De sårbare unge mødre

I Danmark bliver der årligt født ca. 1400 børn af mødre i alderen mellem femten og nitten år. En del af disse helt unge mødre har et særligt behov for støtte og omsorg fra sundhedsplejerskerne.

Ifølge Socialforskningsinstituttet drejer det sig om teenagepiger, der har været anbragt uden for hjemmet (9 pct.) teenagepiger, der er børn af langvarigt arbejdsløse (6 pct.) og teenagepiger, der selv er børn af teenagemødre (1 pct.). Det er den kendte negative sociale arv. Den primære forebyggelse rettet mod børnene af disse teenagemødre er meget vigtig allerede tidligt i graviditeten, viser erfaringerne.

Som sundhedsplejersker har vi over en periode på ca. fire måneder haft et forløb med undervisning m.m. af en gruppe på seks unge gravide og unge mødre i alderen 17-22 år. Deres fælles baggrund er, at de kommer fra svage og socialt trængte familier med komplekse problemer og derfor har behov for særlig støtte. Det viser sig, at de unge kan have gavn af at indgå i et gruppeforløb tæt støttet af os.

I forløbet ønsker vi at styrke de unges selvværd, så mor- og barn relationen styrkes. Mødregruppen danner en god ramme om de unge i samme livssituation og kan give dem en positiv oplevelse ved at møde ligestillede. Mødrene kan få udvidet et begrænset netværk, så isolation og ensomhed kan brydes.

I gruppen formidler vi viden om graviditet, fødsel og moderrolle samt om barnets udvikling og kompetence ud fra de forudsætninger og forventninger, som de unge kommer med.

Mødregruppen er et supplement til hjemmebesøg. I hjemmebesøgene varetages den tætte kontakt med mor og barn af den enkelte sundhedsplejerske, som er tilknyttet familien. Her følger vi barnets udvikling og trivsel samt giver individuel vejledning og råd. I forbindelse hermed varetages de særlige forhold, der måtte gælde for den enkelte familie, herunder også det tværfaglige samarbejde, der er behov for. Sundhedsplejersken fungerer både i gruppesammenhæng og under hjemmebesøgene som rollemodel for mødrene ja, næsten som en professionel mor!

Det er ikke nemt at være teenagemor. Sundhedsplejerskerne kan støtte de unge mødre i at skabe gode opvækstvilkår for deres børn og også tage hånd om egen fremtid – evt. i form af at genoptage afbrudte skoleforløb. Foto: Stig Stasig.

Mor-barn-kontakten

De unges model af verden er præget af omsorgssvigt af forskellig art. Generelt er tidligt indlærte normer og handlingsmønstre i stor udstrækning bestemmende for, hvordan problemer og kriser tackles senere hen i livet. Der er således stor risiko for, at de belastende livsvilkår, som de unge kender, videreføres til deres eget barn.

Under optimale forhold opstår der allerede fra graviditeten en symbiose mellem mor og barn. Fra fødslen opbygges et intimt og gensidigt samspil, hvor moderen kan aflæse barnets signaler og yde omsorg herefter. Men for belastede unge mødre og deres børn etableres symbiosen senere, evt. aldrig.

Et menneskes identitet udvikler sig livet igennem. Barnets unikke personlighed skabes som en vekselvirkning mellem påvirkninger fra omgivelserne herunder især moderen og indre egenskaber.

Følelsen 'hvem er jeg' udvikles primært i de første år af barnets liv. I den trængte familie vil der ofte være et sammenfald af mange faktorer, som kan forstyrre etableringen af et tæt mor-barnforhold, og disse kan senere føre til omsorgssvigt over for barnet. Typisk er moderen ikke i stand til at tolke barnets signaler, som enten overses eller fejltolkes. Desuden kan manglende viden om barnets basale behov og udvikling være et problem. Typiske fællestræk i mødrenes oplevelse af deres børn kommer til udtryk ved udsagn som: ''Han er altid sulten,'' skønt barnet lige har fået meget mad. Barnets gråd fortolkes således altid som sult, skønt det måske drejer sig om et helt andet behov som fx søvn, at blive taget op og trøstet og talt til, eller

Side 27

en tør ble. Et andet typisk udsagn er: ''Han er så nem, han græder aldrig.'' Barnets passivitet tolkes her som tilfredshed, hvor det fx reelt kan være tale om, at barnet får for lidt mad og derfor er sløvt, sygt eller mangler stimulation.

Moderen er desuden ung og har svært ved at tilsidesætte egne behov til fordel for barnets behov for pleje og omsorg. Hun oplever ofte barnet som hysterisk og forkælet eller tolker barnets reaktioner i retning af, at det vil drille og irritere hende. Det lille barn tillægges derved evner og udtryksmidler, som ikke passer til dets udviklingstrin. Det kan opleves som en stor begrænsning at have ansvaret alene for et lille barn, når man egentlig hellere vil i byen for at finde en ny kæreste.

Netværket

Mødrenes primære netværk af familie, partner og venner er yderst begrænset. Kontakt med egne mødre er varierende, og støtten herfra er hos enkelte yderst begrænset. Det er svært at finde aflastning i det daglige, og det er sjældent, at bedstemødrene passer børnene. Den støtte, de får fra deres mor, kan af og til være vanskelig at bruge: ''Min mor siger, at der ikke er nok næring i min mælk.'' ''Det er meget lettere med en flaske.'' ''Barnet har godt af at træne sine lunger, når det græder.''

Gamle myter om børn og opdragelse nedarves fra generation til generation.

Tidligere veninder forsvinder under pigernes graviditet, da interesseområderne bliver for forskellige, og den psykiske pubertetsudvikling forløber forskelligt. Der forekommer skiftende kærester, hvor enkelte bor kortvarigt hos mødrene i konfliktfyldte forløb. Mødrenes boliger i det sociale boligbyggeri udgør deres fysiske verden. De lever i deres egen lille verden med barnet. Der er ikke behov eller ønske om at følge med i, hvad der sker i det omgivende samfund fx via aviser og fjernsyn.

Side 28

Ingen i gruppen er i gang med en uddannelse eller er i et arbejdsforhold. Én kan ikke læse, og ingen er vant til at lære i det daglige eller at formulere sig skriftligt.

Det er typisk, at der hele tiden sker større omvæltninger eller begivenheder i de unges hverdag. Det kan være svigt af kæresten, svigt af egen mor, barnets indlæggelse på sygehus, flytning til en ny lejlighed, faderskabssag, flytning til en institution.

Der er mange støtteforanstaltninger til disse familier.

En lang række af behandlere og støttepersoner er tilknyttet de unge, socialrådgivere, psykolog på familieværksted, jordemødre, praktiserende læger, støttepædagoger og os sundhedsplejersker.

Selv oplever vi os som de støttepersoner, der sammen med socialrådgiverne er i tættest kontakt med mødrene. Det er generelt vanskeligt for unge sårbare mødre, at profitere af støtten, som tilbydes af en hær af behandlere, ikke mindst fordi behandlerne ikke altid samarbejder.

Det er typisk, at de unge svage mødre lader sig udskrive meget hurtigt efter fødslen, da de føler sig kritisk vurderet af de mere erfarne mødre på sygehuset og af personalet.

Alle er i kontakt med deres socialrådgivere, og der er ikke påtrængende økonomiske problemer. Det er vores erfaring, at fagpersoner bør yde massiv social og emotionel støtte til disse unge mødre igennem længere tid. Det er vigtigt, at indsatsen starter så tidligt som muligt.

Mødregruppens struktur

Gruppemøderne foregår i skolesundhedstjenestens lokaler på en skole i vores område. Vi sørger for at indkalde til møderne og står også for det praktiske mht. kaffe/te osv. Der er ca. to-tre uger mellem hvert møde. Vi mødes ca. otte gange i forløbet af to-tre timers varighed. Alle møder præcist. Kun ved meget store begivenheder er der frafald. Enkelte har tilmed ventet et kvarter uden for mødestedet, angiveligt af angst for at komme for sent.

Vi har enkelte gange planlagt struktureret undervisning, men dette er generelt ikke behovet, så i stedet drøfter vi emner, som vi føler er aktuelle for mødrene den dag. Enkelte gange har vi benyttet plancher, specielt i forbindelse med undervisning omkring seksualitet og prævention.

Der er flere gange behov for at drøfte indbyrdes relationer i gruppen, idet der opstår uvenskaber og indbyrdes klikedannelser. Der er massive beskyldninger om bagtalelser og svigt, og vi må hver gang ved mødernes start drøfte handlemuligheder og konfliktløsning. Det lykkes os hver gang at få balancen reetableret i gruppen, fordi mødrene grundlæggende ønsker, at gruppen skal fungere, selv om det er svært. Ingen er jo vant til at håndtere gruppeprocesser og indgå i mere forpligtende forhold.

Vi drøfter graviditet, især angsten for, om barnet er normalt. De gravide har stor gavn af at høre om de andre pigers følelser. Det er tydeligt, at det giver en større parathed til den forestående fødsel.

Seksualitet og samlivsproblemer bliver drøftet hver gang, herunder meget om pigernes afstandtagen til deres egen krop. Forskellige former for prævention bliver drøftet, en enkelt mor kender 'pillen dagen derpå'. Der er også eksempler på behov for at udfærdige breve til mødrenes praktiserende læger om seksuelle problemer, idet det er svært at fortælle om intime områder.

Vi kommer omkring problemerne ved at bo alene med sit barn: Hvad siger naboerne om mig? Kan jeg gå i vaskekælderen uden at tage mit barn med mig? Vil naboerne anmelde mig? Men også om den ofte ubærlige følelse af ensomhed og isolation, når man aften efter aften må sidde alene i sin lejlighed.

Fremtidsdrømme bliver drøftet, især håbet om at møde den rigtige mand. En enkelt mor ønsker at få et arbejde senere. Alle har lidt store nederlag i skole og uddannelsesforløb. Barnets behov bliver drøftet, fx når der foreligger en konkret undervisningssituation: Hvordan trøster man sit grædende barn. Vi kommer hver gang ind på emnet kost.

Hovedtendensen er, at børnene ikke kan vokse hurtigt nok, de skal gerne blive ældre meget hurtigt. Flere børn begynder med skemad før firemåneders alderen og får enten for lidt at spise eller for meget mad.

I mødelokalet er der en stor madras på gulvet. Her er det ideelt at beskæftige sig med børnene og fx undervise i barnets udvikling og motorik eller babymassage.

Hver gang slutter vi af med at undersøge det enkelte barn.

Kendetegnende for de unge mødre er en meget stor grad af åbenhed og engagement, hvilket vi tolker som, at de føler sig trygge, at der kan være pauser, uden at det føles pinligt.

Ikke færre hjemmebesøg

Unge gravide kan have gavn af at være i gruppe med andre unge mødre, som kan fortælle om fødselsforløbet på en måde, som er let at forstå. De unge mødre bliver identifikationsmodeller for dem. Der bliver i gruppeforløbet talt meget om følelser, kropsopfattelse, samlivsproblemer og seksuelle vanskeligheder.

Mødrene udvikler en helt ny ansvarlighed og åbenhed i bestræbelserne på at udfylde rollen som mor. Især er de første måneder efter fødslen en periode, hvor mødrene demonstrerer vilje til at lære så meget som muligt om de krav, barnet stiller til sin mor. Mødrene er optimistiske i deres ønsker for fremtiden, og der er stor overensstemmelse mellem selvopfattelse og deres forventninger til, hvad de reelt kan udrette. En mor beslutter sig for at ville lære at læse som det vigtigste, stærkt støttet og opmuntret af de andre mødre. Flere giver udtryk for, at de vil genoptage afbrudte skoleforløb.

Side 29

Mødrene er bevidste om, at deres børn skal have bedre opvækstvilkår end de selv. Det hjælper vi dem med at sætte ord på, så det bliver konkret og realistisk. Fx skal et barn have en mor, som altid overholder sine aftaler. I den forbindelse demonstrerer mødrene en stor ansvarlighed over for hinanden i gruppen ved at være stabile til gruppemøderne.

Børnenes behov bliver mest drøftet i hjemmebesøgene.

Det kan naturligvis være et problem at sætte svage unge mødre sammen i en gruppe, hvor de ikke får andre identifikationsmodeller end dem, de kender på forhånd. Det kan dog også være svært at få en ung mor med en belastet baggrund til at trives i en gruppe med velfungerende mødre. Eksempelvis benytter de unge gravide piger ikke jordemødrenes tilbud om gruppeforløb og andre kurser i fødselsforberedelse, da de føler en stor afstand til de andre vordende mødre. Sundhedsplejerskens opgave bliver i denne situation at være rollemodel for den unge og pege på de positive sider, hun får øje på i samværet mellem mor og barn, så moderen selv kan bygge videre herpå.

Efterhånden løser gruppemedlemmerne deres indbyrdes konflikter selv, hvilket vi roser dem meget for, flere viser evne til at fastholde et fællesskab på trods af indbyrdes konflikter, hvor det normale reaktionsmønster ellers er at bryde forholdet. Primært magter de kun at have kontakt med hinanden to og to.

Børnene får deres behov dækket under gruppeforløbene, der bliver givet flaske, trøstet, skiftet ble osv.

Gruppeforløbet medfører ikke automatisk færre individuelle hjemmebesøg, som vi havde en lille forventning om på forhånd. Tværtimod fremstår behovene tydeligere, og der er stadig behov for en tæt opfølgning med hjemmebesøg.

Det er en vigtig forudsætning for vores forløb, at alle mødrene og vi er i tæt og systematisk kontakt med de respektive socialrådgivere. Det er hurtigt at koordinere indsatsen til de unge mødre, når behovene er tydelige.

Ind noget tidligere

Det er det rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt, at vi opretter dette gruppeforløb, og vi mærker konstant en stor interesse fra mødrenes side. Specielt har det vist sig, at det er vigtigt, at vi er omstillingsparate under møderne, idet vi kun drøfter emner, som er relevante for mødrene den dag. Ligeledes er det vigtigt, at et møde aldrig bliver aflyst, samt at vi møder præcist. Tilliden fra mødrene skal vi værne om, da de er meget sårbare. Det er vigtigt at styrke de unges selvværd og at fokusere på ressourcer og ikke på svaghederne. Det overordnede formål er jo at styrke mor-barn-relationen.

Det ideelle ville have været et forløb over ca. to år i stedet for de fire måneder. Det kunne på et senere tidspunkt have været aktuelt at invitere andre fagpersoner til at deltage i møderne med os, fx en pædagog fra børnenes daginstitutioner eller en afspændingspægagog for at øge mødrenes forståelse af deres egen krop. Og senere igen, når børnene er blevet større, at tage til svømning og arrangere andre aktiviteter.

Et andet vigtigt behov er mulighed for aflastning til mødrene. At de kan ringe til en person en lørdag aften og bede om hjælp, når problemerne tårner sig op og bliver ubærlige. Det kan gavne børnene på længere sigt.

Sundhedsplejersker bør underrettes systematisk af enten socialrådgiver, jordemoder eller praktiserende læge om unge gravide piger. Den sekundære forebyggelse rettet mod mødrene kan så starte på et tidligere tidspunkt i tværfagligt samarbejde, hvor der tilbydes kvalificeret støtte.

Det bør være muligt at tilbyde sundhedsplejerskebesøg til alle gravide, hvor vi selv kan være med til at finde de kommende behovsbørn. Modsat vil det ofte bero på tilfældigheder, om de belastede unge gravide bliver henvist til os. Undertiden sker det ofte meget sent i graviditeten, at de bliver henvist til os med henblik på tidlig indsats, over for mor/barn, men det er efter vores opfattelse alt for sent.

En mødregruppe, der fungerer som beskrevet, kan ikke alene bryde den sociale arv, men den kan være et godt og positivt skub i den rigtige retning.

Det er en stor fordel med to sundhedsplejersker i gruppen. Vi supplerer hinanden i gruppeforløbet, og der er større dynamik, når nogle emner bliver drøftet i gruppen. Endvidere er problemstillingerne ofte meget komplekse, og derfor er det en fordel at kunne evaluere forløbet sammen. Endelig er mødrene meget opmærksomme på, hvem der eventuelt får meget opmærksomhed. De bliver let jaloux på hinanden. Dette kan tydeligt mærkes de få gange, der kun er én af os til stede i gruppen, og hvor det således kan være svært at imødekomme alle mødrenes behov for kontakt. Yderligere er det en god støtte for os at være flere om at kende familierne godt. Det er en fordel i den samlede indsats i familierne. Endelig sikrer det kontinuiteten under ferie eller sygdom, hvor det bliver let at afløse ved hjemmebesøgene.

Vi har oplevet en faglig udvikling og tilfredshed med at arbejde tæt sammen i et fag, der ellers ofte indebærer en individuel arbejdsform.

Og ikke på noget tidspunkt giver mødrene udtryk for, at presset er for stort med to sundhedsplejersker i gruppen. Vi har en klar fornemmelse af, at mødrene befinder sig godt.•

Astrid Lynge Jensen er sundhedsplejerske i områdekontor Jerne, Esbjerg, og Ilse Barrit Klemp er sundhedsplejerske og lærer ved seminariet i Esbjerg.

Nøgleord: Forebyggelse, mødregruppe, sundhedspleje, unge mødre.