Danskerne mest tilfredse

Meget få ønsker grundlæggende reformer af det danske sundhedsvæsen og endnu færre en total omstrukturering. Foto: Kissen Møller Hansen

Ingen steder i EU er befolkningen så tilfreds med sundhedsvæsenet som i Danmark. Det viser en undersøgelse af borgernes syn på sundhedsvæsenet i de 15 EU-lande. Her svarer 90 pct. af de udspurgte danskere, at de er tilfredse med det danske sundhedsvæsen.

Godt halvdelen er endda 'meget tilfredse', mens en tredjedel er 'ret tilfredse', og det er helt enestående i EU-sammenhæng. Finland er det eneste EU-land, hvor den samlede tilfredshed når samme højder som i Danmark. Men i Finland er det langt færre, der er meget tilfredse. Langt de fleste finner nøjes med at svare, at de er ret tilfredse med deres sundhedsvæsen (Tabel 1).

Undersøgelsen, der bygger på interviews med omkring 1.000 borgere i hvert land, er gennemført i 1996 under ledelse af Elias Mossialos fra The London School of Economics and Political Science.

Undersøgelsen viser store udsving i tilfredsheden, men gennemgående kan man tale om en nord-syd-kløft, lyder en af konklusionerne.

Den samlede tilfredshed ligger omkring 65-70 pct. i de nordeuropæiske lande (Frankrig, Belgien, Holland, Luxemburg, Østrig, Tyskland), mens den samlede tilfredshed i de sydeuropæiske lande ligger helt nede på 15-20 pct. for Italien, Grækenland og Portugals vedkommende. I Spanien er den dog noget højere.

Midt imellem nord og syd ligger Storbritannien og Irland med en samlet tilfredshed lige omkring de 50 pct.

Danmark er enestående

Undersøgelsen har også sammenlignet borgernes tilfredshed med, hvor mange penge det enkelte land bruger på sundhedsvæsenet.

Der er, ikke overraskende, en klar sammenhæng mellem højere sundhedsudgifter og større tilfredshed. Med to bemærkelsesværdige undtagelser, Italien og Danmark.

Italien er ubetinget undersøgelsens bundscorer. Selv om man bruger lige så mange penge pr. indbygger som Holland og Belgien og flere end de nordiske lande, er tilfredsheden helt i bund.

Tilfældet Danmark er til gengæld så bemærkelsesværdigt, at man bør studere det nærmere, skriver Elias Mossialos i sin fremlæggelse af undersøgelsens resultater:

''Et land, der kun bruger 6,7 pct. af sit bruttonationalprodukt på sundhed, kun har få private sygehussenge, et system, som grundlæggende er offentligt med stærk vægt på familielægesystemet, og som har opnået væsentlige produktivitetsforbedringer i 1980'erne og 1990'erne.''

Det skal dog siges, at undersøgelsen benytter de økonomiske beregninger fra OECD, som har været meget omdiskuterede i den

Side 7

danske sundhedsdebat i det seneste år.

Mere grundige studier af de enkelte landes sundhedsudgifter viser, at OECDs sammenligninger af sundhedsudgifterne i Europa skal tages med stor forsigtighed.

Når de danske sundhedsudgifter tilsyneladende er meget lave, skyldes det bl.a., at udgifter til plejehjem ikke tæller som sundhedsudgifter i Danmark. De gør de andre steder i Europa.

90 procent er tilfredse

Tabel 1. Tilfredshed med sundhedsvæsenet i de 15 EU-medlemslande. Procent.

Anmærkning: Det oprindelige spørgsmål lød: ''Generelt, ville De så sige, at De er meget tilfreds, ret tilfreds, hverken tilfreds eller utilfreds, ret utilfreds eller meget utilfreds med den måde, sundhedsvæsenet bliver drevet på her i landet?''

Kilde: Mossialos, Elias. Citizens Views On Health Care Systems In The 15 Member States Of The European Union. Health Economics 1997; 6: 109-116.

Behov for mindre ændringer

Tabel 2. Borgernes holdninger til gennemgribende sundhedsreformer i de 15 EU-medlemslande i 1996. Procent. 

Anmærkning: Det oprindelige spørgsmål lød: ''Jeg vil nu læse fire udsagn om sundhedsvæsenet for Dem. Hvilket er tættest på Deres egen opfattelse?''

Kilde: Mossialos, Elias. Citizens Views On Health Care Systems In the 15 Member States Of The European Union. Health Economics 1997; 6: 109-116.

Systemet er godt nok

Undersøgelsen afdækker også borgernes holdninger til reformer i sundhedsvæsenet.

Om de gennemgående synes, at sundhedsvæsenet fungerer godt, om de synes, der er behov for mindre ændringer, om de ønsker grundlæggende reformer, eller om de mener, at en fuldstændig reorganisering er nødvendig.

Holdningerne i dette spørgsmål svarer i det store og hele til den generelle tilfredshed (Tabel 2).

Meget få ønsker grundlæggende reformer af det danske sundhedsvæsen, og endnu færre en total

Side 8

omstrukturering. Halvdelen af de spurgte danskere synes, systemet fungerer godt nok, mens en tredjedel mener, at der er behov for mindre ændringer.

Igen er der tydelig forskel på nord og syd. I de nordeuropæiske lande er der overalt et større eller mindre flertal, der mener, at sundhedsvæsenet er godt nok eller i hvert fald kan forbedres uden grundlæggende reformer.

I Portugal, Italien og Grækenland er utilfredsheden til gengæld så stor, at 70-75 pct. ønsker dybtgående reformer eller en total reorganisering.

Storbritannien og Irland indtager igen en lidt speciel mellemposition. Her erklærer omkring halvdelen sig enige i, at sundhedsvæsenet bør ændres væsentligt eller totalt.

Tilfredse med udgiftsniveauet

Tabel 3. Holdninger til, hvor mange penge, der bør bruges på sundhedsvæsenet i de 15 EU-medlemslande. Procent.

 Anmærkning: Det oprindelige spørgsmål lød: ''Mener De, at Deres land bør bruge mere, det samme beløb som i dag eller mindre på sundhedsvæsenet?''

Kilde: Mossialos, Elias. Citizens Views On Health Care Systems In The 15 Member States Of The European Union. Health Economics 1997; 6: 109-116. 

Modvilje mod skatter

Billedet bliver mere broget, når man spørger borgerne, om det offentlige bør bruge flere penge på sundhedsvæsenet.

Ønsket om flere penge til sundhedsvæsenet er meget markant i Grækenland, Portugal, Storbritannien og Irland, også stort i Spanien, Italien og Sverige.

I Danmark, Østrig, Luxemburg, Frankrig og Finland ønsker et flertal at bevare det nuværende udgiftsniveau.

En tredjedel af danskerne ønsker flere penge til sundhedsvæsenet, men mere end halvdelen mener, udgifterne bør holdes på det nuværende niveau (Tabel 3).

De borgere, der ønsker flere penge til sundhedsvæsenet, er også blevet spurgt, hvor pengene skal komme fra – højere skat, ved at bruge færre penge på andre områder eller andre løsninger.

Gennemgående foretrækker borgerne en ændret prioritering, så pengene hentes fra andre områder.

Men modstanden mod skatteforhøjelser er ikke helt så stor i Danmark som i de fleste andre lande. Den danske villighed til at betale overgås kun af den svenske og den engelske (Tabel 4).·

Tilfredse med udgiftsniveauet

Tabel 3. Holdninger til, hvor mange penge, der bør bruges på sundhedsvæsenet i de 15 EU-medlemslande. Procent.

 Anmærkning: Det oprindelige spørgsmål lød: ''Mener De, at Deres land bør bruge mere, det samme beløb som i dag eller mindre på sundhedsvæsenet?''

Kilde: Mossialos, Elias. Citizens Views On Health Care Systems In The 15 Member States Of The European Union. Health Economics 1997; 6: 109-116.

Hellere prioritering end højere skatter

Tabel 4. Holdninger til sundhedsudgifter i de 15 EU-medlemslande.
Svar fra de personer, der ønsker større bevillinger til sundhedsvæsenet. Procent. 

Anmærkning: Dette spørgsmål blev stillet til de borgere, der havde svaret, at de ønskede flere penge til sundhedsvæsenet. Spørgsmålet lød: ''Hvordan mener De, regeringen skal finde flere penge til sundhedsvæsenet? Ved at bruge mindre på andre ting, eller ved at forhøje skatterne eller sygesikringsbidraget?''
Kilde: Mossialos, Elias. Citizens Views On Health Care Systems In The 15 Member States Of The European Union. Health Economics 1997; 6: 109-116.

Nøgleord: EU, sundhedsvæsen. 

Undersøgelsen har tidligere været kort omtalt i 'Sygeplejersken' nr. 4, 1997, i artiklen 'Grundlæggende tilfredse'.