Der kom gang i diskussionen om, hvad god sygepleje egentlig er, da sygeplejersker på Amtssygehuset i Herlev besluttede at udvikle og indføre sygeplejediagnoser og plejeplaner på Anæstesiologisk Afdeling. Plejeplanerne har gjort plejen mere kontinuerlig for patienterne, og sygeplejerskers handlinger er blevet synlige i journalerne, fordi der er kommet ord på sygeplejen. Indførelsen af plejeplaner er dog ikke nogen smertefri proces, først skal modstanden og skepsisen overvindes.
Plejen til patienten er stadig individuel, selv om man bruger fortrykte plejeplaner. Fordelen ved plejeplanerne er, at de hjælper til at dokumentere og synliggøre sygeplejen, og de øger kvaliteten i plejen. Sådan lyder erfaringerne fra Kardiologisk Afsnit på Amtssygehuset i Herlev, der har taget sygeplejediagnoser og plejeplaner i brug.
Det er modne mennesker, der tager på opskoling i Ringkjøbing Amt. Og frafald findes nærmest ikke. Hjemmehjælpernes store praksiserfaring kommer dem til gode, når teori og praksis kædes sammen i den teoretiske undervisning. Deres nye viden og erfaring er der god brug for i primærområdet.
Hvis faget ikke skal drukne i fornemmelser og intuition, må sygeplejerskerne til at forklare og beskrive, hvad sygepleje er. Her forklares, hvad en sygeplejediagnose er, og hvilke fordele den har.
Der bliver ikke lagt op til gennemgribende forandringer af det danske sygehusvæsen i Sygehuskommissionens rapport. En del opgaver bør dog tilrettelægges anderledes, end det sker i dag. Samtidig bør sygehusene mere målrettet arbejde med at nedbryde faggrænserne blandt personalet, fordi det er med til at forhindre et fornuftigt behandlingsforløb for patienterne.
Mange sygehuse følger en fast rytme med fuld fart på om foråret og en mere eller mindre hård opbremsning i aktiviteterne om efteråret. Det er uhensigtmæssigt for både driften, patienterne og personalet. I Sygehuskommissionens netop offentliggjorte rapport varsles nye modeller, men flere amter forsøger allerede nu at sætte ind over for problemet. Benhård økonomistyring er dog fortsat det styrende princip for danske sygehuse, og det truer med at tage engagementet fra personalet.
Personalet blev frustreret, og patienter, der havde ventet længe på en behandling, fik lov at vente endnu længere, da organkirurgisk afdeling på Hjørring Sygehus blev pålagt at holde igen med pengeforbruget.
Det opsøgende og forebyggende arbejde i Roskilde har medført, at færre ældre kommer på sygehuset. De, der indlægges, bliver genoptrænet og kommer hurtigere hjem, og mange undgår genindlæggelser. Det er erfaringerne efter fire år med et tværfagligt geriatrisk team.
De svagelige ældre betaler prisen for manglende samarbejde mellem amter og kommuner. Det blev påpeget i Ældre Sagens rapport tilbage i efteråret 1996, og i en ny undersøgelse refereret i ugebrevet Mandag Morgen peger de praktiserende læger på, at netop de ældres vilkår bliver overset i sundhedsdebatten. Ansvaret for bl.a. genoptræning er derfor stadig et påtrængende problem.
