Krav til hygiejnen i primær sektor

Korte indlæggelsestider, sammedagskirurgi og et øget antal ambulante funktioner på hospitalerne har betydet, at mange af de infektionsforebyggende opgaver er flyttet ud til patienternes eget hjem og til plejehjem. Det stiller krav til den hygiejniske standard og uddannelse af personalet i primær sektor. Foto: Klaus Holsting.

At begrænse det infektionsforebyggende arbejde til sygehusområdet er ikke tilstrækkeligt i nutidens sundhedsvæsen, arbejdet bør også omfatte primærsektoren.

En sådan udvidelse må dog ikke medføre en slækkelse af en høj hygiejnisk standard i sygehusene, som der fortsat vil være behov for. Dette skyldes ikke mindst de tiltagende komplekse opgaver, der er affødt af den konstante udvikling af nye behandlingsmuligheder, der tilbydes borgerne.

At en målrettet infektionsforebyggende indsats er lønsom, er veldokumenteret i en stor amerikansk undersøgelse SENIC-projektet (Study on the Efficacy of Nosocomial Infection Control), hvor hyppigheden af infektionerne blev reduceret med 33 procent. Resultatet af denne indsats var betinget af, at der var en sygehushygiejniker (speciallæge i klinisk mikrobiologi) til rådighed samt én hygiejnesygeplejerske pr. 250 sengepladser.

Resultatet af denne undersøgelse kan ikke umiddelbart overføres til danske forhold, men erfaringerne derfra benyttes i det daglige infektionsforebyggende arbejde på sygehusene.

Opgaverne

I Københavns Amt blev den første hygiejnesygeplejerskestilling oprettet i 1987 og udvidet med endnu en stilling i 1990. Begge stillinger er organisatorisk placeret i amtets eneste kliniske mikrobiologiske afdeling, fysisk placeret på Københavns Amtssygehus i Herlev. Funktionen omfatter udelukkende amtets fire sygehuse, amtssygehusene i Glostrup, Gentofte, Herlev og Sankt Elisabeth, med i alt ca. 3.600 sengepladser og dækker således ikke primærsektoren.

Det infektionsforebyggende arbejde varetages i samarbejde med lægerne i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, der i modsætning til hygiejnesygeplejerskerne også har en rådgivende funktion for lægerne i primærsektoren.

I de forløbne år er der hovedsageligt lagt vægt på følgende overordnede opgaver:

• Etablering af en aktiv, velfungerende hygiejneorganisation på hvert enkelt sygehus, der bl.a. har udarbejdet overordnede hygiejniske retningslinier for arbejdet i sygehuset og desuden fungerer som rådgivende instans for sygehusledelsen, afdelingsledelserne og alle ansatte.
• Undervisning af alle personalegrupper. Dette sker lokalt i afdelingerne samt mere formaliseret ved kurser i uddannelsesafdelingerne. Desuden i forbindelse med flere af sundhedsuddannelserne i Københavns Amt, for eksempel portør, social- og sundhedsassistent- og sygeplejerskeuddannelsen.
• Rådgivning og medinddragelse i forbindelse med registrering af postoperative sårinfektioner i en række kirurgiske afdelinger.
• Kvalitetskontrol af ventilationen på operationsstuer.
• Udarbejde retningslinier for hurtig indgriben ved tegn på ophobning af infektioner med henblik på at undgå smittespredning, for eksempel ved diarré-sygdomme og forekomsten af resistente bakterier.
• Formaliseret rådgivning ved indkøb af artikler til undersøgelse, pleje og behandling. En hygiejnesygeplejerske er fast medlem i amtets indkøbsudvalg.

Uholdbar situation

I de forløbne år har patientklientellet i primærsektoren både på plejehjem og på hjemmeplejeområdet ændret sig markant.
Årsagen er blandt andet kortere indlæggelsestider, sammedagskirurgi, dagafsnit og et øget antal ambulante funktioner. Det medfører, at mange af de infektionsforebyggende opgaver, der tidligere blev varetaget på sygehusene, nu er flyttet til patienternes eget hjem eller plejehjem.

Dette stiller et stigende krav til den hygiejniske standard i disse områder og til uddannelse af de personalegrupper, der plejer disse personer/klienter.

Der findes, som tidligere nævnt,i øjeblikket ingen formaliseret hygiejnerådgivning uden for sygehusområdet i KøbenhavnsAmt.

Som hygiejnesygeplejersker oplever vi et stigende antal henvendelser med ønsker om hygiejnerådgivning fra for eksempel hjemmesygeplejersker, børneinstitutioner, lægehuse og plejehjem. Spørgsmålene går for eksempel på skiftning af komplicerede sår eller pleje af intravenøse katetre og epiduralkatetre til smertebehandling.

Selv om behovet for rådgivning er stort og henvendelserne relevante, kan disse anmodninger kun imødekommes i et ganske begrænset omfang. Denne situation er uholdbar, og der har været situationer, hvor alvorlige hygiejniske problemer kunne have været afhjulpet ved hurtig, formaliseret involvering med hygiejnisk rådgivning.

Udvidelse af hygiejnefunktionen

Ved en styrkelse af hygiejnefunktionen i Københavns Amt med ansættelse af flere hygiejnesygeplejersker og en overlæge (speciallæge i klinisk mikrobiologi) til udelukkende at varetage det infektionsforebyggende arbejde vil der blandt andet Side 31

kunne opnås følgende:

• I samarbejde med embedslægeinstitutionen vil der kunne foretages smitteopsporing og bekæmpelse af infektionssygdomme, der frembyder en særlig risiko for smittespredning.
• Rådgive om og overvågning af rationel anvendelse af antibiotika blandt andet for at undgå resistensudvikling.
• Iværksætte undersøgelser af forekomsten af infektioner på plejehjem, prævalensundersøgelser, for at skabe indtryk af problemets omfang og årsagssammenhænge med henblik på at nedbringe antallet.
• Etablere kvalitetskontrol med henblik på en rationel og hygiejnisk forsvarlig anvendelse af teknisk udstyr, for eksempel bækkenkogere, opvaskemaskiner og autoklaver i lægepraksis og plejehjem.
• Rationel anvendelse af ressourcer ved indkøb og brug af artikler til pleje- og behandlingsopgaver herunder handsker, forbindsstoffer etc.
• Koordinering af det infektionsforebyggende arbejde mellem sygehus og primærsektor, for eksempel når patienter med smitsomme sygdomme indlægges på eller udskrives fra sygehuse, så nødvendige forholdsregler hurtigt kan etableres.
• Vejledning og etablering af hygiejniske retningslinier hos familier med infektionsproblemer for eksempel ved besøg i hjemmet. Dette planlægges og udføres i samarbejde med praktiserende læge og hjemmesygeplejerske.
• Målrettet, samordnet undervisning.

Til politisk behandling

I årenes løb har en udvidelse af hygiejnefunktionen været diskuteret flere gange. Specielt har embedslægeinstitutionen, i forbindelse med infektionsproblemer på institutioner og i hjemmeplejen, rettet henvendelse til sygehusdirektoratet med ønsket om at drøfte mulighederne for en udvidelse. På denne baggrund har sygehusdirektoratet nu forespurgt de respektive sygehusledelser og social- og sundhedsforvaltningen i Københavns Amt om deres indstilling til en eventuel udvidelse af funktionen. Alle de forespurgte instanser er positivt indstillet og ønsker sagen politisk behandlet.

På nuværende tidspunkt er der i samarbejde med sygehusdirektoratet udarbejdet et oplæg med hensyn til organiseringen og dimensioneringen af hygiejnefunktionen. Med hensyn til finansieringen af udvidelsen er det endnu ikke afklaret, i hvilket omfang primærsektoren skal inddrages.

Med en sådan udvidelse af hygiejnefunktionen håber vi som hygiejnesygeplejersker at kunne være med til at øge kvaliteten af de ydelser, sundhedsvæsenet tilbyder amtets borgere i en sådan grad, at besparelser i sundhedsudgifterne på længere sigt vil kunne påregnes.

Ingrid Jensen og Anette Kirstein er ansat på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Amtssygehuset i Herlev.

Nøgleord: Hygiejne, hygiejnesygeplejersker, infektioner, infektionsforebyggelse, primær sektor.