Boganmeldelser

INDFØRING I SYGEPLEJENS VÆRDIER OG KUNDSKAB

Nina Jahren Kristoffersen (red.)

Generell sykepleie 1 

Fag og yrke-utvikling, verdier og kunnskap
Oslo: Universitetsforlaget 1996
592 sider, n.kr. 485

Så kom endelig bind 1 i det omfattende norske lærebogsværk om generel sygepleje. Bind 2 udkom i 1995 og omhandler patient og sygeplejerske-samhandlen, oplevelse og identitet (anmeldt i 'Sygeplejersken' nr. 10/96).

Det er et kæmpeværk Nina Jahren Kristoffersen har gjort. 24 forfattere har medvirket. Målgruppen er sygeplejestuderende, men bøgerne er også velegnet for sygeplejersker, og jeg vil sågar mene, at også sygeplejersker på videreuddannelse kan få gavn af bøgerne. Meget stof på mange sider sikrer bredden, men de velvalgte temaers bearbejdelse bevirker, at den relevante dybde nås. Et utrolig flot og grundigt stykke arbejde.

Nina Jahren Kristoffersen er kandidat i sygeplejevidenskab fra Oslo og nu højskolelektor i Østfold i Norge. Nina Jahren Kristoffersen har skrevet seks ud af bindets otte kapitler selv. Kapitel syv om kvalitet i helse- og sykepleietjenesten har hun skrevet sammen med Karen Bjøro. Det sidste kapitel er skrevet af Signe Valset og handler om helsefremmende processer. Kapitlet er vældig interessant, men hvorfor det lige kommer her, kan jeg ikke se logikken i.

Med Nina Jaren Kristoffersens grundighed bliver læseren ført ind i det videnskabelige univers omkring sygeplejens tænknings- og værdigrundlag. Hendes udgangspunkt er et sygeplejesyn, hvor omsorgsværdier står centralt. Den tager aktuel sygeplejetænkning op, men bygger ikke på én teori. I den gode introduktion lægges vægt på, at værket tager udgangspunkt i norske forhold. Danske læsere må selv relatere til for eksempel danske love, cirkulærer etc.

I kapitel et, om forskellige syn på sundhed og sygdom, vises et meget nuanceret, historisk billede om forskellige syn på sundhed op gennem tiderne. De mange henvisninger er virkelig gode. Her berettes for eksempel om V. Frankls bog om livets mening, og A. Antonovskis anderledes syn på sundhed gennemgås. Sundhed set som en tilpasningsproces er også med. Et nyt begreb: 'Samsygdomme' beskrives som en sygdomstilstand knyttet til samfundsudviklingen og menneskets problemer i samspil med lokal- og arbejdsmiljø.

Kapitel to om sygeplejerskens opgaver og ansvar i sundhedssektoren gennemgås, selvfølgelig med megen vægt på de norske forhold.

Kapitel tre om sygeplejens udvikling frem til et fag med en selvstændig videnskab fremtræder meget spændende. Kapitlet er langt – hele 85 sider. Her er et eksempel på, at også uddannede sygeplejersker og sygplejersker på videreuddannelse kan få styr på de forskellige videnskabsteoretiske retninger, som her er videregivet meget enkelt.

Kapitel fire om værdier og sygeplejens værdigrundlag er et meget grundigt gennemarbejdet afsnit, man bliver klog af at læse.

Kapitel fem er det afsnit, jeg finder bedst. Det omhandler sygeplejekundskab, og hvilket syn der er på teoretisk og praktisk kundskab. Her ligger et stort teoretisk arbejde bag for at have opnået det overblik, der gør dette afsnit så spændende. Som eksempler gennemarbejdes D. Orems og J. Travelbees teorier anvendt i relation til præoperativ forberedelse af en patient. I det hele taget er bogen fuld af mange gode eksempler fra praksis.

Inden for de samfundsvidenskabelige fag gennemgås de forskellige retninger inden for psykologien: Behaviorismen, psykoanalysen, humanistisk psykologi, kognitiv psykologi og kombinationen af de forskellige skoler. Dette gøres enkelt og godt.

Jeg kan helt misunde de sygeplejestuderende, som får præsenteret så meget flot stof om kundskabstænkning, så det skaber overblik, også selv om man må vende tilbage for at få helt præcist fat i nogle af retningerne.

Næste kapitel tager fat på sygeplejemodellerne. Der gennemgås 10 sygeplejeteoretikere, og det gøres ud fra den samme læst.

Opbygningen af bogen er god og logisk. Sproget er enkelt og gør det omfattende værk læservenligt. Pædagogisk er der korte afsnit, relevante tegninger, kurver og billeder til teksten. Studieopgaver er sat ind i en grå ramme til afsnittene, hvilket virker godt.

Bogen er pengene værd, og der er flere bøger samlet i én.

Af sygeplejelærer Dorthe Overgaard, Københavns Amts Sygeplejeskole. 

EN HJÆLPENDE HÅND

Brita Løvendahl

Med hjerte og omtanke

En håndbog i frivilligt, socialt arbejde
Frederikshavn: Dafolo 1996
160 sider, kr. 198 

Løvendahl, som har en lang erfaring fra arbejde med frivillige bag sig, er en varm fortaler for frivillige i det sociale arbejde. Hun anfører, at der både er brug for professionelle og frivillige, og at systemer ikke kan være det menneskelige netværk. Hvis krisen i den menneskelige velfærd skal løses, må det private og frivillige hjælpesystem udvikles.

Udgangspunktet er Ældre Sagens samarbejde med frivillige hjælpere, og forfatteren fastslår, at der er stort behov for frivillige hjælpere, især i forhold til ensomme, svage ældre, der har mistet eller fået svækket deres sociale netværk, og hvor familie eller venner kan være døde eller bor langt væk, og hvor mulighederne for selv at gå ud er begrænsede.

Bogens vægtning ligger på, hvordan frivillige og ledere af frivillige rekrutteres, støttes og fastholdes i funktionen, men også hvordan man som leder støtter de frivillige. Brugernes behov berøres, ligesom samarbejdet mellem frivillige og professionelle beskrives.

Selv om det anføres, at dette ikke er nogen teoretisk bog, men en brugsbog for fagpersoner, fx socialrådgivere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og frivillige hjælpere, så indgår korte, fine teoriafsnit bl.a. om arbejds- og netværksbegrebet.

Menneskers motivation for at påtage sig frivilligt arbejde er forskellig i forhold til deres alder og livssituation. Inden for socialt arbejde er de frivillige hyppigst lidt ældre kvinder. For ældre er selvagtelse og socialt tilhørsforhold en væsentlig faktor, men det har også betydning, at man ved at gøre noget for andre, også gør noget for sig selv.

Forfatteren ser frivilligt socialt arbejde som en ny måde at genskabe eller forny de menneskelige netværk på. I forhold til at situationen er kunstigt skabt med den ene part som modtager og den anden part som giver, og hvor den frivillige når som helst kan afslutte forholdet, mener jeg, at der bruges store ord. På den anden side er kontakten baseret på et ønske fra begge parter og må formodes at give nogle gode stunder og også mulighed for, at egentlige venskaber opstår.

Det kan virke lidt trist, at så mange ældre ikke har egen familie og venner omkring sig, men må trække på fremmede hjælpere. Men når samfundet efterhånden er skruet sådan sammen, at nogle bliver ensomme og isolerede, er det af stor værdi, at der er nogle frivillige, der vil række en hjælpende hånd.

Forfatteren skriver, at det kan virke selvmodsigende, når man på den ene side hylder de mange initiativer, som udfolder sig inden for området i disse år, og samtidig kommer med faste opskrifter på, hvordan man skal gøre. Jeg mener dog, at hun, via den grundige og meget konkrete gennemgang, de velvalgte eksempler og nuanceringer, har fundet en god balance.

Så et hjertesuk. Der er en, måske naturlig, tendens til, at nogle ord bliver modeord og således mister deres egentlige betydning, men når mennesker, der besøger andre, kaldes 'netværkere', når man skriver: 'nyttigt at vide for nye netværkere', så skurrer det i mine øren.

For sygeplejersker, der samarbejder med frivillige, kan bogen være idéskabende og uddybe nogle problemstillinger. Den kan også være et godt oplæg til debat i praksis, men det er nok sparsomt, hvad de kan hente af egentlig ny viden i denne publikation.

Af Chirstin Plate, insitutleder, cand.cur., Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Århus Universitet, afdelingen i København.

SOLIDINDFØRING I DEN KONKRETE SYGEPLEJE

Nina Jahren Kristoffersen (red.)

Generell Sykepleie 3

Oslo: Universitetsforlaget 1996
600 sider, n.kr. 500 

Med tredje bind af Generell Sykepleie kan det slås fast, at det er lykkedes for værkets redaktør Nina Jahren Kristoffersen at komme sikkert i havn med sit store norske lærebogsværk. Også dette bind fremstår som en velredigeret lærebog, hvor de ni kapitler hænger fint sammen og er bygget op efter en fælles struktur.

Her præsenteres kundskab og generel sygepleje knyttet til menneskets grundlæggende behov, som belyses ud fra menneskets fysiske, psykiske, sociale og åndelige dimension.

Temaerne er: Hygiejne, seksualitet, aktivitet, søvn og hvile, væske og ernæring, elimination, respiration, cirkulation og behovet for at opretholde normal kropstemperatur.

Ingen af de ni kapitler er skrevet af redaktøren, men af andre norske eksperter i samarbejde eller enkeltvis. Set ud fra norsk sygepleje rummer bind tre flere nye temaer, som der åbenbart ikke tidligere i Norge har været tradition for at inddrage i lærebøger. Det gælder kapitlerne om personlig hygiejne, aktivitet, søvn og hvile samt menneskets seksualitet. Disse kapitler giver en fin og grundig indføring i stoffet, som vi kender herhjemme fra Anne Vesterdals 'Sundheds- og sygepleje II', hvad der også fremgår af kildehenvisningerne.

Alle ni kapitler giver en solid indføring i den konkrete sygepleje, hvilket gør brugen af bøgerne meget relevant for sygeplejestuderende.

Hvert af de tre bind kan læses separat. Bind et kan ses som en understregning af sygeplejens tænkningsgrundlag, som udgør en vigtig base for den praktiske udførelse, som bliver uddybet i bind to og tre.

Hvert kapitel har en både inspirerende og pædagogisk indledning, som er inspireret af skønlitteraturen og dermed giver læsningen en fin start. Desuden gennemgås kort relevant anatomi og fysiologi, og der henvises til anatomiske atlas og fysiologi. Der er en grundig gennemgang af observationer af patienten.

Bogens enkle stregtegninger gennemgår illustrativt fremgangsmåder for de pågældende sygeplejeopgaver. Fotosiden består dels af lidt gammeldags foto af hjælpemidler, men også af moderne sort/hvide stemningsfoto, der giver læseren nogle relevante indtryk. Både tekst og illustrationer opfylder værkets hensigt, som er, at det kan anvendes til selvstudium.

Efter hvert afsnit findes et omfattende stikordsregister. Og til slut i bind tre samles stikordsregistrene. Og til slut i bind tre samles stikordsregistrene for alle tre bind, markeret med hver sin farve.

Jeg finder det vældig godt, at temaerne bliver gennemgået kronologisk i forhold til alle aldersgrupper, som for eksempel i kapitlerne om seksualitet og søvn, der sammen med kapitlet om væske og ernæring fremstår som særligt helstøbte enheder.

De tre bind 'Generell Sykepleie' på godt 1.500 sider er et i mere end én forstand tungt værk. Formatet er lige knap A4, så det kan med sit bløde omslag aldrig blive sengelæsning, men ved studerebordet er der meget at hente for den udholdende læser.

Af Dorthe Overgaard, sygeplejelærer, Københavns Amt, Sygeplejeskolen. 

AT FINDE SIN EGEN MÅDE AT DØ PÅ

Vivi Høj Anvik

Vid livets slutt

Omsorg for den kreftsyke og familien i hjemmet
Oslo: Tano Ascherhoug
145 sider, n.kr. 168

Bogen, som primært henvender sig til sygeplejestuderende, tager udgangspunkt i den engelske hospicefilosofi. Denne bygger på en forståelse af smerte som en total smerte, som omfatter den fysiske, psykiske, sociale og åndelige smerte. Uanset hvordan filosofien er organiseret, går den ud på at lindre lidelse optimalt, hjælpe til en værdig død og støtte de pårørende gennem tværfagligt samarbejde.

Emnet er omfattende og bogens sideantal begrænset. På trods af dette formår forfatteren at belyse emnet fra væsentlige vinkler og meget detaljeret i forhold til hele processen, som går ud på at hjælpe patienten til at 'finde sin egen måde at dø på'.

Bogen kan læses i sin hele udstrækning, men kan også bruges som opslagsbog. Dog må man være opmærksom på, at forfatteren tager sit udgangspunkt i det norske sundhedssystem. Vivi Høj Anvik skriver meget naturligt om liv og død og om lidelsen som en del af livet. Hun motiverer til, at mennesker skal have muligheden for at dø hjemme. Patienten vil have et professionelt team omkring sig til pleje, omsorg og samtale. I kapitel seks, hvor fokus er på omsorgen for den døende og de pårørende, skriver forfatteren dog så mange gange, hvor svært det er at tale med patienten og de pårørende om døden, at det umiddelbart kommer til at virke afskrækkende og svært. 'At samtale med alvorligt syge og døende mennesker opleves ofte som meget vanskeligt for den nære familie. Omsorgspersonalet finder det ikke lettere!', skriver forfatteren. Det er som om det ellers naturligt beskrevne om liv og død her falder lidt til jorden.

I samme kapitel er forfatteren omkring begreberne angst og frygt. Disse omtales i flæng og uden skelnen i resten af bogen. Det kunne være gavnligt at vide, at angst er navnløs og frygt er konkret, og ikke blot at konstatere, som forfatteren gør, 'at angst og frygt har forskelligt indhold'.

Det er en bog, hvor patienten er i fokus. En bog, som giver konkret viden og information og flere patienthistorier. En bog, hvor man tænker og ønsker: Er det mon muligt i det virkelige liv? Og det er det måske!

I alle tilfælde giver bogen inspiration til nye tanker, ideer og overvejelser.

Dorte Elsig Olsen, sygeplejerske på Dronning Ingrids Sygehus, Nuuk.