af afdelingens vejledning til perioperativ forebyggelse, pleje og behandling af angst.

SafeBrain2

  • Data fra SB2 viste, trods interventionerne i SB1, en begrænset reduktion af patienter, der oplever postoperativ tørst. 
  • Et nyt parameter blev tilføjet, nemlig patienternes oplevelse af snurrende fornemmelse i fingrene. 
  • I SB2 monitorerede Carsten Michel Pedersen også patienternes tilfredshed med pleje og behandling inden udskrivelse til stamafdeling, da der var en sammenhæng med en følelse af tilfredshed og udvikling af delirium.  Området udgik i SB3.

Kilde: Carsten Michel Pedersen / SafeBrain, Rigshospitalet