I mere end 20 år har behandlingen med det kræftfremkaldende stof Mustine skabt utryghed blandt de ansatte på dermatologisk afdeling på Marselisborg Hospital i Århus. Målinger viste sidste år, at koncentrationerne af Mustine i luften er meget små og ikke udgør nogen akut risiko for de ansatte. En sygeplejerskes død i 1996, der af Arbejdsskadestyrelsen sættes i forbindelse med brugen af stoffet, gør det imidlertid svært for de ansatte at føle sig trygge ved brugen af Mustine.
Spørgsmålet om, hvorvidt Mustine er gjort klar til brug eller ej, når sygeplejerskerne anvender det i behandlingen, har betydning for de sikkerhedskrav, der stilles til håndteringen af stoffet. Og spørgsmålet har betydning for, hvorvidt der skal foretages en risikovurdering. Dansk Sygeplejeråd i Århus og Arbejdstilsynet er uenige.
Vedholdenhed og indsigt i arbejdsmiljølovgivningen er en forudsætning for at kunne tilkæmpe sig et godt arbejdsmiljø. Mustine-sagen fra Århus er et klassisk eksempel på, at det i sidste ende er op til de ansatte selv at sikre sig et godt arbejdsmiljø.
I modsætning til ældreområdet i kommunerne er sygehusene ikke tilsluttet bedriftssundhedstjenesten, der rådgiver og hjælper virksomheder med at løse deres arbejdsmiljøproblemer.
Klagerne over manglende rengøring forstummer først, hvis hjemmehjælperne får lov at koncentrere sig om det, de er gode til, nemlig rengøring og lettere plejeopgaver. De tunge plejeopgaver må andre tage sig af.
Jeg har oplevet børn fra hjertelyden blev registreret første gang hos jordemoderen, timerne på fødselsgangen, selve fødslen og dagene på barselsgangen med glæde og barselstårer. Fulgt op af sundhedsplejen i hjemmene fra rensning af navler, vejledning om vitaminer og søskendejalousi til barnets første mundfuld skemad. Kombineret med forudgående studiebesøg og relevante studiedage undervejs, er jeg kommet hele vejen rundt under mit optimale praktikophold i sundhedsplejen.
Det er ikke tilstrækkeligt, at sygeplejerskerne ved den ambulante efterkontrol begrænser sig til at være lægens hjælpere. Sygeplejen i rehabiliteringsfasen er kompleks. Derfor må der stilles krav til den enkelte sygeplejerske om solid teoretisk viden og grundigt klinisk kendskab til specialet. Et projekt fra Århus Amtssygehus dokumenterer behovet herfor, samt at det kan gøres for ganske få midler.
100.000 gravide kvinder skal i løbet af de næste par år deltage i forskningsprojektet 'Bedre sundhed for mor og barn'. Projektet går ud på at belyse sammenhænge mellem påvirkninger under graviditeten med barnets sundhed senere i livet. De mange indsamlede data vil i mange tiår fremover være værdifuldt materiale for forskere, heriblandt sygeplejersker og sundhedsplejersker.
Når de vesteuropæiske lande moderniserer deres sundhedsvæsener, får sygeplejersker en mere fremtrædende rolle end nogensinde før, siger Ainna Fawcett-Henesy fra WHO. Men udviklingen betyder også skærpede krav om dokumentation for sygeplejens virkning.
