Formelle regelsæt

Formålene med et sæt fælles sprogpolitiske principper for hele sundhedsområdet er følgende:

•  At fremme størst mulig tilgængelighed af sundhedsvidenskabelige publikationer i videste forstand, både ved den direkte tilegnelse gennem læsning og ved brug af ordbøger, leksika, klassifikationer og databaser.
• At fremme informationsudvekslingen mellem sundhedsfagene og samfundet (den afprofessionaliserede formidling), mellem sundhedsfagene indbyrdes samt mellem specialerne inden for de enkelte sundhedsfag.

Mange redaktioner overlader fortsat til forfattere, sekretærer og forlag at fylde det sprogpolitiske vakuum, der opstår, når fastlagte principper og regelsæt ikke findes. Resultatet er en slingrende kurs, der ofte belaster den opmærksomme læser ved misforholdet mellem kravene til form og til indhold, og som yderligere kan gøre en tekst uforståelig uden for kernegruppen.

Med den tiltagende opmærksomhed på muligheden for faglige teksters formidling til større målgrupper end de traditionelle er behovet øget, ikke blot for formel orden, men også for regler for indslusning af tekniske udtryk til dansk, enten som fordanskede udtryk, der forstås af både fagfolk og en interesseret offentlighed, eller som paralleludtryk, som øger en faglig teksts forståelighed.

Ved paralleludtryk forstås enten et synonym eller en oversættelse til eller fra et andet sprog (fx ulcus duodeni 'tolvfingertarmssår', 'mavesår').

Endelig skaber den udbredte anvendelse af elektroniske søgeteknikker behov for langt større grad af kobling mellem terminologien i de sundhedsvidenskabelige publikationer, der tjener formidling til professioner, og dem, der henvender sig til offentligheden. Hvis det indekserede søgeord er stavet forskelligt i forskellige sammenhænge, åbner datalogien sjældent mulighed for at kunne opsøge alle kilder.

Uden for sprogpolitikkens faglige begrundelser må også nævnes den betydelige rationaliseringsgevinst, der ligger i, at samme principper og regelsæt benyttes i alle led af publikationsprocessen (forfatter, konsulent, redaktør, producent og læser) og inden for alle produktionsformer (tidsskrifter, lærebøger, håndbøger, årbøger, leksika, årsberetninger, offentlige bekendtgørelser m.fl.). Et skøn over de ressourcer, som herved spares, kan ikke kvantiteres. Kun kan der henvises til omfanget af det kostbare anarki, der ville råde, hvis der ikke fandtes en officielt knæsat retskrivning i Danmark.

De fælles regler

Skal indledningens overordnede sprogpolitiske principper omsættes til enkle regler, som igen danner afsæt for en række praktiske anvisninger, bør følgende anses for at være grundlæggende:

• Latinske, græske og græsk-latinske ord

Enkle ortografiske regler, der vejleder forfatteren i at vælge en konsekvent stavemåde af sundhedsvidenskabelige ord, enten når de forekommer i en uændret græsk/latinsk form, som låneord fra andre sprog eller som fordanskede udtryk. Klare rubriceringer skaber ro og mulighed for genkendelse under læsningen.

Et eksempel på et konsekvent regelsæt for latinske, græske og græsk-latinske ord i sundhedsvidenskaberne er det, som blev grundlagt i 1961, og som benyttes af flere danske tidsskrifter på området. I let tilpasset form (1997) lyder det:

''De mange ord, som det medicinske sprog har lånt fra latin, benyttes også i vid udstrækning i aflatiniseret form, idet den karakteristiske latinske endelse er bortfaldet eller ændret ved en tilføjelse. Disse lånte og i deres form aflatiniserede ord stavedes tidligere snart som de staves på latin, snart som de staves på dansk, dvs. c = k, ch = k, ph = f, qu = kv, th = t, x = ks, ae = æ og oe = ø (desuden gu = gv, rh = r, rrh = r eller rr og xc = ksk, fx excavatio 'ekskavation', excoriatio 'ekskoriation' og excrescens 'ekskrescens',

Side 39

dog uændret xc, hvis det følgende bogstav er en fortungevokal, fx excisio 'excision'), og det blev gjort så forskelligt og vilkårligt af forskellige forfattere og inden for den samme artikel af samme forfatter, at det begrunder fastere regler for det medicinske skriftsprog.

Latinske (græsk-latinske) ord, som ved tilføjelse af endelser, ved forkortning eller på anden måde er fordanskede, staves på dansk. De latinske stavemåder bevares altså kun, hvis ordene anvendes i deres originale form (fx enten glaucoma eller glaukom).

For sammensatte ord eller begreber bestående af to eller flere led gælder følgende regler, uanset om der indgår en eller flere bindestreger:

Hvis sidste led er latinsk (eller græsk-latinsk) og indgår uforandret i sin latinske form, og det eller de forudgående led er afledt af latin, staves alle led på latin (fx cholecystographia, chylothorax, choledochopancreaticorrhaphia).

Hvis sidste led er et fordansket eller et rent dansk ord, og det eller de forudgående led er substantiver, der indgår uforandret i fremmedsprogets nominativform, staves de første led på fremmedsproget form og det sidste led på dansk (fx thoraxkirurgi, tuberositas tibiae-stræk)

Ved alle andre sammensatte ord bruges dansk stavemåde for hele ordet, hvis dets sidste led er et fordansket eller dansk ord (fx kolecystografi, kylomikroner).''

Forenklet udtrykt: Det sidste leds stavemåde bestemmer de foregående leds stavemåde, undtagen hvis det sidste led er dansk, og det eller de forudgående led er latinsk-græske substantiver.

I Retskrivningsordbogen (RO) udgivet af Dansk Sprognævn forekommer fordanskninger af latinske og græske ord, som ikke følger dette regelsæt, fx 'astma' og 'bronkitis' i stedet for 'asthma' og 'bronchitis'. Som en nyskabelse foreslås det, at det accepteres, at det videnskabelige sprog her afviger fra ROs staveform og følger det ovenfor nævnte regelsæt, men at ROs staveform fortsat følges i formidlende tekster rettet mod offentligheden.

• Fremmedordene

Nutidige fremmedsprogede ord, der importeres til brug i dansk sundhedsvidenskab, og som får en vis udbredelse i dagligsproget ved patienters kontakt med det pågældende fænomen, bør så vidt muligt oversættes (fx whole body counter 'helkropstæller').

Dette eksempel er også illustrerende for skismaet: Skal et begreb skrives i et eller flere ord? Danske lægers faglige orientering i angelsaksisk litteratur har medført mange eksempler på sådanne anglicismer, fx virus encephalitis i stedet for virusencephalitis. Hvis nye ord kan forudses ikke at få relation til dagligsproget, fordi almenheden ikke vil støde på dem, kan det overvejes, om de skal importeres uændrede eller bør tilpasses dansk sprog, så de kan udtales og bøjes på dansk (fx compliance 'komplians').

Et lignende problem optræder ved import af ordet adherence. RO påbyder 'adhærens'. Imidlertid er dette ord navnlig knyttet til processen at tilhæfte og ikke processens aragtige følger, som derfor bør tillades i formen 'adhærence'. På dette punkt vil en løbende gensidig orientering mellem redaktioner, forlag og styrelser have betydning, da fagligt sprog har en tilbøjelighed til hurtigt at etablere sig i den fremmedartede form, enten af bekvemmelighed eller af elitær forfængelighed (Jean de France-fænomenet i angliseret form).

Et fagsprog bør ikke blive et klikesprog, men alene gøre brug af særlige udtryk i det omfang, kravet til præcisering byder.

• Paralleludtryk

Af hensyn til elektroniske søgesystemer bør den søgendes bevægelighed i disse systemer fremmes ved, at danske faglige paralleludtryk indgår i tekster, som tjener formidling til offentligheden, og omvendt, at dækkende danske udtryk indgår i tekster rettet mod en professionel målgruppe.

Konkrete anvisninger

I det daglige arbejde i redaktioner og hos producenter (forlag etc.) er det nødvendigt, at de ovenstående principper og overordnede regler omsættes i konkrete hjælpemidler, der er hensigtsmæssige i det interne arbejde og i særlig grad i kontakten med forfatterne:

• Staveregler som eksemplificeret ovenfor med ledsagende lister over eksempler. For producenter vil det være teknisk overkommeligt løbende at ajourføre en komplet alfabetisk database med godkendte stavemåder og levere udskrifter herfra.
• Regler for brug af faglige forkortelser, idet danske forkortelser følger RO.
• Regler for brug af enheder.
• Regler for brug af anatomiske, mikrobiologiske, botaniske, zoologiske navne etc.
• Regler for brug af lægemiddelnavne, kemiske navne etc.
• Regler for opstilling af referencer.

Med henblik på at opnå en koordineret indsats, som i størst muligt omfang kan skabe konsensus, foreslås det, at der stræbes mod etableringen af et Sundhedsvidenskabeligt Sprognævn, som hurtigt opretter forbindelse til Dansk Sprognævn.

Et sådant samarbejde mellem de to nævn vil være af betydning for begge, idet Dansk Sprognævn ikke besidder sundhedsvidenskabelig ekspertise og tidvis har søgt en sådan ad hoc.

Et eksempel på manglende rådgivning var Dansk Sprognævns kanonisering af ordet 'skanning' i stedet for 'scanning' i 1986. Det har siden vist sig, at det kun var i den sundhedsfaglige litteratur, at respekten for RO blev opretholdt, mens dagligsproget løb med scanning, hvilket da også er taget ad notam i den sidste udgave af RO (1996).

I en overgangsperiode vil brug af konsulentassistance til kontrol af reglernes overholdelse formentlig være nødvendig.

Efterhånden må det dog forudses, at intern oplæring og brug af stavelister vil mindske eller ophæve dette behov.

Over for forfatterne vil det uden tvivl blive nødvendigt at returnere manuskripter, som slet ikke synes at være skrevet med overholdelse af redaktionernes regelsæt.

Størst mulig tilslutning

Det er formentlig urealistisk, at alle berørte parter på redaktions- og produktionssiden ved danske sundhedsvidenskabelige publikationer vil kunne acceptere ét dansk regelsæt uden ønske om egne modifikationer.

Sigtet er snarere at opnå størst mulig tilslutning til de enkelte regler og principper. Til brug for den store forfattergruppe vil det som en praktisk udmøntning heraf være hensigtsmæssigt at udforme kravene i tabelform, hvor søjlehovederne angiver de enkelte regelsæt og rækkehovederne de vigtigste danske sundhedsvidenskabelige tidsskrifter og forlag med virke inden for feltet, således at et hurtigt overblik kan give sekretærer og forfattere mulighed for at orientere sig om kravene og dermed henvise til de enkelte regelsæt.

De to forfattere, Nils Engelbrecht og Povl Riis, har udarbejdet det formelle regelsæt på basis af drøftelser i en arbejdsgruppe bestående af læger, redaktører og sprogkonsulenter. Artiklen har været publiceret i Ugeskrift for Læger den 9. juni 1997.

Nøgleord: Manuskriptvejledning,

redaktionelt, sundhedsvidenskab, sprogbrug.