Type 2-diabetes er en af Danmarks største folkesygdomme og i fortsat vækst. Sygeplejerske og forsker Helle Terkildsen Maindal byder derfor regeringens varslede nationale handlingsplan på diabetesområdet velkommen. Hun fremhæver, at sygeplejersker især i primær sektor er centrale for tidlig opsporing, forebyggelse og behandling.
Overordnet findes der tre typer diabetes, hvoraf type 2 er den mest udbredte. Den er til dels arvelig, men også en livsstilssygdom, som har tendens til at komme snigende i takt med alder og usund livsstil.
Mange tilfælde af type 2-diabetes og evt. følgesygdomme kan udskydes eller direkte forebygges. Bl.a. sygeplejersker skal derfor have endnu større fokus på tidlige symptomer og særlige risikogrupper og vejlede om risikofaktorer som overvægt, rygning og fysisk inaktivitet.
Type 2-diabetes griber langt ind i patienternes hverdagsliv og livsstil, og sygdommen kan være forbundet med skyld og skam.
Sund livsstil kan forebygge og udskyde type 2-diabetes og endda gøre nogle patienter medicinfri. Men type 2-diabetes kan aldrig helbredes.
Smertemåling. Graden af postoperative smerter skal ikke kun måles på en numerisk rangskala. Holdningen til smerter ser ud til at være lige så vigtig.
Kvalme ses som en pris, der skal betales for at blive helbredt for hæmatologisk kræft. Derfor søger patienterne ikke støtte fra professionelle til at mestre det belastede hverdagsliv.
Gode sammenhængende patientforløb bygger på et tæt samarbejde mellem de mange involverede faggrupper og sektorer. Fire studier viser, at det er muligt at tilbyde en sårbar patientgruppe samme høje faglige kvalitet af pleje og behandling i hjemmet som på hospitalet.
Beslutningsstøtte. Sygeplejersker skal levere evidens, så patienten kan træffe beslutninger i overensstemmelse med egne værdier og præferencer. Det kræver dialog og evne og vilje til samarbejde hos begge parter.
Demens I: Sang og musik fungerer som kommunikativ interventionsform i indsatsen for borgere med demens.
Demens II: Sang og musik er en del af hverdagen, når svære plejesituationer skal løses op, når personalet skal nå ind til en person med demens – og når alle bare skal have det hyggeligt og sjovt sammen.
KOL I: Projekt ændrede hjemmeplejens manglende kendskab til behov for palliation hos patienter med KOL.
KOL II: Med afsæt i et forskningsprojekt rådgiver sundhedsprofessionelle i hjemmeplejen borgere med KOL.
Psykiatri. Sygeplejerskers forståelse af (patient)involvering viser sig paradoksalt nok ved, at de er eksperterne, som definerer psykiatriske patienters behov og klarer deres problemer.
Osteoporose. At blive diagnosticeret med osteoporose påvirker kvinders liv, selv når de ikke har oplevet brud pga. sygdommen. Støtte i at fortolke sygdommen, herunder den medicinske behandling og påvirkningen af hverdagslivet, er betydningsfuldt.
Hverdagsliv. Artiklen sætter fokus på, hvordan den viden, patienter udvikler og bruger i deres dagligdag, kan overføres til andre patienter og transformeres til videnskab ved brug af kvalitative metoder.
Grundlaget for det danske sundhedsvæsen er evidens, og sygepleje skal derfor bygge på patienternes præferencer, personalets ekspertise samt resultater fra forskning. Alligevel tager det i gennemsnit 17 år, før evidensbaseret viden bliver implementeret i praksis. Kan “Basal Sygepleje” fremme processen?
Hoftebrud. Patienter med hoftebrud har behov for sygepleje, der efterlever nationale retningslinjer.
https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/arkiv/fag-forskning-argang-2017-nr-3/