Boganmeldelser

IKKE TRØST MEN KÆRLIGHED

Bent Falk 

At være – der, hvor du er
Om samtale med kriseramte

København 1996: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

84 sider, kr. 98

En lille, tynd, uanselig, grøn bog, men hvilken bog. Tonen og dybden i bogen slås an på første side med et Benny Andersen-citat: ''En klagesang er til for at høres – ikke en stil, der skal rettes i.''

Bent Falks bog om samtale med kriseramte består af stof, samlet på baggrund af mange års arbejde som præst, psykoterapeut og underviser for forskelligt sundhedspersonale. De mange eksempler på dialog mellem patient og sygeplejerske tager udgangspunkt i praksis, og derved bliver bogen meget anvendelig som inspirationskilde for selvransagelse og refleksion i relation til egen praksis.

Den røde tråd er kontaktfuldheden i en patient-hjælper-relation. Kan man som hjælper ikke rumme eller have kontakt med sin egen smerte/rådvildhed/afmagtsfølelse/sorg, kan man heller ikke rumme patientens følelser og vil måske forsøge at trøste dem bort. Patienten vil føle sig afvist og ikke mødt der, hvor han/hun er.

Bent Falk skriver så smukt: ''Sorg er hjemløs kærlighed, og det ville være trøstesløst, hvis kærligheden kunne trøstes bort.''

Kontakt er også grænser, fordi grænser adskiller, forbinder og definerer og lader begge parter træde frem som dem de er, hvilket også bestemmer, hvem de ikke er.

For at være en god samtalepartner for patienten må man derfor ikke skulle ville noget bestemt med samtalen. En medfølende holdning, klargørende spørgsmål og ens livserfaring kan bidrage til at frigøre patientens ressourcer. At blive accepteret er at blive set og hørt som den, man er, og er forudsætningen for forandring og vækst og vigtigt at erindre sig i kontakt med kriseramte. Hermed menes respekt for de følelser og meninger, som den kriseramte fremfører, og at det, som udtrykkes, tages for pålydende, og at der respektfuldt deles med patienten, hvad der sker med en selv i mødet.

Bent Falk skriver: ''Den kriseramte trænger ikke til trøst, men til kærlighed,'' og kærlighed definerer han som et forhold, der giver anledning til følelser, og at elske: er at se, høre og svare.

Bogens grundlæggende syn på kriser er, at det ikke kun er ulykke at være i krise; kriser er også vækstpunkter, hvor en hidtidig livsforståelse bliver for snæver og utilstrækkelig og må tages op til revision. Livet ses som et grundvilkår, hvor levet liv er glæde, tab, død og skyld.

For den sygeplejerske, som ofte oplever samtaler med kriseramte som svære og anstrengende, er der meget at hente i Bent Falks lille grønne bog. Man kan være fortvivlet over sin afmagt og udygtighed. ''I stedet kan man smile ad sin sin egen fikserethed på at skulle være dygtig (på den andens vegne) og skulle have magt (over den andens liv). Det er egentlig et lille stykke storhedsvanvid!'' Og det er at ville for meget.

Bogen er som helhed utrolig præcis og rummer et fond af visdom, og det har været en stor glæde for mig at læse den. Den er et lødigt alternativ til bøger om samme emne, som har spørgeteknikker i fokus. Her er det mødet med patienten, og det frirum det skaber, som er bærende i den eksistentielle samtale. Såvel sygeplejestuderende som nyuddannede sygeplejersker og erfarne eksperter kan drage nytte af de enkle råd og anvisninger bogen giver. Desuden er litteraturlisten nyttig for yderligere fordybning i emnet.

Af Hanne Schweitz Jensen, oversygeplejerske på Amtshospitalet, Nykøbing Sjælland.  

OPSPORING AF NEGATIVE AUTOMATISKE TANKER

Esben Hougaard

Kognitiv behandling af angst og panik

En vejledning for klienter og behandlere
København: Dansk Psykologisk Forlag 1997
136 sider, kr. 175

Den kognitive terapi er en af de senere års stadig mere anvendte psykologiske behandlingsformer. På dansk foreligger endnu meget begrænset litteratur herom, så alene af den grund må bogen hilses velkommen. Den udmærker sig i øvrigt ved at være skrevet i et meget klart og enkelt sprog, uden dog af den grund at være tyndbenet. Tværtimod giver den en ret grundig indføring i angstbegrebet, hvilke komponenter angsten indeholder, hvordan den i forskellige former viser sig på fremtrædelsesplanet, og hvordan man ved hjælp af den kognitive tilgang kan lære at mestre angsten.

Kognition betyder tænkning, og et af de centrale elementer i den kognitive terapi er at opspore de negative, automatiske tanker, der som oftest ligger til grund for reaktionsmønstre som eksempelvis angst. De automatiske tanker kan have deres udspring i vanemæssige antagelser eller regler, som den angstplagede person har levet efter det meste af sit liv, og som knytter sig til den pågældendes livshistorie. Oftest drejer det sig om leveregler, der har at gøre med accept, præstation og kontrol. Ved at gøre de negative automatiske tanker til genstand for vurdering, og udfordre de fastlåste forestillinger med alternative, mere realistiske tanker er det muligt at bekæmpe angsten og herved ændre på personens uhensigtsmæssige adfærd. Nogle angstformer er fx karakteriseret ved katastrofetænkning, som kan være socialt invaliderende for den pågældende. I andre tilfælde drejer det sig om at ændre på den sikkerhedsadfærd, personen har tillært sig for at undgå angsten, men som samtidig hæmmer vedkommende i sin livsudfoldelse.

Regelret undervisning i lidelsen og behandlingens idegrundlag er væsentlige elementer i terapeutens rolle. Derudover medvirker terapeuten også meget aktivt i hele udforskningsarbejdet omkring registreringen, vurderingen og ændringen af de negative automatiske tanker. Som hjælpemidler anvendes forskellige skemaer til registrering af angstens styrke, varighed, symptomatologi, m.m. Dette gives som en slags hjemmearbejde og tjener til at gøre hele angstbilledet mere synligt og konkret og derved nemmere at arbejde med.

Angsten kan opfattes som et eksistentielt grundvilkår, og den antager uendelig mange former. Ud over den teoretiske gennemgang af nogle af disse former giver forfatteren nogle bud på, hvordan angstskabende situationer rent praktisk kan gribes an. Ved gradvis træning i at udsætte sig selv for den angstfremkaldende begivenhed, også kaldet eksponering, vænner man sig til angsten. Man oplever at den aftager, og at katastrofetankerne er urealistiske. Det er således også en brugsbog med skemaer og træningsøvelser til fri kopiering.

Bogen henvender sig til behandlere, sygeplejersker, klienter samt alle, der interesserer sig for, hvad angst er, og hvad man kan gøre ved den. Den kognitive tilgang til problemet fremstilles som en mulig og veldokumenteret effektiv behandlingsmetode, men uden at være skråsikker og bedrevidende.

Af Sonja Beck, distriktspsykiatrisk sygeplejerske i Lyngby-Taarbæk/Søllerød.  

EN UBRUGT RESSOURCE I PATIENTERNE

Astrid Steen Isaksen

Medpasienters rolle i kreftomsorgen

Oslo: Universitetsforlaget 1996
80 sider, kr. 150,-

De fleste kræftpatienter er som bekendt indlagt på sygehuset gennem længere tid under deres behandlingsperioder og tilbringer derfor langt mere tid sammen med medpatienter end med venner, familie og personale. Nogle patienter vælger den tætte kontakt med en medpatient, hvor andre tydeligt distancerer sig. Hvad taler patienterne egentlig med hinanden om, hvor mange skrækhistorier bliver præsenteret i dagligstuen, og hvordan støtter og hjælper patienterne hinanden? Hvor bevidste er sygeplejersker og læger om den interaktion der sker mellem patienterne, og hvordan kan dette kendskab anvendes positivt i plejen og behandlingen af kræftpatienten?

Astrid Steen Isaksen søger en dybere indsigt i og forståelse for, hvad der har betydning for kræftpatienter i forhold til de nære omgivelser, som de befinder sig i på sygehuset.

Bogen bygger på interview med 29 kræftpatienter og 27 professionelle personer, og der veksles mellem direkte citater fra patienterne og personalets oplevelser af forskellige situationer, hvortil forfatteren knytter enkelte kommentarer. Stærkest virker patienternes egne udsagn, som tydeligt slår fast, hvor forskellige vi er, fx synes nogle patienter, at det er godt at dele stue med medpatienter med samme diagnose, hvor andre helt tydeligt foretrækker en enestue.

Flere patienter tilkendegiver, at man oftere møder en ægte forståelse og interesse fra medpatienterne end fra familie og venner, ligesom det er mere acceptabelt at vise, hvor skidt man har det over for en ligestillet end over for familien. Hvordan sygdommen udvikler sig hos andre patienter har betydning for oplevelsen af ens egen sygdom og for det håb, som knytter sig til egen sygdomsudvikling. Det kan være meget opmuntrende for en nyindlagt patient, der skal i gang med sin første behandling, at møde en patient, der er kommet godt igennem sin behandling. Generelt er omsorg og omtanke for hinanden som medpatienter stor.

Astrid Isaksen kommer også ind på kræftpatientens behov for information, og hun undrer sig over, at personalet ofte placerer sig selv i centrum, når de skal informere. De er ikke opmærksomme på, at de deler den informerendes rolle med medpatienterne. Ikke sjældent korrigerer medpatienter hinandens opfattelse af den givne professionelle information. Det kan være positivt, men rummer samtidig faren for fejlagtige oplysninger. Det er derfor nødvendigt, at personalet ikke underkender medpatienters bidrag til informationen, men tværtimod forsøger at bruge det positivt i situationen.

Isaksen beskriver en problemstilling, som jeg mener er velkendt for de fleste sygeplejersker, og bidrager egentlig ikke med noget nyt. Det er dog altid interessant og lærerigt at få patienters direkte udsagn for, hvordan de oplever situationen, men jeg efterlyser en grundigere analyse og konklusion af de mest interessante udsagn, så læseren bevidstgøres mere præcist om en større forståelse for den indflydelse, medpatienter har på hinanden. Hvis personalet blev bevidst om de positive og negative sider, der kan være ved den personlige kontakt mellem medpatienter, kan de også bidrage til den på en god måde og forhindre det negative islæt. Som en patient udtrykker det: ''Patienterne er sygehusets mest ubrugte ressourcer.''

Af Helle Gamborg, klinisk sygeplejespecialist, Det Palliative Team, Finsencentret, Rigshospitalet.

SET FRA DET SYGE MENNESKES SIDE

Redigeret af Helle Ploug Hansen, Pia Ramhøj

Tværvidenskabelige perspektiver på sundhed  og sygdom

Sundhedsvidenskab København: Akademisk Forlag 1996
284 sider, kr. 348

Hvad vil det sige at være syg? Hvad vil det sige at være sund? Hvordan opfattes begrebet sygdom? Hvordan opfattes begrebet sundhed? Hvilket betydningsindhold har sundhed og sygdom hos lægfolk og hos fagfolk?

De 14 artikler, læseren møder i denne antologi, udspiller sig bl.a. i relationer mellem brugere af sundhedsvæsenet og humanistiske forskere. De handler om, hvordan forskellige forskere ved hjælp af forskellige teoretiske indfaldsvinkler og ved hjælp af forskellige metoder, forsøger at indfange forskellige billeder af sundhed og sygdom. Bidragsyderne er forskere fra en lang række videnskabsfag bl.a. antropologi, idrætssociologi, kultursociologi, psykologi, etik og medicin.

Sygdomsbegrebet tematiseres i relation til, hvordan sygdom kan opleves, når man som forsker forsøger at italesætte begrebet fra det syge menneskes side. Billedet af sygdom bestemmes af, hvilket øje som betragter det. Hvordan opleves det at leve med kroniske smerter? Hvordan opleves det at leve med en håbløs sygdom? Hvordan kan forældre til børn med sjældne handicap hjælpe og støtte hinanden? Hvilke forståelser og forklaringer har man som menneske på, at man bliver ramt af blodprop i hjertet? Hvordan er magtforholdet i relationerne mellem patient-sygeplejerske-læge ved stuegang? Hvilke etiske problemer kan der være forbundet med genteknologi?

En metode, der benyttes i flere af artiklerne, er fortællingen. Det er en kvalitativ metode, hvor det for forskeren bliver muligt at få indblik i menneskets egne sygdomsoplevelser og i de meninger, de selv tillægger forløbet. At arbejde med fortællinger som forskningsmetode kan bidrage til at indkredse mennesker, hverdagsliv og kultur. Fortælling som metode bidrager til et brugerperspektiv, fordi forskeren får en mere sammenhængende forståelse af patientens egenoplevelser, og hvor patienten er medforsker i relation til egen situation. I udforskning af patienters forståelser og forklaringer af blodprop i hjertet tillægges blodproppen forskellige betydninger. Det påvises endvidere, at patienternes forklaringer og forsøg på at give mening til sygdommen bliver forståelig set i lyset af hverdagslivet og livsforløbet.

I relation til begrebet sundhed møder læseren forskellige eksempler på teoretiske analyser i relation til individ, kultur og samfund. En artikel kommer ind på, hvor kompliceret det kan være at forstå hinanden, når sundhedspersonale taler om kostvaner, og patienter og borgere om mad, ud fra hver deres kulturelle sammenhæng.

Begrebet livskvalitet indgår i dag i mange forskellige sammenhænge, hvor sygdom og sundhed er på dagsordenen. En artikel kommer ind på en kritik af den måde, begrebet bruges på, fordi man forsømmer patientens egenoplevelse og perspektiv.

At undersøge sundhedsbegrebet og sygdomsbegrebet ud fra forskellige perspektiver er for mig noget grundlæggende i vore forståelser af mennesker og deres livsomstændigheder. I sygeplejen har vi brug for inspiration fra andre fag. Derfor kan antologien anbefales til studier af sundhed og sygdom og til debat og til nytænkning.

Bogen henvender sig til studerende og professionelle inden for forskellige sundheds-, samfunds- og humanvidenskabelige uddannelser.

Af Vibeke Frimodt, afdelingslærer på Danmarks Sygeplejerskehøjskole i København.