Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Medlemsliste - guide til hvordan du opdaterer den som TR

I DSR har vi kun de oplysninger, medlemmerne giver os. På din medlemsliste kan du se, om vi har de rette oplysninger på dine medlemmer.

I DSR har vi kun de oplysninger, medlemmerne giver os. På din medlemsliste kan du se, om vi har de rette oplysninger på dine medlemmer.

Korrekt registrering af oplysninger på dsr.dk, 'Min side', er nødvendige for at kunne målrette vores hjælp/rådgivning/information til det enkelte medlem.

Data i medlemsregisteret hentes direkte fra de oplysninger, medlemmerne registrerer på deres medlemsprofil.

Her er følgende parametre vigtige: ansættelsessted, mailadresse og telefonnr., arbejdssituation, lederstatus

  • Ansættelsessted er afgørende for, hvilken kreds medlemmet tilknyttes og hvem der er TR/FTR.
  • Telefonnr. og e-mailadresse. Vi anbefaler, at dine medlemmer registrerer deres private mailadresse. Medlemskab af en fagforening er i henhold til GDPR en personfølsom oplysning, hvorfor mailkorrespondance om dette ikke bør ske via en arbejdsmail. Som TR/FTR kan du i modsætning til alle andre medlemmer registrere både hvervmail/hvervtelefon og privatmail/privattelefon. Her er anbefalingen at benytte arbejdsmail/arbejdstelefon som hvervmail/hvervtelefon, da det er disse kontaktoplysninger dine medlemmer får oplyst.
  • Arbejdssituationen (eksempel nedsat tid, ledighed, videreuddannelse, sygdom, overgang til efterløn/pension) er afgørende for hvilken type medlemskab/medlemsstatus et medlem skal have.  Læs mere her om medlemmernes mulighed for at søge om aktivt medlemskab på nedsat kontingent/passivt medlemskab: Nedsat kontingent | Medlemskab, DSR.
  • Lederstatus er afgørende for tilknytning til Lederforeningen i DSR – det kan være henholdsvis ledelse af medarbejdere, organisation eller andre ledere.

Der kan være medlemmer, som glemmer at fortælle os, når de skifter arbejde eller der sker andre ændringer i arbejdssituationen.

Som TR har du derfor en vigtig opgave i at holde din medlemsliste opdateret. Står der en kollega på listen, der har forladt arbejdspladsen – eller er der kommet nye til?

Som TR kan du selv gå ind og redigere i din medlemsliste.
Læs her hvordan: Tilføj/fjern medlemmer fra din TR-medlemsliste.

Eller se den korte videovejledning nedenfor.