I fagforening med lederen

En leder, der skaber dårligt psykisk arbejdsmiljø, eller en leder, der medvirker til at få bortvist en medarbejder – det er eksempler på to situationer, der viser, at medlemmer af Dansk Sygeplejeråd ikke altid har samme interesser, selvom ledere og medarbejdere står i samme fagforening.

I eksemplet med hjemmesygeplejerske Charlotte Jensen i artiklen 'Bortvist fra jobbet' på side 6 var situationen særligt sat på spidsen. Charlotte Jensen var tillidsrepræsentant, og hendes områdeleder, der indberettede hende for en sygeplejerskefejl og dermed indirekte medvirkede til, at hun blev bortvist, var medlem af den lokale amtskredsbestyrelse. Alle ledende sygeplejersker har i øvrigt formanden for den lokale kreds som deres tillidsrepræsentant. Det var kun Charlotte Jensen, der havde en sag kørende, mens lederen blot var indirekte involveret.

Dansk Sygeplejeråd protesterede mod bortvisningen over for den kommune, hvor Charlotte Jensen var ansat, og senere stævnede Dansk Sygeplejeråd kommunen for uberettiget bortvisning. Mens sagen kørte, havde Charlotte Jensen sin sagsbehandler i amtskredsen, hvilket er normal praksis i Dansk Sygeplejeråd. Amtskredsene tager sig som grundregel af alle de medlemssager, de selv kan klare. Kun hvis amtskredsen mener, at de ikke har ekspertise til at håndtere en sag, tager sekretariatet centralt sig af at behandle sagen.

''I den lange periode, min sag kørte, følte jeg det utrygt at have min sagsbehandler i amtskredsen, eftersom jeg ikke kunne føle mig sikker på, at en sagsbehandler og en amtskreds, der kendte både min leder og min sag, ikke også ville tage hensyn til min leder. Min sagsbehandler sagde dog, at Dansk Sygeplejeråd altid tog den svagestes parti – i dette tilfælde mig, fordi jeg var bortvist, men det er let at blive paranoid, når man har sådan en sag hængende over hovedet. Min leder fortalte mig i øvrigt på et tidspunkt, hvor ubehageligt det havde været for hende altid at blive bedt om at gå uden for døren, når min sag var til behandling i amtskredsbestyrelsen,'' siger Charlotte Jensen, der understreger, at hun intet har at udsætte på Dansk Sygeplejeråds faglige ekspertise eller den måde, de tacklede retssagen over for kommunen. Charlotte Jensen vandt sagen om uberettiget bortvisning.

En ubehagelig sag

Charlotte Jensens sag rejser imidlertid spørgsmål om det hensigtsmæssige i proceduren med, at det som hovedregel er amtskredsene, der foretager sagsbehandlingen i medlemssager.

Grete Christensen, der er Dansk Sygeplejeråds amtskredsformand i Vestsjællands Amt, den amtskreds Charlotte Jensen hører til, siger:

''Det er da en overvejelse værd, om vi i nogle tilfælde skulle forsøge at skaffe et medlem en sagsbehandler i Dansk Sygeplejeråds centrale sekretariat. I det system, vi har, fokuserer vi meget på nærheden, og lige præcis der ramler vi ind i et modstridende forhold, hvis for eksempel én af medarbejderne i amtskredsen er veninde med én af parterne i sagen. Eller som i dette tilfælde med sagen om bortvisningen, hvor lederen var medlem af amtsbestyrelsen. Det var en meget ubehagelig sag både for sygeplejersken, der var bortvist, og for lederen og sagsbehandleren. Det var især ubehageligt, fordi sagen strakte sig over flere år,'' siger Grete Christensen.

Sekretariatschef i Dansk Sygeplejeråd, Peter Damgaard Jensen, mener bestemt ikke, at Dansk Sygeplejeråd skal opfattes lukket, fordi der eksisterer en arbejdsdeling mellem sekretariatet og kredsene, der siger, at kredsene som udgangspunkt behandler medlemssagerne.

''Selvom reglerne er sådan, er der intet til hinder for, at et medlem kan få en sagsbehandler i sekretariatet. Hvis et medlem for eksempel skriver til os, at hun er utryg over sagsbehandlingen på grund af det eller det, så vil vi drøfte sagen med amtskredsformanden og se på, om det kan være rigtigt, at der er grund til utryghed. Medlemmerne skal kunne forvente at få en fornuftig behandling i Dansk Sygeplejeråd, og både medarbejdere og ledere skal føle, at vi varetager deres interesser på en betryggende måde,'' siger Peter Damgaard Jensen.

Der er eksempler på sager, hvor sygeplejersker har fået en sagsbehandler i Dansk Sygeplejeråds sekretariat. Leder af Faglig Afdeling, Kirsten Kenneth Larsen, siger, at Dansk Sygeplejeråd forsøger at undgå, at nogen kommer i klemme på grund af interessekonflikter.

''Hvis interessekonflikten mellem leder og medarbejder har så stort et omfang, at amtskredsen siger, at den sag vil de nødigt behandle lokalt, så kan vi sagtens behandle den centralt,'' siger Kirsten Kenneth Larsen.

Hun ser ikke noget problem i, at Dansk Sygeplejeråd kan være fagforening for både ledere og menige sygeplejersker, men i nogle tilfælde gælder det om at skille interesserne ad. Ledere skal for eksempel skelne mellem situationer, hvor de er ledere for andre, og situationer, hvor de selv er i klemme.

''Det er naturligt, at lederne bruger deres ledersystem, for eksempel Kommunernes Landsforening eller Amtsrådsforeningen, når de skal finde ud af, om der er grundlag for at afskedige en medarbejder. Hvis en leder selv er i en vanskelig situation, fordi der bliver rejst tvivl om, hvorvidt hun har handlet korrekt i forbindelse med afskedigelsen, så kan lederen selvfølgelig forvente hjælp af Dansk Sygeplejeråd i sin sag. I de situationer, hvor både leder og menig sygeplejerske er part i en sag, finder vi en hensigtsmæssig arbejdsfordeling mellem vores egne sagsbehandlere og advokater udefra, så ingen medlemmer kommer i klemme,'' siger Kirsten Kenneth Larsen.

Nøgleord: Dansk Sygeplejeråd, dokument, indberetninger, klager, ledelse.