Den personlige sygeplejerske

Indlæggelsessamtale med en 33-årig kvinde, der har en medfødt hoftelidelse og skal opereres ved hjælp af en ny operationsform. Trine Iversen præsenterer sig som primærsygeplejerske og siger med et smil: ''Det er mig, du skal trækkes med under hele indlæggelsen.''

Allerede ved forundersøgelsen 14 dage før operationen møder hoftepatienten den læge, som skal stå for operationen. Patienten bliver informeret om indgrebet og får en pjece med oplysninger og gode råd. Der bliver skrevet journal på patienten, og patienten ser det sengeafsnit, hun skal indlægges på og møder afdelingssygeplejersken. Ved indlæggelsen møder hun første gang den sygeplejerske, der gennem hele indlæggelsesforløbet skal være hendes 'primærsygeplejerske'. Det er primærsygeplejersken, der i samarbejde med patienten planlægger plejen og forbereder udskrivelsen. Det er også hende, der går stuegang hos patienten sammen med lægen, og det er hende, der ved måltider og medicingivning sørger for patienten.

Væk fra gruppepleje

Sådan ser et ideelt patientforløb ud på et ortopædkirurgisk sengeafsnit på Aalborg Sygehus. Både læger og sygeplejersker på Ortopædkirurgisk Afdeling har tilrettelagt deres arbejde omkring behandling og pleje, så patienten under indlæggelsen møder så få personer som muligt.

Forundersøgelsen før operationen, kan naturligvis kun lade sig gøre for de patienter, der ikke bliver indlagt akut. Men målsætningen om at skabe større kontinuitet i indlæggelsesforløbet, ved at patienten møder så få personer som muligt, er ved at blive gennemført på afdelingen både for de akutte og de planlagte patienter.

Sygeplejerskerne på sengeafsnittene på Ortopædkirurgisk Afdeling begyndte i sommer at gå fra gruppepleje til primærpleje.

På sengeafsnit O3 er de patienter indlagt, der skal have eller har fået opereret hofter, knæ, skuldre og albuer. På to store whiteboard-tavler på kontoret står stuernes numre i rækkefølge med patienternes navne udfor. Ud for hver stue står også navnet på den sygeplejerske, der er primærsygeplejerske for patienten, eller navnet på den, der er dagens sygeplejerske – i tilfælde af, at primærsygeplejersken ikke er på arbejde. Ud over primærsygeplejersken står der ud for patienten en hjælper – enten en sygeplejerske eller en sygehjælper.

Mangler der en primærsygeplejerske, bliver den ekstra sygeplejerske ofte flyttet – og sygehjælperne bliver fordelt.

Ringer en pårørende eller en hjemmesygeplejerske for at spørge til en patient, bliver den pågældende primærsygeplejerske kaldt til telefonen.

Hvis en læge spørger, hvad en bestemt patient fejler, kigger han på tavlen og finder frem til den sygeplejerske, der kan besvare spørgsmålet.

Fordel for patienten

Sygeplejerske Trine Iversen, der selv er primærsygeplejerske for mellem to til fire patienter på afsnit O3 er ikke i tvivl om, at primærsygepleje er en fordel for patienterne.

''Patienterne henvender sig typisk med spørgsmål til den sygeplejerske, de først mødte, da de blev indlagt. Ved indlæggelsen eller så hurtigt som muligt efter operationen taler vi med patienten om de hjemlige forhold. Derefter begynder primærsygeplejersken allerede at forberede udskrivelsen, så vi ikke risikerer, at der er en masse uforudsete problemer at tage hensyn til, når patienten skal hjem. Jeg tror, det må være en fordel for patienterne, at der er én sygeplejerske, som holder styr på deres oplysninger og som oftest er den person, de ser på stuen,'' siger Trine Iversen.

Den dag 'Sygeplejersken' er på besøg, har Trine Iversen netop fået en ny patient, som hun skal være primærsygeplejerske for. Det er en ældre mand, som har brækket skulderen og er blevet indlagt aftenen før og opereret. Han er bekymret for sin kone, som er lam i begge sider, og som han plejer at passe derhjemme. Det beroliger ham at høre, at konen har fået en aflastningsplads på et plejehjem i de seks uger, hvor han ikke må bruge sin arm. Alligevel reagerer han vredt, da Trine Iversen vil hjælpe ham op af sengen, han er meget opsat på at klare sig selv for at blive genoptrænet hurtigst muligt. Trine

Side 7

Side 8

Iversen kender patientens situation, og fornemmer, at hans vrede skyldes uro for, hvordan han skal klare at passe konen fremover. Trine Iversen forbereder derfor den sygehjælper og de elever, der skal komme på stuen, på, at det er vigtigt ikke at være for omklamrende over for manden, men alligevel holde øje med, at han ikke kommer til at bruge sin arm.

Ved stuegangen tager Trine Iversen og lægen papirerne med ind på stuen og gennemgår oplysningerne om patienten sammen med denne. Trine Iversens nye patient er mest optaget af det med konen og om, hvorvidt de nu mister deres gode rengøringshjælp fra kommunen. Trine Iversen beroliger ham med, at han sandsynligvis vil beholde rengøringshjælpen, men hun lover at undersøge sagen. Lægen fortæller om bruddet og giver instruks om, at armen ikke må bruges. Fysioterapeuten tager også en snak med patienten på henvisning fra lægen.

Primærsygeplejersken og fysioterapeuten taler løbende under patientens indlæggelse om, hvordan det går med patienten.

''Som primærsygeplejerske skal jeg sikre mig, at denne patient er rigtig godt i gang med genoptræningen hos fysioterapeuten og at han efter udskrivelsen skal fortsætte med at komme til træning ambulant. Jeg skal også sørge for, at der er bestilt maksimal hjemmehjælp til ham, når han kommer hjem,'' fortæller Trine Iversen.

Én gang om ugen holder faggrupperne tværfaglig konference, hvor primærsygeplejersken mødes med en fysioterapeut, en ergoterapeut og en socialrådgiver for at følge op på, hvordan det går med de enkelte patienter.

Behovsstuegang

Det er ikke nødvendigt at gå stuegang hos alle patienter hver dag. Hvis hverken læge eller sygeplejerske har noget nyt, kan primærsygeplejersken aftale med patienten at springe stuegangen over, medmindre patienten har noget at spørge om. Det sker også, at man aftaler at vente med stuegang til eksempelvis om fire dage, når svarene på prøver kommer.

På afsnit O3 er stuegangen sat i system på den måde, at lægen går stuegang med alle primærsygeplejerskerne på skift efter en tidsplan, der står på tavlen i kontoret. Når den ene sygeplejerske er færdig med at gå stuegang, giver hun besked til den næste.

''Lægerne har sagt, at de kan mærke, at vi har fået større viden om den enkelte patient, og derfor stiller flere spørgsmål under stuegangen,'' fortæller Trine Iversen. Hun har kun en sjælden gang oplevet irritation fra en læge, der syntes, det var besværligt, at skulle finde frem til den specielle sygeplejerske, der havde med en patient at gøre.

Målsætningen

Grunden til at Ortopædkirurgisk Afdeling har valgt at gå fra gruppepleje til primærsygepleje er, at sygehuset har en målsætning om sygeplejen, der går ud på, at kommunikationen mellem patient og personale skal være god og effektiv. I målsætningen står blandt andet også, at sygeplejen skal tage udgangspunkt i den enkelte patients situation og sikre, at patienten tilbydes en helhedspleje baseret på omsorg og egenomsorg på et kvalitetsmæssigt højt niveau. Målsætningen bygger på den norske sygeplejeteoretiker Kari Martinsens omsorgsteorier. Hvis tankerne om god kommunikation og helhedspleje skal omsættes til praksis, mener oversygeplejerske på Ortopædkirurgisk Afdeling, Jørn Bols, at primærsygepleje er bedre egnet end gruppepleje.

Gruppemindede sygeplejersker

På sengeafsnit O3 er det afdelingssygeplejerske Margrethe Bisgaard, der har stået for omstillingen fra gruppepleje til primærpleje. Hun har taget diplomuddannelsen til leder på Danmarks Sygeplejerskehøjskole, hvor hun har skrevet speciale om primærsygepleje. Hun mener, at ét af problemerne med at indføre plejeformen er, at sygeplejersker ikke har kultur for at arbejde alene.

''Sygeplejersker er mere gruppemindede, og da vi skulle indføre primærplejen, havde vi den oppe at vende på personalemøderne. Vi startede i én af de tidligere grupper, og den første dag glemte primærsygeplejerskerne at sørge for, at deres patienter fik mad, før de selv gik til frokost. De var vant til, at maden blev delt ud af dem, der var på afdelingen, så det var én af de ting, man lige skulle vænne sig til, at man selv sørger for alt hos sine egne patienter,'' siger Margrethe Bisgaard.

Stor pionérånd

Inden overgangen til primærpleje fik alle sygeplersker udleveret læsestof om primærpleje, og på afdelingen brugte man tid på grundigt at diskutere holdninger og praktiske problemer.

Ifølge Margrethe Bisgaard var der en stor pionérånd, da primærplejen skulle indføres på afdelingen.

''I sommerperioden, hvor vi havde få patienter, gik det vældig godt med planlægningen af arbejdet. Både sygeplejerskerne og patienterne var glade for primærplejen. Vi havde en patient, der senere skrev et indlæg i avisen om, hvor godt det var at have sin egen sygeplejerske. Da vi efter sommeren fik stadig flere patienter, blev planlægningen mere problematisk. Det er nødvendigt med jævne mellemrum at tage primærplejen op på møder, så vi ikke risikerer, at vi falder tilbage til gruppepleje i den travle hverdag,'' siger Margrethe Bisgaard.

Sygeplejerskerne på sengeafdelingerne arbejder i team af tre- fire sygeplejersker og sygehjælpere, der er på dagvagter på skift af hinanden. Hvert team er ansvarlig for bestemte stuer. Er der to sygeplejersker på vagt ad gangen, har de hver to patienter, som de kender

Side 9

særlig godt, fordi de enten er primærsygeplejersker for dem eller 'dagens sygeplejerske'. Vagtskiftet betyder, at der er dage og uger, hvor primærsygeplejersken ikke er i dagvagt, og i den situation er en anden sygeplejerske i teamet 'dagens sygeplejerske' for patienten. Som regel lykkes det at få den komplicerede vagtplan til at gå op, så patienterne føler, at de kender de personer, der kommer på stuen. Én gang om måneden er hele teamet af sygeplejersker og sygehjælpere på arbejde samtidig, og den dag holder teamet derfor møde, hvor man blandt andet diskuterer primærplejen.

Savner fagligt fællesskab

I planlægningen af primærplejen tager afdelingssygeplejersken hensyn til sygeplejerskernes erfaring, så en nyuddannet sygeplejerske ikke kommer til at stå alene med en patient, der ud over at være opereret også lider af for eksempel dårligt hjerte eller lavt blodtryk.

Én af ulemperne ved primærplejen er, at sygeplejerskerne ikke kender hinandens patienter særlig godt på tværs af stuerne, og at man derfor ikke kan trække så meget på hinandens erfaring, som man kunne, da man arbejdede i grupper.

Én af de sygeplejersker, der har arbejdet på afdelingen i flere år, bemærker derfor, at man godt kan savne det faglige fællesskab med andre sygeplejersker. Primærsygeplejersken er meget alene med sine patienter og må derfor vænne sig til at tage beslutningerne omkring plejen selvstændigt. Hun kan dog rådføre sig med afdelingssygeplejersken eller med souscheferne.

Tidligere var afdelingssygeplejersken hende, der havde overblikket over plejen i afdelingen, dengang plejen var lagt ud i tre grupper. I dag, hvor det er seks eller otte forskellige primærsygeplejersker, der kender til patienterne, er det blevet sværere at bevare overblikket, mener Margrethe Bisgaard.

''I dag tager sygeplejerskerne selv mange af de beslutninger omkring patienten, som de tidligere spurgte mig til råds om. Jeg er ikke længere den faglige ekspert eller den dygtigste sygeplejerske, og når jeg indimellem bliver spurgt, så er det ikke altid, jeg kan svare. Hvor afdelingssygeplejersken før var lidt af en blæksprutte, der fyldte huller ud i vagtplanen, handler jobbet i dag mere om administration og ledelse. Jeg har fået bedre tid til de administrative ting og tid til udviklingsmæssige tiltag, som for eksempel at arrangere temadage i afdelingen,'' siger Margrethe Bisgaard.

For en nyuddannet sygeplejerske som Trine Iversen kan det af og til være svært at arbejde selvstændigt med patienterne, men samtidig mener hun også, at det er en stor tilfredsstillelse at følge patienten, fra han kommer, til han bliver udskrevet.

''Det giver en helhed i arbejdet, som vægter mere end fordelen ved, at man i gruppepleje arbejder tættere sammen med kollegerne. Når man kender patienten, bliver det også nemmere selv at tage beslutninger,'' siger Trine Iversen.

De søde piger

Ét af resultaterne af indførelsen af primærsygepleje er, at sygeplejerskerne, ifølge oversygeplejerske Jørn Bols, nu tilbringer mere tid på stuerne.

Under gruppeplejen havde han undersøgt, at en gruppeleder i gennemsnit brugte halvanden time om dagen med patienterne. Resten af tiden foregik arbejdet på kontoret med administrativt arbejde, som fx rapport, forberedelse af stuegang, papirarbejde, kontakt til hjemmeplejen, telefoner fra pårørende mv. En almindelig sygeplejerske tilbragte i gennemsnit tre-fire timer om dagen på stuerne.

''Nu foregår gennemgangen af journaler og rapport i kardex ved patientens seng. Om morgenen tager sygeplejersken kardex og journaler med ind på stuen, hvor lægen kommer, i stedet for som tidligere, hvor de mødtes på kontoret og gennemgik journalerne, før de gik ind på stuen,'' siger Jørn Bols.

Sygeplejerskerne bruger også mindre tid på at give hinanden rapport ved vagtskifte. Hvor man tidligere satte sig sammen og gennemgik patienterne i grupper, er det i dag primærsygeplejerskerne, der uformelt veksler et par ord om sine patienter med nattevagten og aftenvagten.

''Når jeg kommer rundt på afdelingerne, oplever jeg langt oftere, at den, jeg skal tale med, er på stuen og ikke på kontoret. Patienterne omtaler ikke så ofte sygeplejerskerne som 'de søde piger', men sætter navn på personen. Lægerne driller os med, at det er blevet langt mere krævende at gå stuegang, fordi sygeplejerskerne er så velorienterede om patienterne.

For mig er det nemmere at få oplysninger om en bestemt patient, hvis der for eksempel kommer en klage. Før skulle jeg tale med fem-seks sygeplejersker, der havde været involveret i et indlæggelsesforløb. I dag kan jeg nøjes med at bede om at tale med én person,'' siger Jørn Bols.

Antallet af klager er i øvrigt faldet drastisk på Ortopædkirurgisk Afdeling, og det er især klagerne over dårlig kommunikation og lange ventetider. Fra 1995 til 1996 faldt antallet af klager med 50 procent.

''Sammenligner vi med antallet af klager på landsplan, ligger vores afdeling langt under samme slags afdelinger andre steder. Det er en grov parameter på kvaliteten og et fingerpeg om, at vi går den rigtige vej,'' siger Jørn Bols.

Nøgleord: Ortopædkirurgisk sygepleje, primærpleje, primærsygepleje, Aalborg Sygehus.