Formildende omstændigheder

I sager om fejlmedicineringer kan formildende omstændigheder medføre, at en sag vurderes som manglende omhu i stedet for grov forsømmelighed. For den enkelte sygeplejerske, som i en konkret sag har overtrådt Lov om sygeplejersker, har kritikkens ordlyd stor betydning.

Formildende omstændigheder kan for eksempel være, at sygeplejersken, der har begået en fejl, hurtigt erkender fejlen og foretager sig det fornødne. For eksempel afbryder den forkerte behandling eller tilkalder en læge. En formildende omstændighed kan også være, at der i den konkrete sag var dokumenteret ekstraordinær travlhed.

Hidtil har der været en tendens til, at domstolene i højere grad end Patientklagenævnet lagde vægt på de formildende omstændigheder i de sager, hvor der blev rejst tiltale for grovere forsømmelser. Juridisk konsulent i Dansk Sygeplejeråd Birgit Bredahl Nielsen har undersøgt 22 sager fra 1988 til begyndelsen af 1996, der blev videresendt fra anklagemyndigheden. I de 20 sager var der rejst tiltale mod sygeplejersker efter paragraf 10 stk. 1 i sygeplejerskeloven. Paragraffen omhandler den grovere forsømmelighed. I de sager blev kun de seks sygeplejersker dømt for grovere forsømmelighed. Resten blev enten dømt efter den mildere paragraf 5 stk. 1 om manglende omhu og samvittighedsfuldhed eller de blev frifundet. Der var altså en stor forskel på Patientklagenævnets vurdering og domstolenes praksis.

''Vi har noteret os domstolenes afgørelser. Når man ser på ældre og nyere sager i Patientklagenævnet, vil man se, at vi nu tager mere hensyn til eventuelle formildende omstændigheder. Vi skriver også i afgørelserne, hvilke formildende omstændigheder vi har lagt vægt på i den konkrete sag,'' siger fuldmægtig i Patientklagenævnet, Marianne Cordes.

Nøgleord: Dokument, indberetninger, klager, Lov om sygeplejersker, Patientklagenævnet.