Sygeplejerskernes særlige ansvar

Man kan dårligt bebrejde Charlotte Jensen, hvis hun i dag er lidt ærgerlig over, at hun var så hjælpsom at tage ud og tilse klienten i hjemmeplejen. Strengt taget er det jo ikke en hjemmesygeplejerskes opgave at tilse klienter på foranledning af pårørende. Hun kunne simpelthen have svaret den bekymrede veninde til klienten, at veninden selv kunne have set til sin ven, når hun var så bekymret.

Modsat almindelige mennesker har sygeplejersker et særligt ansvar, ligesom andre autoriserede sundhedspersoner, der er omfattet af autorisationslovene. Sygeplejersker er omfattet af Lov om sygeplejersker, og den indebærer, at sygeplejersker har et professionsansvar og gribes af loven, uanset om de påtager sig sygeplejeopgaver i embeds medfør eller ej, for eksempel i deres fritid.

Charlotte Jensens skyld i klientens død blev i første omgang overvurderet af hendes ledere, som tilsyneladende ikke kendte indberetningssystemet så godt, at de vidste, at det tager år at få en sag om fejl prøvet, og at en sygeplejerske ligefrem skal være til fare for andre for at miste sin autorisation.

Charlotte Jensens næste uheld var, at kommunen valgte at støtte sig til lederen af hjemmeplejens vurdering af situationen med det resultat, at Charlotte Jensen blev bortvist.

Den påtale, Charlotte Jensen fik fra Patientklagenævnet om manglende omhu, står i skarp modstrid til kommunens vurdering af, at der var tale om ''en helt ekstraordinært grov krænkelse af basale plejeforpligtelser.''

Den alkoholiske klient i hjemmeplejen døde af en ubehandlelig hjerneblødning, og Charlotte Jensen var uden skyld i hans død. Hvis manden ikke var død, men var vågnet op næste morgen, så var der sandsynligvis slet ikke blevet nogen sag. Charlotte Jensens historie er derfor præget af flere forskellige uheldige omstændigheder.

Fejl med vilje

''Kommunerne har ret til selv at sætte deres niveau for de ydelser, de giver borgerne. Men for at bortvise en medarbejder kræver det, at medarbejderen har misligholdt sit ansættelsesforhold på så grov en måde, at en

Side 11

sygeplejerskefejl kun i helt ekstreme tilfælde skulle kunne begrunde bortvisning. Det ville for eksempel kræve, at sygeplejersken ligefrem havde begået en fejl med vilje,'' siger juridisk konsulent i Dansk Sygeplejeråd, Birgit Bredahl Nielsen.

''Når man for eksempel har arbejdet i 12 år det samme sted, så lyder det mærkeligt, hvis man fra den ene dag til den anden pludselig ikke længere skulle kunne udføre sit arbejde forsvarligt,'' siger Birgit Bredahl Nielsen.

Hun kender kun til få sager, hvor sygeplejerskefejl har fået ansættelsesmæssige konsekvenser for en sygeplejerske.

''Det er vel straf nok i sig selv, at man er kommet til at begå en fejl, og at det tager flere år at få de sager afgjort i systemet,'' siger Birgit Bredahl Nielsen. Hun mener, at der generelt blandt sygeplejersker er et vist ukendskab til systemet med overtrædelser af sygeplejerskeloven og de konsekvenser, overtrædelsessagerne har.

Birgit Bredahl Nielsen tør godt vove den påstand, at om ikke alle, så har i hvert fald mange sygeplejersker prøvet at begå fejl i en eller anden forbindelse. Det er blot sjældent, at fejlene får følger for patienterne, og dermed sjældent at nogen finder grund til at klage eller indberette.

Leder af Faglig Afdeling i Dansk Sygeplejeråd, Kirsten Kenneth Larsen, har erfaret, at sygeplejersker, der er blevet part i en overtrædelsessag, først og fremmest har brug for at blive beroliget med, at de hverken risikerer at miste deres autorisation eller ansættelse.

''Jeg har dog enkelte gange måttet pointere over for arbejdsgivere, at vi har et system i sundhedsvæsenet, hvor der er indbygget et tilsyn, som medfører, at der bliver fulgt op på de fejl, der bliver indklaget eller indberettet. Derfor er det ikke nødvendigt også at straffe sygeplejersker med at lade fejl få ansættelsesmæssige konsekvenser,'' siger Kirsten Kenneth Larsen.

Når kommuner i nogle enkelte sager har villet skride til ansættelsesmæssige sanktioner, ser hun det som et udtryk for, at kommunerne gerne vil markere, at de skrider ind over for fejl i sundhedsvæsenet – i tilfælde af, at fejlen skulle havne som en historie i medierne.

Sygeplejerske Lise Weile, der i mange år har beskæftiget sig med sygeplejerskers juridiske ansvar og har skrevet bogen 'Ansvar og ansvarlighed' (1), siger, at det mest ønskværdige er, at sygeplejersker bliver bakket op på deres arbejdspladser, når de har begået en fejl.

''Det er en stor belastning at blive kritiseret for sin faglige virksomhed, derfor er det vigtigt at genetablere den gensidige tillid, så sygeplejersken fremover kan udføre sit arbejde med tryghed og tilllid, det vil sige at kunne tro på sin egen formåen. I modsat fald vil patienterne komme til at undgælde,'' siger Lise Weile, der er leder af personaleudviklingsafdelingen på KAS Glostrup.

Toppen af isbjerget

Faktisk er det kun en meget lille del af de fejl, der bliver begået i sundhedsvæsenet, der bliver indklaget eller indberettet. Læge Søren Quist i Sundhedsstyrelsen, vurderer, at styrelsen kun ser toppen af isbjerget, når det for eksempel handler om de mange sager om fejlmedicinering.

''Hvis vi har ti sager om fejlmedicineringer om året, så sker der formentlig fejl i flere tusind tilfælde, uden at vi får indberetninger om det, det viser undersøgelser både i udlandet og i Danmark. Jeg formoder, at vi får indberetninger om de særligt grove tilfælde, hvor fejlen har fået følger for patienten,'' siger Søren Quist.

''Sundhedsstyrelses tilsyn går ud på at sikre, at sundhedsvæsenet er godt nok, men det er ikke en garanti for, at den enkelte vare altid er god nok. Vi skal selvfølgelig fange de situationer op, hvor det går galt, men vi skal også lære af fejlene og forebygge, at de gentager sig.

Der er en tendens til, at man i Sundhedsstyrelsen og Patientklagenævnet er blevet mere bevidste om, at der er andre faktorer, der spiller ind, end på det rent personlige plan. For eksempel hvordan arbejdet er organiseret,'' siger Søren Quist.

En måde at forebygge fejl på er for eksempel at udgive vejledninger og instrukser. En anden måde er, at man på arbejdspladsen diskuterer igennem, hvordan man skal tilrettelægge praksis i forskellige situationer.

Litteratur

1. Weile, Lise. Ansvar og ansvarlighed – om sygeplejerskens pligter og rettigheder, Munksgaards Forlag, København 1994.

Nøgleord: Dokument, indberetninger, Lov om sygeplejersker, klager, patientklagenævnet.